Sixt giver kunderne mere tryghed med Danmarks første skadescanner
Det er nu blevet mere trygt at leje bil hos Sixt Danmark. Sixt har som det første biludlejningsselskab i landet fået installeret en automatisk skadescanner, som scanner bilerne for skader, inden man forlader garagen og igen, når man leverer bilen tilbage.
På den måde er både kunderne og selskabet sikre på hvilke eventuelle skader, der var på bilen, da man fik den, og hvilke skader der uheldigvis måtte være kommet i lejeperioden.
"I starten af 2021 lavede vi en kundetilfredshedsanalyse, der viste at kunder generelt føler sig utrygge i forhold til et eventuelt økonomisk efterspil, efter at de har lejet og dernæst returneret deres lejebil i udlandet. Så med det som baggrund besluttede vi at finde en løsning, der gjorde kunden tryg, så de havde tillid til, at de ikke fik en efterregning, som de ikke forventede, forklarer COO i Sixt Christina Carpens og fortsætter:
Vores nye skadescanner gør hele lejeprocessen mere tryg. Kunder der tidligere har lejet bil i udlandet, særligt hos mindre lokale udlejningsselskaber, har ofte fået dårlige oplevelser med hjem i bagagen. De er blevet opkrævet for skader der ikke er sket i deres lejeperiode og bevisbyrden har været svær at løfte. Det er med til at skabe en lav grad af troværdighed i branchen. Den risiko og utryghed eliminerer vi fuldstændig med vores nye skadescanner. Skadescannerne automatiserer det, som ellers kan koste begge parter lange diskussioner og økonomiske tab, siger Christina Carpens.
Med installationen af skadescanneren får Sixt og kunderne hurtigt og korrekt information om bilens tilstand, når man den får udleveret, og når man afleverer den igen. Scanneren analyserer lynhurtigt de to sæt billeder og laver en sammenligningsrapport.
"Sixt er blandt Danmarks største biludlejningsselskaber, og vi opfatter os selv som en mobilitetspartner, der skal hjælpe vores kunder med at nå deres mål og drømme. Her skal bekymringer om ekstraregninger og uopdagede buler, ridser og fælgskader hverken ødelægge en forretningsrejse eller en drømmeferie. Vi er derfor stolte over som de første i Danmark at kunne tilbyde vores kunder den tryghed, som skadescanneren giver" forklarer Christina Carpens.
Skadescannerne har været igennem et intensivt testforløb, hvor det er blevet undersøgt, om den får alle skader med.
Det norske firma Wenn har udviklet skadescanneren, som har været i fuld funktion hos fire udlejningsselskaber i Oslo Lufthavn, Gardermoen, siden 2021. Wenn samarbejder også med Norges Automobil-Forbund, som er Norges svar på FDM.
Den nye skadescanner hos Sixt Danmark er i første omgang blevet installeret i afdelingen i på Nyropsgade i København. Det forventes, at resten af Sixts danske afdelinger alle har fået installeret skadescannere inden udgangen af 2023.
Billeder
Information om SIXT Danmark A/S
SIXT er en af verdens ældste og førende biludlejningsvirksomheder. Virksomheden blev grundlagt i 1912, har hovedsæde i München og kontorer i 100 lande.
SIXT har været i Danmark siden 2004, er franchisetager under SIXT Group og 100% dansk ejet. Vi er en af Danmarks største biludlejningsvirksomheder med hovedkontor på Kystvejen ved Københavns Lufthavn, og filialer i hele landet.
Ambitionerne er mange og SIXT Danmark har f.eks., som det første biludlejningsselskab herhjemme, installeret en automatisk skadescanner i filialen i København city. Planen er, at alle SIXTs danske filialer får installeret skadescannere over tid.
SIXT Danmark har tre produktuniverser: sixt.dk, mini-lease.dk og sixtbilsalg.dk.
Følg pressemeddelelser fra SIXT Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SIXT Danmark A/S
Kan man virkelig købe en tidligere mini-lease- eller udlejningsbil?8.4.2024 10:00:00 CEST | Aktuelt
Underforstået uden at købe bilernes svar på en nedrivningsejendom – ja, det kan man i allerhøjeste grad og det giver ovenikøbet rigtig god mening. Toppen er barberet af prisen og bilen er, objektivt set, stadig en nyere bil.
Lej din bil inden du træffer den endelige købsbeslutning.13.9.2023 14:37:52 CEST | Nyhed
At købe bil er en stor beslutning for langt de fleste, og ikke bare at ”swipe kortet”. Sixt bilsalg, tilbyder som den eneste forhandler i Danmark, at du faktisk kan leje din bil i op til tre måneder, inden endelige købsbeslutning. Lejebeløbet bliver efterfølgende modregnet i købsprisen.
Klar til afgang.28.8.2023 11:00:00 CEST | Nyhed
𝗗𝗲𝘁 𝗲𝗿 𝗶𝗸𝗸𝗲 𝗵𝘃𝗲𝗿 𝗱𝗮𝗴 𝗮𝘁 𝘃𝗶 𝗵𝗮𝗿 𝗮𝗻𝗹𝗲𝗱𝗻𝗶𝗻𝗴 𝘁𝗶𝗹 𝗮𝘁 𝗽𝗮𝗿𝗸𝗲𝗿𝗲 𝟭𝟵 𝗣𝗼𝗹𝗲𝘀𝘁𝗮𝗿𝘀 𝘀𝗶𝗱𝗲 𝗼𝗺 𝘀𝗶𝗱𝗲.
𝗡𝘆 𝗹𝗼𝗸𝗮𝘁𝗶𝗼𝗻 𝗳𝗼𝗿 𝗞ø𝗯𝗲𝗻𝗵𝗮𝘃𝗻 𝗰𝗶𝘁𝘆 𝗳𝗶𝗹𝗶𝗮𝗹24.4.2023 00:00:00 CEST | Nyhed
Den sidste SIXT-bil er trillet op ad rampen i Nyropsgade men ikke så langt, for den 14.4.23 blev en ganske særlig adresse taget i brug, når det kommer til biludlejning, nemlig Ved Vesterport 3.
AL Finans investerer i SIXT Danmark13.3.2023 09:01:28 CET | Pressemeddelelse
AL Finans køber 50% af en af Danmarks største biludlejningsvirksomheder og baner samtidig vejen for fælles forretningsudvikling og vækst.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum