Socialpædagogernes formand: God aftale skaber mere stabile rammer for velfærden
31.5.2024 13:49:08 CEST | Socialpædagogerne | Pressemeddelelse
Det er en god økonomiaftale, som regeringen og Kommunernes Landsforening i dag kunne præsentere, mener Socialpædagogernes formand, Benny Andersen. Det økonomiske løft til kommunerne er et vigtigt skridt i forhold til at skabe mere stabile økonomiske rammer og bedre velfærd – også på det specialiserede socialområde.
I dag kunne regeringen og Kommunernes Landsforening ved et pressemøde i Finansministeriet præsentere en aftale for kommunernes økonomi til næste år.
Hos Socialpædagogerne, som blandt andet repræsenterer kommunalt ansatte socialpædagoger, er der tilfredshed med aftalen. Den vil sikre mere stabile rammer for den kommunale velfærd, lyder det fra formand, Benny Andersen:
”Det er en god aftale, som regeringen og Kommunernes Landsforening har fået forhandlet på plads. Et økonomisk løft til kommunerne er et vigtigt skridt i forhold til at skabe mere stabile økonomiske rammer – forhåbentlig også for det specialiserede socialområde, der har været udfordret længe. Aftalen løser ikke alle problemer. Men den er et kærkomment bidrag til at lette presset på et meget udfordret socialområde samt på de øvrige velfærdsområder. Derfor er vi også godt tilfredse med, at aftalerne på handicapområdet nu følges op med flere midler til kommunal velfærd,” siger han.
”Nu ser vi frem til, at kommunerne for alvor skal i gang med at lægge deres budgetter for næste år. Det bliver helt centralt, at det aftalte løft nu bruges til at sikre mest mulig kvalitet og faglighed i indsatsen til de mennesker, som det hele handler om – ikke mindst på det specialiserede socialområde, som har været hårdt presset de seneste mange år. Derfor er det rigtig godt, at der er stærkt fokus på den nære velfærd tæt på borgerne, som der er lagt op til i aftalen,” siger Benny Andersen.
Socialpædagoger er den største faggruppe på socialområdet og arbejder hver dag med at støtte mennesker med handicap og psykiske lidelser samt udsatte børn, unge og voksne.
Pressekontakt:
Niels Søndergaard
Tlf. 23 69 18 99
Nøgleord
Om Socialpædagogerne
Socialpædagogerne repræsenterer den største faggruppe på det sociale område. Vores medlemmer arbejder hver dag for at støtte mennesker med handicap og psykiske lidelser samt udsatte børn, unge og voksne til et liv med kvalitet, udvikling og muligheder.
Følg pressemeddelelser fra Socialpædagogerne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Socialpædagogerne
Socialpædagogerne lancerer national rekrutteringsplan: Kvaliteten på socialområdets tilbud er under pres13.8.2026 06:30:08 CEST | Pressemeddelelse
Mennesker med handicap og psykiske lidelser samt udsatte børn, unge og voksne risikerer ikke at få den faglige støtte, de har brug for, hvis manglen på uddannede socialpædagoger fortsætter. Derfor lancerer Socialpædagogerne nu en samlet rekrutteringsplan med en række konkrete forslag, der skal sikre flere uddannede socialpædagoger og løfte kvaliteten på socialområdet.
For få uddanner sig til socialpædagog: Understreger behovet for stærk ny uddannelse27.7.2026 20:56:08 CEST | Pressemeddelelse
Der er stadig for få, som bliver optaget på uddannelsen til socialpædagog. Det viser nye optagetal til de videregående uddannelser. Antallet af optagne studerende er siden sidste år faldet med en procent på pædagoguddannelsen, hvor en tredjedel af de studerende uddanner sig til landets socialpædagogiske arbejdspladser.
Socialpædagogernes formand: Brug for en stærk ny uddannelse til socialpædagog5.7.2026 14:39:57 CEST | Pressemeddelelse
Der er store problemer med at rekruttere nok uddannede socialpædagoger til at støtte landets udsatte og sårbare borgere. Derfor er formand for Socialpædagogerne, Benny Andersen, bekymret over de fortsat lave ansøgertal til uddannelsen.
Værdighedsreform kan bringe socialpædagogisk støtte tættere på udsatte borgere1.7.2026 10:00:15 CEST | Pressemeddelelse
Socialministeriet har sendt lovforslaget om en værdighedsreform i høring. Socialpædagogernes formand, Benny Andersen, roser ambitionen om mere fleksibel og tilgængelig støtte til nogle af samfundets mest udsatte borgere.
Fornuftig økonomiaftale udvider pulje til kommunale botilbud18.6.2026 13:49:26 CEST | Pressemeddelelse
Det er en fornuftig økonomiaftale, som regeringen og KL i dag har præsenteret. Sådan lyder det fra Socialpædagogernes formand, Benny Andersen, som især fremhæver den udvidede pulje til kommunale botilbud og en styrket indsats mod snyd og svigt på private botilbud. Han ærgrer sig dog over, at aftalen ikke adresserer store udfordringer med kvalitet og faglighed på socialområdet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum