Fortsat fald i ansøgere kalder på en ambitiøs, attraktiv og målrettet pædagoguddannelse
15.3.2024 15:45:07 CET | Socialpædagogerne | Pressemeddelelse
Antallet af ansøgninger til pædagoguddannelsen fortsætter med at falde, viser dagens tal for kvote 2-ansøgninger. Det kalder på en ambitiøs, attraktiv og målrettet pædagoguddannelse, som kan tiltrække flere unge til blandt andet den socialpædagogiske retning på uddannelsen. Tilstrækkelig faglighed på socialområdet er afgørende for kvaliteten i indsatsen til mennesker med handicap, psykiske lidelser samt udsatte børn, unge og voksne.
I dag er tallene for kvote 2-ansøgninger til landets videregående uddannelser blevet offentliggjort. Tallene viser, at antallet af unge, som har søgt ind på pædagoguddannelsen, fortsætter med at falde. Siden sidste år er antallet af ansøgninger på kvote 2 til uddannelsen faldet med 13 procent.
Det store fald understreger behovet for en ambitiøs, attraktiv og målrettet pædagoguddannelse, som blandt andet kan tiltrække flere unge til det specialiserede socialområde, siger formand for Socialpædagogerne, Benny Andersen.
”Det bekymrer mig, at antallet af ansøgere fortsætter med at falde. Vi har i den grad brug for det stik modsatte – altså at flere unge søger ind på pædagoguddannelsen. Det kræver uddannelse og faglighed at støtte mennesker med handicap, psykiske lidelser og udsatte børn, unge og voksne til et liv med muligheder og kvalitet. Derfor går det ikke, at det i dag er under halvdelen af de ansatte på landets socialpædagogiske arbejdspladser, som rent faktisk er uddannede socialpædagoger. Her kommer vi ikke uden om at styrke uddannelsen til socialpædagog, som er helt afgørende for kvaliteten på det specialiserede socialområde,” siger han.
Uddannelsen til socialpædagog skal styrkes
Fremtidens pædagoguddannelse skal snart forhandles politisk på Christiansborg. Her lægger Socialpædagogernes formand vægt på, at den socialpædagogiske retning på uddannelsen skal styrkes markant.
Blandt andet skal der være styrket fokus på socialpædagogiske metoder og målgrupper. En større andel af underviserne på den socialpædagogiske retning skal have erfaring fra praksis på det sociale område. Og der skal være mere kvalitet i de studerendes praktik på det brede socialpædagogiske felt.
”Det er en bunden opgave i vores samfund, at vi skal lykkes med at støtte blandt andet mennesker med handicap til livskvalitet og muligheder i livet. Det samme gælder for mennesker med psykiske lidelser og udsatte børn, unge og voksne. Vi ved fra undersøgelser, at borgerne trives bedre, kommer oftere i job og har færre indlæggelser i psykiatrien, når deres bosted har en højere andel socialpædagoger ansat. Det understreger, hvor vigtig faglighed – og nok af den – er på socialområdet. Derfor skal vi knokle for, at flere unge ser uddannelsen til socialpædagog som et attraktivt karrierevalg,” siger Benny Andersen.
Pressekontakt:
Niels Søndergaard
Tlf. 23 69 18 99
Nøgleord
Om Socialpædagogerne
Socialpædagogerne repræsenterer den største faggruppe på det sociale område. Vores medlemmer arbejder hver dag for at støtte mennesker med handicap og psykiske lidelser samt udsatte børn, unge og voksne til et liv med kvalitet, udvikling og muligheder.
Følg pressemeddelelser fra Socialpædagogerne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Socialpædagogerne
Rammeaftalen er opsagt – men socialområdets udfordringer består23.9.2026 14:46:13 CEST | Pressemeddelelse
Socialpædagogernes formand understreger, at udfordringerne med kvaliteten på socialområdet fortsat er de samme, efter at regeringen har opsagt rammeaftalen for området. Han forventer, at der nu tages politisk ansvar for at sikre kvaliteten af landets socialpædagogiske tilbud. Det kræver blandt andet en rekrutteringsplan.
Socialpædagogernes formand: Loft over profit på private tilbud er et vigtigt skridt for socialområdet14.9.2026 13:16:00 CEST | Pressemeddelelse
Statsminister Mette Frederiksen åbner for et loft over profit på private botilbud. Det er en god og vigtig melding, hvis der skal gøres op med velfærdskriminelle på socialområdet, mener Socialpædagogernes formand, Benny Andersen.
Socialpædagogerne lancerer national rekrutteringsplan: Kvaliteten på socialområdets tilbud er under pres13.8.2026 06:30:08 CEST | Pressemeddelelse
Mennesker med handicap og psykiske lidelser samt udsatte børn, unge og voksne risikerer ikke at få den faglige støtte, de har brug for, hvis manglen på uddannede socialpædagoger fortsætter. Derfor lancerer Socialpædagogerne nu en samlet rekrutteringsplan med en række konkrete forslag, der skal sikre flere uddannede socialpædagoger og løfte kvaliteten på socialområdet.
For få uddanner sig til socialpædagog: Understreger behovet for stærk ny uddannelse27.7.2026 20:56:08 CEST | Pressemeddelelse
Der er stadig for få, som bliver optaget på uddannelsen til socialpædagog. Det viser nye optagetal til de videregående uddannelser. Antallet af optagne studerende er siden sidste år faldet med en procent på pædagoguddannelsen, hvor en tredjedel af de studerende uddanner sig til landets socialpædagogiske arbejdspladser.
Socialpædagogernes formand: Brug for en stærk ny uddannelse til socialpædagog5.7.2026 14:39:57 CEST | Pressemeddelelse
Der er store problemer med at rekruttere nok uddannede socialpædagoger til at støtte landets udsatte og sårbare borgere. Derfor er formand for Socialpædagogerne, Benny Andersen, bekymret over de fortsat lave ansøgertal til uddannelsen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum