Spar klimaet for over 60% af CO2-aftrykket, når du sælger din bolig
RealMæglerne har fået udarbejdet en livscyklusscreening for Grøn Bolighandel. Det vil sige en beregning af, hvordan en bolighandel vil indvirke på klimaet og miljøet i hele sin rejse fra Til salg-skiltet sættes i jorden til handlen er afsluttet. Sammenholdt med en almindelig bolighandel er CO2-aftrykket fra Grøn Bolighandel hos RealMæglerne 62,8 procent mindre. Det konkluderer Rambøll i rapporten.
– Det overraskede os, at forskellen er så stor, men vi vidste godt, at Grøn Bolighandel tager fat om nogle af de områder, hvor vi virkelig kan gøre en forskel i boligsalget, uden at det koster boligsælgeren mere af den grund. Vi står midt i en energikrise, klima og energi er to alen af ét stykke, og det bliver det store fokusområde de kommende år, ikke kun i Danmark, men også globalt, fortæller Preben Merrild Angelo, adm. direktør hos RealMæglerne med over 100 ejendomsmæglerbutikker i Danmark.
Han peger på, at ejendomsmæglerne er tæt på boligejerne, og heri ligger der også et potentiale i at ændre på mønstrene i fællesskab.
– I en Grøn Bolighandel indgår vi en pagt med boligejerne om at gøre det bedre sammen. Det vil bl.a. sige, at det er en print-fri bolighandel, der er kørsel med omtanke, og al annoncering sker digitalt via vores effektive og intelligente annonceringspakke. Desuden måles vores klimabutikker på deres CO2-udledning fra energiforbrug til transport osv., forklarer Preben Merrild Angelo.
Hos RealMæglerne er der allerede nu fokus på, hvordan aftrykket kan nedbringes yderligere.
– Boligejerne er blevet mere bevidste om de klimavenlige valg, og det fortsætter i den retning med opadgående kurve. Derfor synes vi også, at enhver branche har pligt til at kigge ind i, hvordan det kan gøres bedre. Ofte er det de klimabevidste valg, der også bruger mindre og grønnere energi. Derfor ser vi konstant på, hvordan vi kan få energiløsningerne med i bolighandlen, så køber og sælger har mulighed for at tænke det med i stafetten, når faklen gives videre, forklarer Preben Merrild Angelo.
RealMæglerne lancerede i slutningen af 2019 Min Klimaberegner, som hjælper boligejerne med indsigt i forbedringsmuligheder i boligen og regner ud, hvornår forbedringen har tjent sig selv hjem i energibesparelsen. Alle boliger med et gyldigt energimærke kan se potentielle og rentable forbedringsmuligheder i beregneren.
Se mere her: https://klimaberegner.realmaeglerne.dk/
Konklusion fra Rambøll vedr. Grøn Bolighandel Realmæglerne har med hjælp fra Rambøll gennemført en sammenlignende CO2 beregning på en almindelig klassisk bolighandel kontra en mere digital og mere bæredygtig bolighandel, hvor der er fokus på bl.a. at reducere papir, transport og energiforbrug. Formålet med beregningen var at adressere og vurdere de potentielle forskelle i CO2-aftrykket (CO2e). Beregningen indikerer, at den digitale bolighandel med kun digital filhåndtering, Til salg-skilte i andet materiale og kørsel med omtanke har ca. 63 % lavere CO2-aftryk end den almindelig klassiske bolighandel. Resultaterne er ikke verificeret af tredjepart og er vurderet ud fra en LCA-tilgang på screeningsniveau (strømforbruget ved filhåndtering er ikke inkluderet i beregningerne). |
Nøgleord
Kontakter
Mikkel MilsgaardPresse- & KommunikationsansvarligRealMæglerne A/S - Danmark
Tlf:+45 36 34 08 12Tlf:+45 26 20 16 34mm@mailreal.dkPreben Merrild AngeloCEO
T: 3634 0800
Billeder
Information om RealMæglerne
RealMæglerne A/S er en fri og uafhængig ejendomsmæglerkæde, som blev grundlagt i 1988. Med sine 105 butikker i hele Danmark - og flere på vej - er RealMæglerne i dag blandt de største ejendomsmæglerkæder i landet.
Vidste du, at RealMæglerne planter to træer i RealMægler Folkeskoven for hver bolighandel i kæden - ét træ for køber og ét træ for sælger.
Læs mere her: RealMægler Folkeskoven
Boliger og byggeri står ifølge Energistyrelsen for 40 procent af energiforbruget i Danmark, og en stor del af CO2-udslippet er dermed relateret til produktion af varme og energi i boliger.
Med klimaberegneren ønsker RealMæglerne at inspirere boligejerne til at vælge de rigtige løsninger, når de energiforbedrer boligen. Vi kalder det: Sammen om et bedre klima
Følg pressemeddelelser fra RealMæglerne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra RealMæglerne
Her er beviset: M2-priserne stiger år for år25.4.2024 14:58:18 CEST | Pressemeddelelse
Boligpriserne falder … ikke. Surprise! Man kunne ellers få den tanke, hvis man ser nyhederne i TV eller læser i aviserne om boligmarkedet. Siden 2015, hvor efterdønningerne af Finanskrisen havde lagt sig, er den gennemsnitlige m2-pris år for år steget. Alene for villaer og rækkehuse er stigningen på 26,9 procent. I de områder, hvor kvadratmeterpriserne drypvis er steget i raketfart, er de tilsvarende ikke faldet helt så meget, når de er faldet. Konklusion: Boligøkonomerne glemmer Danmark uden for København, når de sidder med kuglerammen og forestiller sig effekter af boligskatten.
Nu slår boligsalget sidste år25.4.2024 14:21:52 CEST | Pressemeddelelse
Netop i disse timer af torsdag den 25. april 2024 står det klart, at der allerede nu solgt flere boliger end i de første fire måneder af 2023.
Boligmarkedet er i fremdrift - både på salg og udbud9.4.2024 14:53:03 CEST | Pressemeddelelse
REAL nyt: Der er stor aktivitet hos både sælgerne og køberne viser statistikkerne for boligmarkedet. Salget går frem og udbuddet går frem. For første gang siden 2019 nærmer boligmarkedet sig en god balance mellem købere og sælgere. Læs hvorfor her – og læs også hvordan du gør din bolig salgsklar:
Sådan øger du chancen for et salg9.4.2024 14:08:50 CEST | Pressemeddelelse
Som sælger kan du selv gøre flere ting, der optimerer din chance for et hurtigt salg af din bolig. Få alle de gode råd her.
Derfor vælger boligejerne at sælge7.3.2024 11:53:15 CET | Pressemeddelelse
Salgsprisen er stadig den mest afgørende faktor, når boligejerne vælger at trykke på salgsknappen. Det viser en sælgerparathedsundersøgelse, som Voxmeter har gennemført på vegne af ejendomsmæglerkæden RealMæglerne. Men andre forudsætninger er også afgørende for beslutningen. Se Top 5 her:
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum