Socialpædagogerne: Fortsat stort fald i ansøgere kalder på en ambitiøs, attraktiv og målrettet pædagoguddannelse
5.7.2024 16:43:45 CEST | Socialpædagogerne | Pressemeddelelse
Stadig markant færre unge søger ind på pædagoguddannelsen, viser dagens tal for kvote 1-ansøgninger til de videregående uddannelser. Det er alvorligt og bekymrende, siger Socialpædagogernes formand, Benny Andersen. Han peger på, at der er kraftigt brug for en reform, som kan skabe en ambitiøs, attraktiv og målrettet pædagoguddannelse, der kan tiltrække flere studerende til blandt andet den socialpædagogiske retning.

I dag blev ansøgertallene til landets videregående uddannelser offentliggjort. De viser, at den kedelige tendens med faldende ansøgertal til pædagoguddannelsen fra de seneste år fortsætter.
Siden sidste år er antallet af ansøgere faldet markant med 10 procent. Det sker, efter at søgningen allerede var faldet med 26 procent fra 2020 til 2023.
Det er alvorligt og bekymrende, siger Socialpædagogernes formand, Benny Andersen, som peger på, at det specialiserede socialområde er hårdt ramt af rekrutteringsudfordringer.
”Det er en alvorlig og bekymrende situation, at vi fortsat ser et markant fald i ansøgere til pædagoguddannelsen. Omtrent hver tredje studerende skal ud at arbejde på det specialiserede socialområde. Og på de socialpædagogiske arbejdspladser er det nu under halvdelen af de ansatte, som rent faktisk er uddannede socialpædagoger. Derfor har vi brug for en reform, som giver os en ambitiøs, attraktiv og målrettet pædagoguddannelse med en markant styrket socialpædagogisk retning. Den socialpædagogiske faglighed i både undervisning og praksis skal være langt stærkere på uddannelsen, end den er i dag,” siger Benny Andersen.
Han peger på, at de studerende for eksempel bør have flere undervisningstimer, bedre praktik og mere feedback – og øvelseslokaler på studiestederne til at afprøve komplekse praksissituationer.
Fælles ansvar at knække kurven
Socialpædagogernes formand understreger, at medarbejdere med den rette faglighed er helt afgørende, hvis kvaliteten på socialområdet skal sikres. Det gælder for eksempel på de bosteder og institutioner, hvor velfærdssamfundet kan tilbyde støtte til mennesker med handicap og psykiske lidelser samt udsatte børn, unge og voksne.
Blandt andet viser en analyse fra Rambøll, at beboere trives bedre, kommer oftere i job og har færre indlæggelser i psykiatrien på bosteder med en højere andel socialpædagoger.
”Den del af vores velfærdssamfund, som vi kalder det specialiserede socialområde, er i høj grad afhængig af, at der er mange unge, som vælger at uddanne sig til socialpædagog. I sidste ende betaler de mennesker, det hele handler om, prisen, når fundamentet for vores velfærdssamfund slår revner. Derfor er det en bunden opgave og et fælles ansvar i vores velfærdssamfund at tiltrække flere studerende. En styrkelse af uddannelsen til socialpædagog er vigtig, det samme er løn og arbejdsvilkår. Og så skal vi også generelt blive bedre til at fortælle om alle de muligheder og karriereveje, der åbner sig, hvis du for eksempel vælger at uddanne dig til socialpædagog,” siger Benny Andersen.
Nøgleord
Kontakter
Niels SøndergaardPresseansvarlig
Tlf:+45 23691899nis@sl.dkBilleder

Om Socialpædagogerne
Socialpædagogerne repræsenterer den største faggruppe på det sociale område. Vores medlemmer arbejder hver dag for at støtte mennesker med handicap og psykiske lidelser samt udsatte børn, unge og voksne til et liv med kvalitet, udvikling og muligheder.
Følg pressemeddelelser fra Socialpædagogerne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Socialpædagogerne
Flere søger ind på uddannelsen til socialpædagog – ny reform kan styrke udviklingen15.3.2026 16:14:55 CET | Pressemeddelelse
Flere unge har i år søgt ind på pædagoguddannelsen via kvote 2. Det viser de nye ansøgningstal, som blev offentliggjort i dag. Udviklingen vækker glæde hos Socialpædagogerne, der også peger på, at den kommende reform af uddannelsen til socialpædagog kan være med til at styrke interessen yderligere.
Socialområdets største overenskomst er forhandlet på plads4.3.2026 10:21:59 CET | Pressemeddelelse
Den største overenskomst for kommunalt ansatte socialpædagoger, døgnoverenskomsten, faldt på plads natten til onsdag, efter at Socialpædagogerne afsluttede deres egne forhandlinger med Kommunernes Landsforening. Aftalen giver pæne lønstigninger og styrkede forhold for blandt andre studerende og nyuddannede socialpædagoger.
Socialpædagogernes formand: Rigtig god overenskomstaftale for regionalt ansatte2.3.2026 18:14:57 CET | Pressemeddelelse
Det er en rigtig god aftale, som Forhandlingsfællesskabet og Danske Regioner mandag indgik. Sådan lyder det fra en af hovedforhandlerne, Socialpædagogernes formand Benny Andersen, som peger på reallønsstigninger og øget fleksibilitet som vigtige sejre for regionalt ansatte.
Socialpædagogernes formand: Rigtig god overenskomst for kommunalt ansatte sikrer pæne reallønsstigninger25.2.2026 18:10:31 CET | Pressemeddelelse
Det er en rigtig god ny overenskomstaftale, som parterne på det kommunale område kan præsentere. Sådan lyder det fra en af hovedforhandlerne, Socialpædagogernes formand Benny Andersen, som peger på en pæn reallønsfremgang, ny fritvalgskonto med en fritvalgsdag og bedre muligheder for at blive hjemme med syge børn som vigtige resultater.
Politiske tiltag mod svindel på private botilbud er gode – men det er ikke nok9.1.2026 12:42:16 CET | Pressemeddelelse
Regeringen har sammen med Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre præsenteret en politisk aftale, som skal forhindre snyd og svigt på private botilbud. Der er gode tiltag i udspillet, men det er desværre ikke nok til at stoppe svindlen, mener Socialpædagogernes formand, Benny Andersen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum