Kampagne sætter fokus på ubehageligt og ulovligt indhold på nettet
Københavns Kommunes tryghedsundersøgelse fra i år viser, at en stor del af de unge københavnere mellem 15 og 25 år støder på ubehageligt og ulovligt indhold på sociale medier. Københavns Kommune er nu gået sammen med Københavns Politi, SSP og Red Barnet om en kampagne, som skal styrke børn og unge til bedre at kunne håndtere udfordringen med ubehageligt indhold online.

”De sociale medier skal være et trygt sted. Alt for mange unge mennesker støder på uønsket indhold på sociale medier. Og de er ofte i tvivl om, hvordan de skal handle på den utrygge oplevelse. Derfor igangsætter vi nu en kampagne, som skal give de unge konkrete handlemuligheder. Samtidig håber vi, at kampagnen vil bidrage til, at både unge, forældre og fagpersoner får talt om, hvad man kan gøre, hvis man ser ubehageligt indhold,” siger overborgmester i København, Lars Weiss.
Kampagnen har titlen ’Bare jeg ikke havde set det” og har de 15-25-årige som målgruppe. Kampagnen består primært af materiale til de unge, men der vil også være råd til både forældre og fagpersoner leveret af eksperter fra Red Barnet og fra Politiets Online Patrulje. I tillæg til kommunikationskampagnen vil Københavns Kommune udvikle et workshopforløb til de ældste klasser i de københavnske folkeskoler. På den måde vil man forsøge at nå et bredt udsnit af de unge.
”Ligesom at borgerne trygt skal kunne gå på gaderne, skal alle også kunne føle sig trygge, når de færdes digitalt. Så når Københavns Kommunes trygundersøgelse viser, at en stor del af de unge borgere oplever utryghed i deres digitale liv, tager vi det meget alvorligt. Det digitale liv er på mange måder lige så virkeligt, som dét der foregår væk fra skærmen, og vi håber derfor også på, at kampagnen vil føre til en større bevidsthed blandt de unge om, at vi som politi meget gerne vil høre fra dem, når de oplever noget ubehageligt online”, siger Politidirektør i Københavns Politi Anne Tønnes
En repræsentativ undersøgelse fra Red Barnet viste i september 2024, at 69 pct. af børn og unge fra ni til 17 år har oplevet mindst én digital krænkelse eller anden ubehagelig oplevelse online inden for det seneste år. Undersøgelsen viste også, at selvom de digitale krænkelser påvirker børn og unge negativt, har de svært ved at række ud efter hjælp.
”Som samfund har vi på det digitale område i alt for høj grad ladet vores børn og unge stå alene med nogle dybt alvorlige udfordringer for deres tryghed, sikkerhed og rettigheder. Det skal vi ændre. Derfor er vi glade for, at Københavns Kommune nu har taget initiativ til denne kampagne for bedre at klæde børn og unge på til at søge hjælp og til at håndtere ubehagelige oplevelser online,”, siger generalsekretær i Red Barnet, Johanne Schmidt Nielsen.
Kommunikationskampagnen kører fra uge 47 og tre uger frem. Workshopforløbet fra Københavns Kommune udbydes fra januar-juni 2025 til folkeskoleklasser på 6.-8 trin.
FAKTA
- Kampagnen kører i tre uger. Den lanceres med et website barejegikke.kk.dk, på sociale medier, samt plakater + bogmærker på københavnske folkeskoler og på bystandere i Københavns byrum fra onsdag den 20. november i uge 47. Kampagnen optræder desuden på GoCard og som busspot i de københavnske busser i uge 48.
- Kampagnen er udarbejdet af Københavns Kommune sammen med Københavns Politi, SSP og Red Barnet. Kampagnen henvender sig primært til unge mellem 15-25 år. Kampagnen vil desuden have råd til forældre og fagpersoner. Politiets Online Patrulje giver råd til både unge, og forældre, og Red Barnet giver råd til unge og fagpersoner.
- I tillæg til kommunikationskampagnen vil Københavns Kommune udvikle et workshopforløb, som vil blive udbudt til 6.-8. klassetrin på københavnske folkeskoler. Det udvikles og udføres i 1. halvår 2025.
- Kommunikationskampagne
- Kampagnens formål er at sætte fokus på det uønskede, ubehagelige og ofte ulovlige indhold, som unge bliver eksponeret for på nettet. Kampagnen skal skabe refleksion hos unge københavnere og hjælpe dem med at definere, hvornår noget er ubehageligt, og hvornår indholdet er ulovligt.
- Workshopforløb
- Workshopforløbet udbydes i samarbejde med Bæredygtig Generation (Børne-og ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune) fra januar-juni 2025 til folkeskoleklasser på 6.-8 trin. Forløbet kan tilbydes til i alt 60-70 klasser. Workshopforløbet bliver udformet med afsæt i det endelige kampagnekoncept
Øvrige indsatsområder: For at forebygge digitale krænkelser og kriminalitet tilbyder Københavns Politi undervisningsforløbet Den Sikre Side. Forløbet er udviklet i samarbejde med Trygfonden og henvender sig til 2. og 7. klasse. Undervisningen til 2. klasse fokuserer på god adfærd på nettet, selvbeskyttelse og fælles ansvar. Undervisningen til 7. klasse fokuserer på passwords, billeddeling, online interaktioner og lovgivning. Interesserede skoler kan kontakte Københavns Politis Forebyggelsesafdeling på kbh-lpe-forebygsekr@politi.dk.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Flere og flere dumper dansk og matematik: Disse faktorer har betydning for at bestå27.6.2025 12:59:01 CEST | Pressemeddelelse
Et stigende antal elever i de københavnske folkeskoler består ikke dansk og matematik i 9.klasse. En ny analyse fra Københavns Kommune udpeger hvilke faktorer, der kan have betydning for, om eleverne består.
For første gang: Nu rejser Københavns Kommune skov uden for kommunegrænsen24.6.2025 10:23:20 CEST | Pressemeddelelse
Tidligere på året afsatte politikerne i Københavns Kommune 12 millioner kroner til at rejse skov uden for kommunegrænsen af klimamæssige hensyn. Nu er de første skove i gang med at blive rejst.
Danmarks første Copenhagen Sprint blev en cykelfest på tværs af ruten22.6.2025 17:39:53 CEST | Pressemeddelelse
Det første World Tour cykelløb trak mange tusinde tilskuere ud på ruten fra Roskilde til København. Både ryttere, publikum, vejr og vind var i topform, da Copenhagen Sprint løb af stablen den 21. og 22. juni.
Kom med til folkecykelløb i hjertet af København20.6.2025 07:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Copenhagen Sprint ruller gennem byen den 21. juni, starter dagen med en fest for alle københavnere og besøgende. Kl. 11 byder overborgmester Lars Weiss velkommen til det store folkecykelløb, hvor folk i alle aldre får mulighed for at cykle på den lukkede 11 km lange rute – timer før verdenseliten skal dyste på samme strækning.
FCK hyldes på Københavns Rådhus19.6.2025 12:03:00 CEST | Presseinvitation
F.C. København har vundet Superligaen for 16. gang og sætter dermed ny rekord som den danske fodboldklub med flest mesterskaber - nogensinde. Det skal selvfølgelig fejres med flag og rådhuspandekager. Fejringen finder sted tirsdag d. 24. juni 2025 på Københavns Rådhus. Fodboldfans og pressen er velkomne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum