Sex & Samfund

Uge Sex 2023: Myter og misforståelser om kroppen florerer fortsat

Del
Jomfruhinden eksisterer. Klamydia kan smitte via overflader. Myter om krop og seksualitet er stadig udbredte blandt unge. Derfor sætter Sex & Samfund i Uge Sex fokus på kroppens forandring gennem livet og de myter og misforståelser, der gentages i generationer og kan smitte af på trivslen.

Når det den 6. februar 2023 ringer ind til årets Uge Sex, er temaet krop, myter og misforståelser på skoleskemaet.

For børn i indskolingen er det vigtigt at kende kroppens funktioner og vide, hvordan kroppe udvikler sig. Viden om emnet er derfor centralt for, at børn kan være trygge og trives i deres egen krop og vise respekt for andres.

Uanset, hvornår kroppen går i puberteten, oplever Sex og Samfund skolebørns tanker, manglende viden og bekymringer om kropsforandringer. Om man har fået menstruation som den første eller sidste i klassen, om der bliver sammenlignet kroppe i badet efter idræt og ikke mindst spørgsmålet: Sker det her kun for mig?

Kroppen og de forandringer, der sker med kroppen gennem livet, har kæmpe betydning for børn og unges relationer og trivsel. Vi ved, at det for børn i skolealderen er særligt de kropslige forandringer i forbindelse med puberteten, der betyder meget – uanset om puberteten rammer, når man er 9 år eller når man går i niende,” siger Majbrit Berlau, generalsekretær for Sex & Samfund.

Myter og misforståelser blandt unge

Mange elever i udskolingen vil også have en nysgerrighed på og en del spørgsmål om sex og prævention. Kan man fx få klamydia af oralsex, og hvad er det nu, minipiller egentlig beskytter mod?

En ny undersøgelse, som Voxmeter har foretaget for Sex & Samfund viser, at der florerer flere myter om blandt andet krop og prævention blandt de unge.

49% af de unge er enten fejlagtigt eller mangelfuldt informeret om, at sexsygdomme ikke kan overføres gennem overflader. 41% af de unge er fejlagtigt eller mangelfuldt informeret om, at kønskransen hos kvinder sprænger første gang, man har penetrerende sex (myten om mødommen). Derudover er hver anden ung enten fejlagtigt eller mangelfuldt informeret om brugen af nødprævention.  

Unge ønsker mere og bedre seksualundervisning

65% af de unge ville gerne have haft mere seksualundervisning, end den de har modtaget.

Jeg synes ikke, at jeg har fået så meget information [gennem seksualundervisningen]. Det har mest været at høre om, at der er et eller andet og så selv undersøge det på Google, men der kan man jo så ikke vide, om det er det rigtige, jeg har fundet ud af, selvfølgelig” oplyser Martin på 22 år til Voxmeters ungeundersøgelse for Sex & Samfund.

Undersøgelsen peger bl.a. på, at de unge i høj grad finder deres viden om krop og sex gennem venner og på nettet. Om det siger Majbrit Berlau, generalsekretær for Sex & Samfund:

De unges spørgsmål om krop og seksualitet fortjener at blive mødt med et højt niveau af faglighed og saglighed. Derudover er det afgørende at møde de unge der, hvor de bruger rigtig meget tid – den rette seksualoplysning skal også kunne findes nemt på de digitale platforme, hvor de er til stede.”

Seksualoplysning hele livet

Uge Sex er ikke kun for børn og unge, for selvom samtalen om krop, seksualitet og køn starter i skolen, fortsætter den gennem hele livet.

I år sætter Sex og Samfund derfor også fokus på, hvor vigtig voksnes dialog med deres partner(e) er for den seksuelle trivsel med kampagnen ”Snak om sex – så bliver det bedre.” Kampagnen bygger på tal fra Voxmeters nye befolkningsundersøgelse om voksnes viden og samtale med deres partner(e) om sex.

Undersøgelsen peger på, at hver fjerde dansker har oplevet ikke at være i stand til at snakke med sin(e) partner(e) om, at de har haft sværere ved at leve op til forventninger relateret til deres sexliv efter større begivenheder i deres liv. Derudover har 67% af befolkningen oplevet, at deres lyst til sex ændrer sig gennem livet.

Ligesom kroppens udvikling ikke er fuldendt efter puberteten, er seksualiteten i voksenlivet en rejse med mange bakker på vejen. Livsforandringer og helbred har stor betydning for sexlivet og vi kan se, at mange har svært ved at tale med deres partnere om det. Samtalen – både den med en selv og den med ens partner – er fundamentet for et tilfredsstillende og sundt sexliv,” siger Majbrit Berlau, generalsekretær for Sex & Samfund.

Fakta om Uge Sex

  • Sex & Samfunds undervisningskampagne Uge Sex henvender sig til elever i 0.-10. klasse over hele landet.
  • 14.000 undervisere over hele landet forventes at deltage i årets Uge Sex.
  • Med kampagnen tilbyder Sex & Samfund gratis undervisningsmaterialer, der kan støtte lærerne i at tilrettelægge og gennemføre alderssvarende sundheds- og seksualundervisning.

Vedhæftede filer

Information om Sex & Samfund

Sex & Samfund
Sex & Samfund
Lergravsvej 63, 2. sal
2300 København S

33 93 10 10https://sexogsamfund.dk/

Sex & Samfund kæmper for alles ret til at være den, de er, elske hvem de vil og få de børn, de ønsker.

Det har vi gjort i mere end 60 år. Men kampen fortsætter, fordi fordomme, diskrimination, sexsygdomme, uønskede graviditeter og mødredødelighed stadig ødelægger alt for mange liv både i Danmark og verden rundt.

Rettigheder i forhold til køn, krop og seksualitet er en holdningsmæssig og politisk kampplads. Sex & Samfund står som del af en stærk global bevægelse forrest i kampen for disse rettigheder og for at skabe opbakning i Danmark og i verden.

Følg pressemeddelelser fra Sex & Samfund

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Sex & Samfund

Tuborgfondet støtter Sex & Samfunds nye indsats: Flere unge for samtykke1.5.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Med støtte fra Tuborgfondet vil frivillige i Sex & Samfund de næste 2½ år engagere unge fra hele landet til dialog om, hvordan vi får skabt en ny samtykkekultur. Det skal ske gennem oplysende events, kampagner og samtaleaktiviteter. Projektet har særligt fokus på, at alle unge - på tværs af køn, geografi og holdninger - føler sig inkluderet og inviteret ind i samtalen om samtykke.

Sex & Samfunds kampagne Uge Sex sætter skærmkroppen på skoleskemaet5.2.2024 05:15:00 CET | Pressemeddelelse

Danske unge bruger næsten fire timer dagligt på sociale medier, hvor de eksponeres for kropsidealer, som er svære at leve op til. Så svære, at de ville ønske, at deres egen krop så anderledes ud. Omkring hver anden får lyst til at tabe sig. En ud af tre får lyst til at lave om på deres krop med kosmetiske indgreb. På skærmen er der ikke plads til usikkerhed og det skaber en afgrund mellem det, de unge ser i spejlet og det de ser på skærmen. Derfor sætter Sex & Samfunds kampagne Uge Sex i år fokus på skærmkroppen.

Ny rapport: 9 ud af 10 har oplevet grænseoverskridende adfærd i det københavnske natteliv7.6.2023 04:30:00 CEST | Pressemeddelelse

9 ud af 10 af de adspurgte i ny rapport svarer, at de har oplevet grænseoverskridende adfærd i det københavnske natteliv. Rapporten er udviklet af Alliance for et tryggere natteliv, som består af Copenhagen Pride, Københavns Frie Promotere og Sex & Samfund og har til formål at undersøge københavnernes oplevelser med grænseoverskridelser og diskrimination i hovedstadens natteliv.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye