TREFOR sætter varmeprisen op som konsekvens af prisstigninger i markedet
TREFOR Varme sætter pr 1. januar varmeprisen 14,5 procent op. Det sker som en konsekvens af, at varmeleverandøren TVIS, der er leverandør til ni fjernvarmeselskaber i Trekantområdet, har sat prisen op.
Det betyder i rede penge, at en gennemsnitsforbruger skal betale cirka 150 kroner inklusiv mom mere om måneden.
”De her prisstigninger er affødt af den geopolitiske situation, hvor bevægelsen væk fra naturgas har øget priserne på brændsler og energi, samt sat gang i en øget inflation, som påvirker prisen på varme. I almindelige penge betyder det, at en megawatt-time fjernvarme i 2023 stiger fra 667,5 kroner til 786,5 kroner inklusiv moms,” siger Helge S. Hansen, der er varmeforsyningschef i TREFOR.
Forskel på procenterne
TVIS sætter deres pris op med 10,5 procent, mens TREFOR sætter prisen yderligere fire procentpoint op. Det skyldes, at en del af varmen forsvinder i rørene på vej ud til borgerne, og det tab skal indregnes i varmesalgsprisen. Derudover er prisen på strøm til de pumper, der pumper fjernvarmevandet ud i rørene steget.
Det er dog ikke penge, som kommer TREFOR til gode. Selskabet er reguleret og må ikke tjene penge.
”Vi er sat i verden for at sikre, at fjernvarmen er så billig og effektiv som mulig for borgerne, og sætter kun prisen op, hvis vores omkostninger til levering af varme stiger,” forklarer varmeforsyningschefen.
Han fortæller, at det nuværende prisniveau matcher det niveau, som Trekantområdet havde i 2014, hvor det primære brændsel var naturgas fra Skærbækværket.
”Vi har haft en lang periode, hvor priserne har været holdt i ro på et rigtig billigt niveau. Det er ikke en mulighed i den nuværende situation, men det er klart, så snart, vi har mulighed for det, så sætter vi prisen ned igen,” siger Helge S. Hansen.
Prisstigningen er ikke så høj, at forbrugere af varme fra TREFOR bliver omfattet af indefrysningsordningen.
Nøgleord
Kontakter
Varmeforsyningschef i TREFOR, Helge S. Hansen på telefon: 2688 3420
Billeder
Links
Information om TREFOR
Følg pressemeddelelser fra TREFOR
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TREFOR
TREFOR El-net Øst ændrer abonnement for helårsboliger og sommerhuse4.6.2024 08:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Det bornholmske elnetselskab flytter fra efteråret en del af opkrævningen for private kunder væk fra nettariffen og over til det faste abonnement. Modellen, der er godkendt af Forsyningstilsynet, skal sikre en mere jævn fordeling af udgiften mellem helårsboliger og for eksempel sommerhuse og flexboliger.
TREFOR Vand bygger vandværk og vartegn16.5.2024 13:16:29 CEST | Pressemeddelelse
TREFOR Vand har taget det første spadestik til at fremtidssikre vandforsyningen på det vestlige Fyn. Det er første gang i mere end 35 år, at forsyningsselskabet bygger et nyt vandværk. Et projekt til 75 millioner kroner, der vil højne forsyningssikkerheden og være synlig i området.
Kom med input til elnettet på Bornholm5.4.2024 15:48:20 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan ser udviklingen af elnettet på Bornholm ud de kommende ti år? Det er TREFOR El-net Øst kommet med deres bud på. Netudviklingsplan 2025 indeholder en overordnet plan for, hvor og hvordan netselskabet skal investere for at følge udviklingen og den grønne omstilling på Bornholm. Planen er i høring indtil 1. maj.
Varmeforsyningschef går på pension efter 40 år13.3.2024 12:58:31 CET | Pressemeddelelse
Varmeforsyningschef i TREFOR Varme, Helge Schlott Hansen, går ved udganngen af marts på pension efter mere end 40 år i varmens tjeneste.
Æstetisk transformer sikrer strøm til ny pumpesluse og Marina City23.2.2024 11:45:00 CET | Pressemeddelelse
Udviklingen af bydelen Marina City i Kolding kræver masser af strøm til blandt andet pumpesluse, lystbådehavn og boliger. Derfor opfører TREFOR El-net en ny transformerstation, hvor den træbeklædte arkitekttegnede bygningen er designet til at passe ind i områdets maritime udtryk.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum