Sydbank opruster med anerkendt forbrugerøkonom
Ann Lehmann Erichsen er Sydbanks nye forbrugerøkonom.
I snart 17 år har hun gjort danskerne klogere på privatøkonomi og forbrug ud fra devisen om, at det ikke skal være svært at finde ud af sin økonomi. Hun har gjort det til sin mission at holde det letforståelig og klart, så alle kan være med, og i tidens løb har den tilgang gjort hende til en af de mest citerede eksperter på området.
Med andre ord er det en markant profil, som nu slutter sig til holdet af analytikere og økonomer i Sydbanks hovedsæde i Aabenraa.
- Jeg har med stor interesse fulgt med i, hvordan Sydbank har positioneret sig som Danmarks Erhvervsbank og erhvervslivets talerør. Nu har jeg fået muligheden for at være med til at give privatdelen et løft, og jeg kan næsten ikke vente med at komme i gang. Særligt ser jeg frem til at arbejde tæt sammen med makroøkonomer og analytikere, for det er noget, jeg altid har ønsket mig. Jeg tror på, at den adgang til værdifuld sparring og viden kan være med til at tage det til et helt nyt niveau, siger Ann Lehmann Erichsen.
Kriser skaber behov for råd og vejledning
Timingen kunne heller ikke være meget bedre, bemærker hun.
- Der er ikke noget som kriser, som kan få folk til at interessere sig for deres økonomi, og vi er så sandelig midt i en krise med kraftigt stigende priser på alt fra energi, brændstof og dagligvarer. Det får folk til at søge råd og vejledning, og her kan vi i Sydbank bidrage med perspektiv og overblik, så vi kan give dem de bedste forudsætninger for at træffe de rigtige beslutninger, alt efter hvor de er i deres livsfase. Det glæder jeg mig til at være med til at gøre mere synligt, siger Ann Lehmann Erichsen.
Hun kommer til at sidde i makroafdelingen i Sydbanks kapitalforvaltning. Her glæder cheføkonom Søren Kristensen sig også til at tage imod bankens nye forbrugerøkonom.
- Vi er enormt glade for at have ansat Ann. Hun passer perfekt ind i vores strategi om at skabe mere synlighed om Private Banking, vores privatforretning og Sydbank i det hele taget. Ann kommer med stor erfaring og en helt særlig evne til at kommunikere i øjenhøjde. Det har vi brug for i en tid, hvor økonomien kan være særligt udfordret hos mange mennesker, siger Søren Kristensen.
Ann Lehmann Erichsen har første arbejdsdag i Sydbank 1. december.
Ann Lehmann Erichsen
- Tidligere selvstændig forbrugerøkonom og klummeskribent.
- Fra 2006 til 2021 forbrugerøkonom og afdelingsdirektør i Nordea. Har desuden skrevet faste klummer om økonomi til fx Politiken, Jyllands-Posten m.fl. Var vært på Tv-serien Teenageboss på DR. Forfatter til bogen ”Plus på kontoen” fra 2015.
- Var i årene 1988 til 2006 ansat i Forbrugerstyrelsen som jurist for bl.a. Forbrugerklagenævnet, produktsikkerhedskontoret og Forbrugerrettighedsenheden samt fagredaktør på www.forbrug.dk og ansvar for drift og udvikling af www.klagetjek.dk.
- I alle årene har hun sideløbende gennemført flere kurser i kommunikation.
- Ann Lehmann Erichsen er oprindeligt uddannet jurist fra Københavns Universitet.
Billeder
Information om Sydbank A/S
Om Sydbank
Med rødder i det sønderjyske driver vi i dag en stærk og selvstændig landsdækkende bank, der kan og vil selv. For rygraden af dansk erhvervsliv og de privatkunder, der sætter pris på professionel rådgivning, er vi en bank for de fleste - men ikke den samme bank for alle. Gammeldags nærvær, ny teknologi - vi bruger det der virker. Vi kender vores kunder og er tæt på dem med rådgivning i øjenhøjde. Med de bedste samarbejdspartnere i ryggen skaber vi konkurrencekraft.
Sydbank - Danmarks Erhvervsbank
Følg pressemeddelelser fra Sydbank A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sydbank A/S
Konfirmationsfesten stikker ofte af i pris25.4.2024 09:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Mødre er helt galt på den, når de skal vurdere, hvad det koster at holde konfirmation. Det og meget mere om konfirmander, fest og gaver fremgår af en dugfrisk måling, Sydbank har fået lavet.
Sydbanks nye AI-motor revolutionerer markedet for mobilbanker1.4.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mandag d. 1. april går Sydbanks nye AI-værktøj BankPå, som bor i bankens mobilapp, i luften.
Farvel til belærende bullshit og besværlige bankord: Ny podcast om økonomi går i luften7.11.2023 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sydbank har i samarbejde med mediekoncernen JFM tirsdag den 7. november premiere på ’Noget for pengene’ – en podcast målrettet yngre kvinder, men hvor alle gerne skulle blive lidt klogere af at lytte med.
Sydbank leverer stærkt kvartalsregnskab1.11.2023 08:33:19 CET | Pressemeddelelse
Med et resultat på 2.409 millioner kroner og en egenkapitalforrentning på 23,2 procent er det et særdeles stærkt regnskab, Sydbank i dag fremlægger for årets tre første kvartaler.
Sydbank indleder skift af administrerende direktør29.9.2023 08:45:37 CEST | Pressemeddelelse
Karen Frøsig har meddelt Sydbanks bestyrelse, at hun ønsker at gå på pension i løbet af 2024.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum