60.000 træer kommer op langs Fynske Motorvej
De første træer er netop sat i jorden af i alt omkring 40.000 træer og buske, som bliver plantet langs motorvejen over Vestfyn i de kommende seks måneder. De resterende cirka 20.000 træer kommer i jorden om et års tid.
Fagansvarlig for beplantning Mette Riis, Vejdirektoratet siger:
”I forbindelse med udbygning af motorvejen har vi ryddet en masse arealer, og de træer vi har fjernet, skal vi erstatte. Som tommelfingerregel vil vi så vidt det er muligt gerne erstatte dem 1:1. Altså fælder vi ét træ, skal vi plante ét. Når det gælder registreret fredskov, så hedder forholdet 1:2. Plantning af træer og buske er en af flere indsatser på det grønne område.”
Plantesæsonen for løvtræer og buske strækker sig fra oktober og slutter i april, og det er en blanding af mange træarter og buske, der alle hører til herhjemme og derved understøtter biodiversiteten, som kommer op langs Fynske Motorvej. Det er arter som for eksempel engriflet hvidtjørn, stilkeg, almindelig hassel og skovæble.
Fagansvarlig for beplantning Mette Riis, Vejdirektoratet siger:
”Vi vil forsøge at skabe en grøn korridor. På strækningen mellem Odense V og Gribsvad bliver der plantet træer i et grønt bælte ved motorvejen. Vi planter de mange nye træer af flere grunde. For eksempel skal de nogle steder udgøre en ledelinje til dyrene, så de bliver hjulpet den bedste vej væk fra motorvejen eller hen til en faunapassage.”
Udover den grønne korridor langs motorvejen bliver der plantet grønt omkring udvalgte regnvandsbassiner og i forbindelse med samkørselspladser på strækningen.
Andre grønne indsatser
I forbindelse med udbygning af den Fynske Motorvej har der allerede været en række indsatser for at understøtte biodiversiteten. Her er tre eksempler:
Tidligere på året blev der plantet omkring 4.000 træer i Skoleskov Fyn, som Vejdirektoratet har etableret i samarbejde med organisationen Plant et Træ. I maj 2022 hjalp omkring 140 skolebørn fra den lokale Ubberud Skole med at få plantet de mange træer. Læs mere om Skoleskov Fyn.
Hen over sommeren 2022 blev to støjvolde ved Indslev tilsået med en frøblanding bestående af urter og blomster, der er hjemmehørende i den danske natur, suppleret af tuedannende græsser og derefter blev hele volden pakket ind i halmmåtter. Målet er at skabe levesteder for blandt andet insekter og på samme tid sikre volden mod erosion. Læs mere om halmmåtter og støjvolde.
I foråret 2022 blev arbejdet med at etablere erstatningsnatur sat i gang. I alt skal der i Assens Kommune skabes cirka 4.700 m² erstatningsnatur da Vejdirektoratet har inddraget ca. 2.350 m ² naturbeskyttede arealer. Vejdirektoratet anlægger tre forskellige naturtyper – både tørt overdrev, eng og sø – som med tiden skal blive hjemsted for bl.a. frøer og stor vandsalamander. Læs mere om erstatningsnatur.
Det er Arkil A/S og HedeDanmark, der er entreprenør på opgaven og står for at plante de mange træer.
Kontakter
Mette RiisFagansvarlig for beplantning
Tlf:72 44 24 19Tlf:40 38 24 29mrn@vd.dkAnne-Mette NyhuusKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:72 44 30 78Tlf:22 98 30 78an6@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon:
Tlf:51 83 33 93Billeder
Information om Vejdirektoratet

Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V
+45 7244 3333https://www.vejdirektoratet.dk/
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Rute 28 får ny asfalt vest for Vejle6.6.2025 14:30:02 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag den 12. juni begynder Vejdirektoratet arbejdet med at udskifte asfalten på Rute 28 mellem Bredsten og Skibet. Arbejdet forventes at tage omkring to uger og kan give ekstra rejsetid til blandt andet Billund Lufthavn i aften- og nattetimerne.
Spærring af til- og frakørsel ved <59> Hornstrup på E45 fra søndag til tirsdag6.6.2025 11:04:33 CEST | Pressemeddelelse
Fra søndag den 8. juni kl. 21.00 til tirsdag den 10. juni kl. 06.00 vil tilkørslen i sydgående retning og frakørslen i nordgående retning være spærret ved tilslutningsanlæg <59> Hornstrup på E45 Østjyske Motorvej.
Reparation af Langelandsbroen går i gang6.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet starter et renoveringsarbejde på Langelandsbroen, der blandt andet består i at lave betonreparationer på undersiden af fortovet. Arbejdet går i gang d. 10. juni og forventes afsluttet i slutningen af november.
Varsel om natlig spærring af Sydmotorvejen ved Guldborgsundtunnelen6.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sydmotorvejen spærres mellem afkørsel 44 og 45 i aften- og nattetimerne mellem den 11. juni og 12. juni. Spærringen gælder i begge retninger, og der vil i perioden være omkørsel over Nykøbing Falster.
Royal Run kan give kø ved Horsens og i Ribe6.6.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Mandag 9. juni er der Royal Run, og det kommer til at påvirke trafikken i en række danske byer. Det gælder særligt omkring Ribe, hvor pinsens hjemrejsetrafik på rute 11 langs den jyske vestkyst vil blande sig med trafikken til og fra arrangementet – og i Horsens, hvor motionsløbet både kan give kø i byen og på E45.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum