HK Handel

Design- og møbelhuset Paustian tegner overenskomst med HK Handel

Del
Efter et halvårs forhandlinger har HK Handel og Paustian skrevet under på en overenskomst, for alle områder, idet der tidligere kun har været overenskomst for nogle af Paustians områder.

Da de ansatte i Paustian-koncernen vendte tilbage til arbejdet i det nye år, blev det med en HK Handel overenskomst gældende for alle. Hidtil har hovedparten af Paustians ansatte været overenskomstdækket, men nu er alle kommet med, så det er ens for alle.

Det står klart efter, at Paustian har valgt at tegne overenskomst med HK Handel.

- Vi er virkelig glade for, at vi gennem en god drøftelse med Paustian har sikret alle ansatte i hele Paustian-koncernen nogle solide rettigheder og gode arbejdsforhold også i fremtiden, siger Mette Høgh, formand for HK Handel.

Også hos Paustian er man tilfredse med overenskomstindgåelsen

- Det er en god løsning, som vi har fundet efter en konstruktiv drøftelse med HK. Vi har hidtil i Paustian haft overenskomstdækning for hovedparten af de ansatte – men nu er det ens for alle, og det gør det hele nemmere for både ansatte og for Paustian at administrere, og jeg ser frem til et fortsat godt samarbejde med HK Handel, siger Frantz Longhi, der er indehaver af Paustian.

Aftalen er indgået efter et halvt års forhandlingsforløb. Butiksoverenskomsten og funktionæroverenskomsten gælder således for de ansatte i Paustian-koncernen fra 1. januar 2023.

Paustian driver sine mangeartede aktiviteter som design- og møbelhus fra sit hovedkontor i Nordhavnen/København. Her ligger også Paustians lager. Paustian har prisvindende butikker i centrum af København og Århus. Paustians webshops har kontor i København og lager i Ringsted. Endelig har Paustian et snedkeri i Grenå.

Det får de ansatte med butiksoverenskomsten hhv. funktionæroverenskomsten:

  • Fem feriefridage (den 6. ferieuge)
  • Fritvalgsordning
  • Pension
  • Frihed med løn under barns sygdom
  • Mulighed for valg af en tillidsrepræsentant
  • Og meget mere

Paustian tilbød tidligere ovennævnte vilkår i større eller mindre omfang til ansatte – men nu gælder det fremover for alle ansatte, så det er ens for alle.

Nøgleord

Kontakter

Jacqueline RodriquesPresse- og kommunikationskonsulent

Tlf:28109998

Information om HK Handel

HK Handel
HK Handel
Weidekampsgade 8
2300 København S

7011 4545http://www.hk.dk

HK Handel er fagforening for alle, der arbejder i butik, på kontor eller lager i handelsbranchen.

Følg pressemeddelelser fra HK Handel

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra HK Handel

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye