EjendomDanmark glæder sig til samarbejdet med den nye regering
14.12.2022 12:16:55 CET | EjendomDanmark | Pressemeddelelse
Danmark har fået en ny regering. EjendomDanmark, som er brancheorganisation for de professionelle ejendomsvirksomheder, ser frem til et frugtbart samarbejde med Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne. De har dannet en regering, som forpligter sig til et bredt samarbejde over midten.
“Det er glædeligt, at der i den nye brede regering er et styrket fokus på en stabil udvikling af Danmark. Det er historisk, og det helt rette i en tid, hvor landet står overfor en række udfordringer – både på kort sigt og fremadrettet. Det er det brede samarbejde, der kan skabe ro og reformer. Vi ser frem til en dialog om et samlet boligpolitisk udspil,” siger Peter Stenholm, adm. direktør i EjendomDanmark.
Han er særligt tilfreds med, at der er blevet lyttet til organisationens kraftige indsigelser mod en lagerskat, som den tidligere regering havde fremlagt som finansieringskilde til Arnes pension.
"EjendomDanmark har haft en intens dialog med de politiske partier og sætter pris på, at partierne har lyttet og annulleret skatten. EjendomDanmark ser nu frem til at samarbejde med den nye regering om emnet, så der skabes løsninger, der er holdbare på langt sigt,” siger Peter Stenholm.
Arbejdskraft og klima
EjendomDanmark sætter også stor pris på, at regeringen også skruer op for ambitionerne, når det gælder de nødvendige reformer for arbejdskraft og på klimadagsordenen:
”Som alle andre brancher kommer vi til at mangle hænder i fremtiden. Derfor er det essentielt, at der kommer et større arbejdsudbud. Det har jeg noteret mig, at den nye regering har et stærkt fokus på,” siger Peter Stenholm og fortsætter:
”Klima og bæredygtighed er en anden dagsorden, hvor vi skal rykke – også hurtigere end i dag. Jeg sætter pris på, at der er fokus på fremtiden ud fra det perspektiv. Vi har en liste med en række lavthængende frugter i lovgivningen, som den nye regering kan tage som deres første skridt,” siger Peter Stenholm.
Det brede samarbejde
EjendomDanmark håber desuden, at det brede fundament for regeringen betyder, at de brede aftaler igen bliver hverdag.
”Brede forlig og stabile rammevilkår er afgørende for langsigtede investeringer i ejendomme, og vi håber på ro om den lejelovgivning, som blev sammenskrevet og trådte i kraft for under et år siden. Vi skal selvfølgelig hele tiden tilpasse rammerne, så vi kan få skabt rum for bæredygtige investeringer. Den dialog vil vi fortsætte med den nye regering, Med ro, stabilitet og det lange blik får vi gennemførte og holdbare løsninger,” siger Peter Stenholm.
Kontakter
Peter StenholmAdm. direktør
Tlf:41174736pss@ejd.dkCecilie Lund VintherPressechef
Tlf:21404675clv@ejd.dkInformation om EjendomDanmark
EjendomDanmark er brancheorganisationen for ejere, udlejere og administratorer af fast ejendom i Danmark. Vores medlemmer er blandt andet pensionskasser, ejendomsselskaber, ejendomsadministratorer, grundejerforeninger, forsikringsselskaber og pengeinstitutter, fonde, advokater, ejendomsmæglere samt entreprenører, arkitekter og ingeniører.
Følg pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Flere kvinder vælger ejendomsbranchen til, men diversitetsarbejdet er langt fra i mål8.3.2026 08:03:00 CET | Pressemeddelelse
En ny analyse fra EjendomDanmark viser, at andelen af kvinder i ejendomsbranchen er steget med 0,8 procentpoint siden sidste års opgørelse. Fremgangen er positiv, men branchen skal fortsætte arbejdet med at styrke diversiteten, lyder det.
Ny analyse viser igen rekordfå ledige lejeboliger: Behovet for politiske løsninger vokser4.3.2026 06:11:00 CET | Pressemeddelelse
En ny analyse fra EjendomDanmark opgør boligtomgangen til historisk lave 1,9 procent. Brancheorganisationen peger på behovet for mere smidige processer for at sikre flere boliger på tværs af boligformer.
Undgå svindel i jagten på en lejebolig: Her er fem gode råd11.2.2026 07:07:00 CET | Pressemeddelelse
Falske udlejere bliver bedre til at virke troværdige, og derfor har EjendomDanmark samlet fem råd, der kan hjælpe dig sikkert gennem boligsøgningen.
EjendomDanmark: Nødvendigt at stramme grebet om korttidsudlejning22.1.2026 13:43:10 CET | Pressemeddelelse
Med en ny politisk aftale får myndighederne nu bedre muligheder for at gribe ind overfor ulovlig korttidsudlejning via platforme som Airbnb. Det er et fornuftigt skridt mod at sikre flere boliger bruges til beboelse hele året, særligt i landets største byer, vurderer EjendomDanmark.
Ny analyse: Muligt at skabe 22.000 nye boliger uden nybyg21.1.2026 06:14:00 CET | Pressemeddelelse
Nybyg er ikke den eneste vej til flere boliger. En ny analyse fra EjendomDanmark viser, at bedre udnyttelse af loftsrum i eksisterende etageejendomme kan øge boligudbuddet markant. Det gælder særligt i København og på Frederiksberg, hvor efterspørgslen på boliger er enorm.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
