Det store juletræ bliver tændt på Rådhuspladsen
Julestemningen har allerede bredt sig i Københavns gader, og første søndag i advent vil det ikoniske juletræ på Rådhuspladsen endnu engang lyse op og samle københavnerne. En tradition, der har bragt lys og glæde i mere end hundrede år.

De københavnske gader er allerede fyldt med brune juleboder, duften af brændte mandler og glimtende lys, der lyser vintermørket op. Første søndag i advent, den 1. december, indtager julen for alvor byen, når julemanden og overborgmester Lars Weiss tænder det store juletræ i hjertet af København.
“Juletræet på Rådhuspladsen har siden 1914 været et lys i vintermørket og en smuk del af Københavns juletradition. Traditionen samler københavnere i alle aldre om glæde, lys og fællesskab, præcis som julen bør gøre - så jeg håber, at københavnerne vil komme forbi og være med til at skabe julestemningen i vores by,” siger overborgmester Lars Weiss (S).
Klokken 15.00 går julemanden og hans familie fra Nyhavn i optog mod Rådhuspladsen ledsaget af forskellige brandkøretøjer fra Hovedstadens Beredskab. De ankommer til Rådhuspladsen klokken 15.45, hvor julemanden og hans nissebørn uddeler slik og spreder juleglæde. På Rådhuspladsen bliver julen sunget ind til musik leveret af Københavns Kommunes Skoleorkester. Klokken 16.00 holder overborgmester Lars Weiss en tale, hvorefter træet tændes.
En 109-årig tradition
Siden 1914 har det store juletræ på Rådhuspladsen været en fast del af Københavns jul med undtagelse af et enkelt år under 2. verdenskrig. Dengang blev træet hentet hjem fra Gribskov – endnu en tradition, der fortsat holdes ved. I begyndelsen var træet en sjælden mulighed for mange københavnere for at opleve julelys, da elektrisk belysning endnu ikke var udbredt i hjemmene. I dag er juletræet stadig et samlingspunkt, der markerer starten på en lysende og stemningsfuld juletid.
Udover lysene bliver det cirka 20 meter høje juletræ også pyntet med 100 julehjerter fra Børnenes Kontor.
Alle er velkommen til at deltage i juletræstændingen.
Tidsplan
15:00 – Hovedstadens Beredskabs juleoptog med julemanden og brandkøretøjer kører fra Nyhavn.
15:45 – Juleoptoget ankommer til Rådhuspladsen, hvor julemanden og nissebørnene deler slik ud ved juletræet. Københavns Kommunes Skoleorkester spiller julemusik.
16:00 – Overborgmester Lars Weiss holder tale, hvorefter det store juletræ tændes.
Kontakter
Økonomiforvaltningens pressetelefon
Tlf:21251524presse.okf@kk.dkFølg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Flere og flere dumper dansk og matematik: Disse faktorer har betydning for at bestå27.6.2025 12:59:01 CEST | Pressemeddelelse
Et stigende antal elever i de københavnske folkeskoler består ikke dansk og matematik i 9.klasse. En ny analyse fra Københavns Kommune udpeger hvilke faktorer, der kan have betydning for, om eleverne består.
For første gang: Nu rejser Københavns Kommune skov uden for kommunegrænsen24.6.2025 10:23:20 CEST | Pressemeddelelse
Tidligere på året afsatte politikerne i Københavns Kommune 12 millioner kroner til at rejse skov uden for kommunegrænsen af klimamæssige hensyn. Nu er de første skove i gang med at blive rejst.
Danmarks første Copenhagen Sprint blev en cykelfest på tværs af ruten22.6.2025 17:39:53 CEST | Pressemeddelelse
Det første World Tour cykelløb trak mange tusinde tilskuere ud på ruten fra Roskilde til København. Både ryttere, publikum, vejr og vind var i topform, da Copenhagen Sprint løb af stablen den 21. og 22. juni.
Kom med til folkecykelløb i hjertet af København20.6.2025 07:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Copenhagen Sprint ruller gennem byen den 21. juni, starter dagen med en fest for alle københavnere og besøgende. Kl. 11 byder overborgmester Lars Weiss velkommen til det store folkecykelløb, hvor folk i alle aldre får mulighed for at cykle på den lukkede 11 km lange rute – timer før verdenseliten skal dyste på samme strækning.
FCK hyldes på Københavns Rådhus19.6.2025 12:03:00 CEST | Presseinvitation
F.C. København har vundet Superligaen for 16. gang og sætter dermed ny rekord som den danske fodboldklub med flest mesterskaber - nogensinde. Det skal selvfølgelig fejres med flag og rådhuspandekager. Fejringen finder sted tirsdag d. 24. juni 2025 på Københavns Rådhus. Fodboldfans og pressen er velkomne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum