København lægger sig fast på ny metrolinje M5 og vil igangsætte undersøgelse af mere metro i byen
To forskellige linjer har været i offentlig høring ift. metroens fremtidige udvikling, som samtidig skal understøtte en metroføring mod Lynetteholm. En lilla linje fra Københavns Hovedbanegård via Amagerbrogade til Refshaleøen og Lynetteholm, og en orange linje fra Østerport til Refshaleøen og herfra til Lynetteholm. Nu har forligskredsen besluttet at gå videre med den lilla linje, M5, som rummer 10 stationer herunder et stop på Østerport.
”København skal have meget mere metro, som løfter den kollektive trafik og binder byen sammen på en grøn, bæredygtig og social måde. Derfor er jeg glad for, at et flertal på Rådhus nu har valgt at gå videre med en ny M5 linje, der skal stå færdig i 2035 og sikre metro mod Refshaleøen og Lynetteholm,” siger overborgmester, Sophie Hæstorp Andersen (S)
Overborgmesteren fortsætter:
”Men jeg synes det er helt oplagt, at vi allerede nu starter undersøgelsen af, hvordan vi får metro til andre bydele. Det kan fx være til Nordvest, Frederiksberg og Hvidovre – og på sigt mod Malmø. Jeg håber, at mine kollegaer vil være med til skabe mere metro på tværs af hele København.”
Økonomiudvalget i Københavns Kommune mødes 21. februar og beslutter omkring den kommende M5 linje. Her vil man også igangsætte en undersøgelse af en forlængelse af M5 som en ringforbindelse med yderligere stop på Rigshospitalet, Stengade og Forum.
Undersøgelsen af perspektiver og muligheder for metroudbygninger mod de øvrige bydele i København forventes koordineret omkring arbejdet med den kommende Kommuneplan 2024.
FAKTA
M5 Linjen er en ny selvstændig metrolinje med 10 stationer. Linjen går fra Københavns Hovedbanegård via Islands Brygge, Amagerbrogade og Refshaleøen til Lynetteholm og Østerport. Det er på sigt muligt at videreføre linjen som ringforbindelse til Københavns Hovedbanegård via. Rigshospitalet, Stengade og Forum.
Denne linje aflaster på tværs af havnen, og løser dermed kapacitetsudfordringen på M1/M2. Linjen anlægges i etaper, hvor første etape går fra København H til Refshaleøen, og linjeføringen fortsættes til Lynetteholm, hvor stationerne åbner i takt med byudviklingen.
- Metrolinje M5 forventes taget i brug i 2035.
- Det samlede restfinansieringsbehov for M5 er beregnet til 14,7 mia. kr. (2020-priser).
Den nye linje M5 får 10 stationer:
- København H
- Bryggebroen (ny)
- DR Byen
- Amagerbrogade Syd (ny)
- Lergravsparken
- Prags Boulevard (ny)
- Refshaleøen (ny)
- Lynetteholm Syd (ny)
- Lynetteholm Nord (ny)
- Østerport
Og kan udvides med yderligere 3 stationer til en ringforbindelse via:
- Rigshospitalet
- Stengade
- Forum
Den videre proces for M5
- 1. kvartal 2023: Politisk behandling af hvidbog over høringssvar til idéfasen. Efterfølgende skal forligskredsene bag Lynetteholm i henholdsvis Folketinget og Københavns Borgerrepræsentation beslutte, hvilken linjeføring for M5, der skal undergå en miljøkonsekvensvurdering.
- 2023-2024: Udarbejdelse af miljøkonsekvensrapport, der afsluttes med 8 ugers offentlig høring. Efterfølgende forventes det, at der vedtages en anlægslov og udstedes myndighedstilladelse til projektet.
- 2025: Udbudsprojektering og udbud
- 2026-2034: Anlægsfase.
- 2035: Metrolinje M5 forventes taget i brug.
Kontakt
- Kontakt til overborgmester Sophie Hæstorp Andersen via pressekonsulent Simon Kærup på 2492 6298 og el1u@kk.dk
Nøgleord
Billeder
Information om Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Københavns Rådhus
1599 København V
33 66 33 66https://www.kk.dk
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Historisk bredt flertal vedtager ny kommuneplan i København: Skal skabe plads til 40.000 nye boliger13.12.2024 06:12:00 CET | Pressemeddelelse
Med Kommuneplan 2024 har Københavns Kommune lagt en ambitiøs plan for hovedstadens udvikling, som inkluderer tusindvis af nye boliger, grøn infrastruktur, kultur og fællesskaber.
København har ikke boligområder på parallelsamfundslisten1.12.2024 20:11:25 CET | Pressemeddelelse
Københavns Kommune har i mange år udført en markant indsats med at løfte udsatte københavnske boligområder. Indsatsen blev bekræftet sidste år, hvor man for første gang ikke længere havde boligområder på listen over parallelsamfund. Den position fastholder København i 2024.
Det store juletræ bliver tændt på Rådhuspladsen29.11.2024 12:44:00 CET | Pressemeddelelse
Julestemningen har allerede bredt sig i Københavns gader, og første søndag i advent vil det ikoniske juletræ på Rådhuspladsen endnu engang lyse op og samle københavnerne. En tradition, der har bragt lys og glæde i mere end hundrede år.
Kampagne sætter fokus på ubehageligt og ulovligt indhold på nettet21.11.2024 06:04:00 CET | Pressemeddelelse
Københavns Kommunes tryghedsundersøgelse fra i år viser, at en stor del af de unge københavnere mellem 15 og 25 år støder på ubehageligt og ulovligt indhold på sociale medier. Københavns Kommune er nu gået sammen med Københavns Politi, SSP og Red Barnet om en kampagne, som skal styrke børn og unge til bedre at kunne håndtere udfordringen med ubehageligt indhold online.
Københavns Rådhus oplyses i Ukraines farver19.11.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den 19. november 2024 er det 1000 dage siden, at Rusland invaderede Ukraine. I den forbindelse vil København Rådhus blive lyst op i de ukrainske nationalfarver blåt og gult. Oplysningen sker for at vise støtte, solidaritet og sympati med Ukraine.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum