idverde Danmark

Ny stærk firkløver i anlægsgartnerbanchen – Lauge Bonde ApS bliver en del af idverde Danmark

Del
Kort efter nyheden om endelig godkendelse af opkøbet af Grøn Vækst, udvides idverde Danmark igen. Denne gang med den vestjyske entreprenør- og anlægsgartnervirksomhed Lauge Bonde ApS, som sammen med OKNygaard, Malmos og Grøn Vækst skaber en stærk firkløver i branchen. Opkøbet øger anlægsgartnergruppens entreprenørkompetence og ikke mindst faglige viden om jordhåndtering, nedknusning og udnyttelse af lokale råstoffer.
Fra venstre: Grundlægger og ejer, Lauge Bond med medejer Uffe Bjerg.
Fra venstre: Grundlægger og ejer, Lauge Bond med medejer Uffe Bjerg.

Europas førende anlægsgartnergruppe idverde består i Danmark af søsterselskaberne OKNygaard, Malmos og Grøn Vækst. Med landsdækkende afdelinger leverer idverde den fulde anlægsgartnerpakke overalt i Danmark - både i og på jorden, i højden og på taget. Målet er at skabe en anlægsgartnerkoncern, som kan matche markedet, efterspørgslen og samtidig stå som en stærk grøn partner i anlægsbranchen og ikke mindst som en faglig kompetent driftspartner.

Glæden er derfor ekstra stor hos idverde, som kan byde velkommen til et nyt medlem af gruppen i form af den vestjyske entreprenør Lauge Bonde ApS og virksomhedens 35 ansatte. For både Lauge Bonde ApS og idverde Danmark er ordholdenhed, faglig stolthed og ordentligt arbejde grundværdier, som danner grundlag for visionen om at skabe et grønnere og mere klimavenligt Danmark.

”Lauge Bonde ApS er en stærk partner inden for anlæg med en tæt kontakt til det midt- og vestjyske marked. Virksomhedens profil passer godt ind i vores strategi om at blive Danmarks førende partner i naturbaserede løsninger til udemiljøer og landskaber. Med utallige krav til nutidens klimaløsninger og grønne byrum ser vi et kæmpe potentiale i en mere totaløkonomisk tænkning, hvor vi fra starten af et anlægsprojekt kan indtænke driften”, siger Morten Dohrmann Hansen, landechef i idverde Danmark. Han uddyber:

’’Fremtiden byder på både større og mere komplekse opgaver, hvor der stilles krav om viden og indsigt i alle aspekter af den moderne bæredygtighedstænkning. Vi skal bl.a. kunne levere CO2 budgetter, grønne regnskaber og leve op til EU-taxonomien. Tendensen ses også hos de store landsdækkende virksomheder, som efterspørger én leverandør, der kan løse den samlede opgave, uanset hvor i landet opgaven skal udføres og uanset om fokus er øget biodiversitet, klimatilpasning, klassisk grøn drift, vintertjeneste eller udviklingen af tiltag for at nedbringe ressourceforbruget. Med Lauge Bonde ApS står idverde stærkt’’.


Naturligt næste skridt for to garvede vestjyder

Også Uffe Bjerg og Lauge Bonde, medejere i Lauge Bonde ApS, glæder sig over salget og ser det som det næste naturlige skridt i bestræbelserne på at skabe en virksomhed, der fortsat kan matche markedet og udnytte den stigende efterspørgsel på byggeri og anlæg.  

”Vi vil gerne stå stærkt som en grøn entreprenør og ikke mindst bruge vores faglige viden om jordhåndtering, nedknusning og udnyttelse af lokale råstoffer. Som en del af idverde kan vi trække på kompetencer fra seks forskellige lande, vi kan tilbyde kunderne bedre løsninger og løse større projekter end tidligere, ligesom vi kan give vores medarbejdere en større tryghed og jobsikkerhed”, slutter Lauge Bonde.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Fra venstre: Grundlægger og ejer, Lauge Bond med medejer Uffe Bjerg.
Fra venstre: Grundlægger og ejer, Lauge Bond med medejer Uffe Bjerg.
Download
Morten Dohrmann Hansen, landechef i idverde Danmark
Morten Dohrmann Hansen, landechef i idverde Danmark
Download

Information om idverde Danmark

idverde Danmark
Gl. Marbjergvej 11
4000 Roskilde

https://idverde.dk/

idverde betyder ’’grønt id’’.  Vi er Danmarks største anlægsgartnergruppe bestående af selskaberne Malmos Landskaber,  OKNygaard, Grøn Vækst, Lauge Bonde og ZinCo Danmark. Med en årlig omsætning på over 1,3 mia. kroner er idverde førende aktør inden for anlæg og drift af landskaber og bynatur i hele Danmark.

Vores vision er at skabe et grønnere, mere biodiverst og modstandsdygtigt  Danmark. Det gør vi bl.a. ved at udvikle og fremme naturbaserede løsninger, når vi skaber og  plejer natur i byer og det åbne land. Med ansvarlig ressourceanvendelse og fagligt funderede  tiltag inden for bl.a. klimatilpasning, CO2-reduktion og øget biodiversitet, ruster vi byer og lokalsamfund til fremtiden samtidig med, at naturen og mennesker bringes i større balance. 

Vi bidrager med viden, erfaringer og kompetencer i tæt samarbejde og langsigtede partnerskaber med vores kunder og andre interessenter. Med tidlig involvering og en kombination af viden, data og praktisk know-how fra vores 1.000 ansatte, der hver dag har naturen mellem hænderne, løftes kvaliteten og sikrer bygbare, driftssikre og æstetiske projekter. 

I idverde arbejder vi for mennesker, miljø og merværdi - det sikrer vores bæredygtighedsstrategi og  B Corp-certificering. Vi kan dokumentere vores sociale, miljømæssige og økonomiske ansvarlighed,  og at vi arbejder for at skabe løsninger med værdi for mennesker og natur. 

Som en del af idverde – Europas førende anlægsgartnergruppe – kan vi trække på kompetencer, viden og erfaringer fra Frankrig, England, Holland, Schweiz og Tyskland.

Følg pressemeddelelser fra idverde Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra idverde Danmark

Fællesskab og fagligt engagement var temaet for idverde Danmarks elev- og lærlingetur til DM i Skills6.2.2023 10:01:24 CET | Pressemeddelelse

Årets Danmarksmesterskab for unge fra erhvervsuddannelser, DM i Skills 2023, dannede rammerne for en faglig ryste-sammen-tur for elever og lærlinge fra alle idverde-koncernens fire datterselskaber: OKNygaard, Malmos, Grøn Vækst og Lauge Bonde. Samtidig ydede de moralsk støtte til eleven Jacob Bankel fra Malmos, der stillede op i konkurrencen for anlægsgartnere.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye