Socialpædagogerne

Urimeligt: Det koster en socialpædagog 833 kroner at sløjfe store bededag

Del
Formanden for Socialpædagogerne Benny Andersen kalder regeringens lovforslag om at afskaffe store bededag for urimeligt og uretfærdigt. Det skal droppes, mener han

– Det er et helt uhørt og uacceptabelt forslag.

Sådan lyder forbundsformand Benny Andersens reaktion på det lovforslag, som regeringen nu har lagt frem om at afskaffe store bededag.

I kommunerne får socialpædagogerne nemlig 50 pct. i tillæg for at arbejde på en helligdag. Det betyder, at hvis regeringens lovforslag bliver til virkelighed, vil en socialpædagog i en kommune ikke alene skulle arbejde mere – og miste en fridag. Det vil også koste den gennemsnitlige socialpædagog 833 kr. i mistet tillæg at gå på arbejde på store bededag, når den dag ikke længere er en helligdag.

– Det er jo en forringelse af vores vilkår og et angreb på den danske model. Og et angreb på indgåede overenskomstaftaler. Det er arbejdstid og helligdagsbetaling, som vi har aftalt ved overenskomstforhandlinger og også betalt for. Det hører ingen steder hjemme, siger han.

Hvis sådan et forslag skulle have gang på jord, måtte regeringen indkalde arbejdsmarkedets parter til forhandlinger via trepart, understreger Benny Andersen.

Drop forslaget

Regeringen har samtidig ingen planer om, at der skal være flere arbejdstimer samlet for offentligt ansatte. Så når alle skal arbejde en ekstra dag – og timeregnskabet stadig skal gå i nul – betyder det færre offentligt ansatte. I alt vil det betyde 2.700 færre offentligt medarbejdere, lyder beregningen fra Finansministeriet.

– Det er urimeligt at finansieringen af det offentlige sker ved besparelser, ved at man nedlægger stillinger, siger Benny Andersen.

Derfor er hans klare budskab til regeringen: Vi siger nej til at afskaffe st. bededag – drop forslaget.

Nøgleord

Kontakter

Information om Socialpædagogerne

Socialpædagogerne
Socialpædagogerne
Brolæggerstræde 9-11
1211 København K

+45 7248 6000http://www.sl.dk

Følg pressemeddelelser fra Socialpædagogerne

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Socialpædagogerne

Socialpædagogerne: Fortsat stort fald i ansøgere kalder på en ambitiøs, attraktiv og målrettet pædagoguddannelse5.7.2024 16:43:45 CEST | Pressemeddelelse

Stadig markant færre unge søger ind på pædagoguddannelsen, viser dagens tal for kvote 1-ansøgninger til de videregående uddannelser. Det er alvorligt og bekymrende, siger Socialpædagogernes formand, Benny Andersen. Han peger på, at der er kraftigt brug for en reform, som kan skabe en ambitiøs, attraktiv og målrettet pædagoguddannelse, der kan tiltrække flere studerende til blandt andet den socialpædagogiske retning.

Fortsat fald i ansøgere kalder på en ambitiøs, attraktiv og målrettet pædagoguddannelse15.3.2024 15:45:07 CET | Pressemeddelelse

Antallet af ansøgninger til pædagoguddannelsen fortsætter med at falde, viser dagens tal for kvote 2-ansøgninger. Det kalder på en ambitiøs, attraktiv og målrettet pædagoguddannelse, som kan tiltrække flere unge til blandt andet den socialpædagogiske retning på uddannelsen. Tilstrækkelig faglighed på socialområdet er afgørende for kvaliteten i indsatsen til mennesker med handicap, psykiske lidelser samt udsatte børn, unge og voksne.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye