Danske klimamål overskrider målet om 1,5 graders opvarmning

I dag udkommer Klimarådet med en rapport, der vurderer om de danske klimamål lever op til Klimaloven og Parisaftalen. Danmarks 2030- og 2050-mål overholder ikke målsætningen om, at begrænse verdens gennemsnitstemperatur til 1,5 grader. Rådet konkluderer derfor, at man ikke entydigt kan sige, at Danmark klimamål lever op til Parisaftalen og Klimaloven.
- Rapporten viser det som vi i Klimabevægelsen har frygtet: Danmarks klimamål er ikke høje nok. Gør alle lande som Danmark, så overskrider vi en opvarmning på over 1,5 grader med alle de konsekvenser, det vil bringe med sig. Klimakrisen har overhalet de danske klimamål, og det er nu nødvendigt at forøge målene, og sætte ind med en klima-akutpakke. Regeringen har i tre år kaldt både sig selv og Danmark for grønt, men Klimarådets rapport fortæller en hel anden sandhed, siger Frederik Roland Sandby, sekretariatsleder i foreningen Klimabevægelsen i Danmark.
Klimarådet vurderede i 2019, at det danske 70-procentsmål og nettonulmålet i 2050 på daværende tidspunkt var i rimelig overensstemmelse med Parisaftalen. Men det gælder ikke længere konkluderer Klimarådet. Det skyldes at verdens CO2-budget er blevet langt mindre, og at Danmark ikke har reduceret udledningerne med den hastighed, der var forudsat i 2019-analysen. Rådet nævner, at en forøgelse af de nuværende danske klimamål til f.eks. 80 pct. i 2030 og klimaneutralitet i 2040 vil gøre sådan, at Danmarks klimamål kommer tættere på 1,5 grader.
- Det er skræmmende, at vi nu ser de seneste års klimanøl resultere i, at Danmark har klimamål, der vil overskride 1,5 graders opvarmning. Det kan på ingen måde forsvares politisk. Menneskelige lidelser vil være uoverstigelige og skaderne på økosystemerne vil gøres uoprettelige skade. Rapporten er et opråb til de danske lovgivere, der har ageret som om det var nok at sætte målsætninger og ikke skabe tilhørende konkret handling. De skal nu vågne op til en virkelighed, der kræver at de løfter Danmarks klimamål og leverer på dem, siger Caroline Bessermann, Politisk Rådgiver i foreningen Klimabevægelsen i Danmark.
Rådet understreger vigtigheden af at mindske Danmarks klimapåvirkning på den korte bane og lave reduktionsindsatser på Danmarks høje metan- og lattergasudledninger fra især den animalske produktion i landbruget.
- Vi ved nu, at Danmarks klimamål skal dramatisk i vejret, for at holde opvarmningen under 1,5 grader. Vi ved også, at vi bliver nødt til at skabe reduktioner her og nu, da vi ikke kan vente til senere i årtiet. Landbruget spiller ifølge Klimarådet en afgørende rolle på grund af dets udledninger af de kraftige gasser metan og lattergas. Det er nu nødvendigt at træffe en beslutning om, at den animalske produktion skal reduceres betragteligt, hvis vi ønsker en fremtid uden farligere klimakonsekvenser, siger Caroline Bessermann, Politisk rådgiver i foreningen Klimabevægelsen i Danmark.
Kontakter
Caroline BessermannPolitisk rådgiverKlimabevægelsen i Danmark
Tlf:+45 9148 4425caroline@klimabev.dkFrederik Roland SandbySekretariatslederKlimabevægelsen i Danmark
Tlf:+45 2295 4047sandby@klimabev.dkBilleder

Information om Klimabevægelsen i Danmark

Grundtvigs Sidevej 2, kld.
1865 Frederiksberg C
+45 9393 0879https://www.klimabevaegelsen.dk/
Klimabevægelsen arbejder målrettet med at mobilisere befolkningen, og vise den folkelige opbakning til ambitiøs og vidtrækkende klimapolitik.
Vi handler på klimaforskernes utvetydige og alvorlige konklusioner. Vores grundlag er videnskab.
Vi sørger sammen for, at politikerne bidrager til at skabe en sikker fremtid. Vores styrke er fællesskab.
Vi tager et globalt ansvar, fordi vi ved, at klimakrisen først rammer befolkningsgrupper uden skyld, udenfor Danmarks grænser. Vores overbevisning er retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra Klimabevægelsen i Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klimabevægelsen i Danmark
Klimaaktivister demonstrerer mod nye oliefelter foran britisk plastikgigant10.4.2025 11:24:41 CEST | Pressemeddelelse
Klimagruppen Fossilfri Fremtid afholder torsdag den 10. april en demonstration ved INEOS’ danske hovedkvarter for at protestere mod selskabets planer om at åbne Hejre-feltet.
Folkets Klimamarch: Tusindvis på gaden for et grønt Europa2.6.2024 14:22:52 CEST | Pressemeddelelse
Lige nu marcherer tusindvis af borgere i syv danske byer. Gennem folkelig opbakning vil Folkets Klimamarch give politikere mandat til en hurtig grøn omstilling
I dag går folk på gaden for et grønt valg på tværs af EU2.6.2024 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Når danskere i dag går på gaden til Folkets Klimamarch, sker det samtidig med folk over hele EU. Der er annonceret demonstrationer på tværs af 12 europæiske lande denne weekend.
Wakeup call fra europæiske bedsteforældre29.5.2024 06:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 31. maj 2024 klokken 12.00 bliver Bedsteforældre for Klima ”whistleblowere” foran deres respektive europæiske parlamenter og i flere større byer.
Åbent brev til regeringen: Nordsøaftalen bør revideres28.5.2024 17:07:49 CEST | Pressemeddelelse
Fossilfri Fremtid og 16 andre NGO’er, samt knapt 100 forskere opfordrer i et åbent brev regeringen til at fremrykke stop for udvinding af olie i Nordsøen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum