
Bæredygtig elektronikkæde udvider med ny grøn afdeling i Odense

Når Rosengårdcentret i Odense åbner søndag den 1. marts, bliver det med en ny beboer. Danmarks bæredygtige elektronikkæde GreenMind åbner nemlig en ny, stor afdeling med fokus på bæredygtighed, genbrug og cirkulær økonomi. Marketingschef i GreenMind Brian Funch ser åbningen af den nye afdeling som en mulighed for at sætte endnu mere fokus på secondhand elektronik og gøre op med danskernes brug-og-smid-væk-kultur.
– Vi har haft stor succes med vores grønne koncept i København, Aarhus og Aalborg og har derfor haft et ønske om at forøge indsatsen i Odense. Så da vi for et halvt år siden fik tilbudt at blive en del af Rosengårdcentret, var det en invitation, vi ikke kunne sige nej til, udtaler Brian Funch, der personligt står i spidsen for åbningsfesten.
Et bæredygtigt koncept
Har man tidligere besøgt GreenMinds forretning på Vestergade i Odense, vil man få en helt anden oplevelse i den nye afdeling i Rosengårdscentret. Her er der nemlig blevet plads til det bæredygtige forretningskoncept, som går igen i GreenMinds andre butikker landet over, hvor grønne planter og elementer af genbrugstræ har en fremtrædende rolle.
– Butikken er helt nydesignet og indrettet efter principper, hvor kunderne er omgivet af træ og ægte planter, netop for at bringe bæredygtigheden i fokus. Samtidig bidrager indretningen til en langt mere varm oplevelse, end man typisk kender fra traditionelle, kolde elektronikvarehuse, uddyber Brian Funch.
iPhones til 299 kroner
I forbindelse med åbningsfesten vil de hurtigste gæster kunne erhverve sig en iPhone 6 til kun 299 kroner. Derudover bliver der budt på traditionel fynsk brunsviger, jazzmusik og en mulighed for at slå en god handel af med GreenMinds dygtige reparatører. Samtidig vil Brian Funch i dagens anledning selv brygge kaffen og hjælpe kunderne med rådgivning omkring service af deres gamle elektronikprodukter eller køb af genbrugt.
– Hele ledelsen vil være med til åbningsfesten, og vi kan næsten ikke vente med at slå̊ dørene op og byde fynboerne indenfor. Der er så stort fokus på genbrug og bæredygtighed for tiden, og vi ønsker at vise, at man nemt kan tænke den cirkulære økonomi ind i sin dagligdag, når ens elektronik enten gør vrøvl eller strejker, forklarer Brian Funch.
Åbningsfesten løber af stablen søndag den 1. marts klokken 10-17 i Rosengårdcentret. Tilbuddene i forbindelse med åbningen kan findes på GreenMinds hjemmeside og gælder så længe lager haves.
Kontakter
Brian FunchPartner
Tlf:(+45) 3121 2170brian@greenmind.dkBilleder



Information om GreenMind A/S
GreenMind er en danskejet virksomhed, som siden 2009 har arbejdet med reparation og genbrug af elektronik. Virksomheden skiftede i 2019 navn fra iRep, da man i dag tilbyder reparation af alle mærker og modeller inden for telefoner, tablets og computere. www.GreenMind.dk
Følg pressemeddelelser fra GreenMind A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra GreenMind A/S
Det Sociale Netværk og GreenMind går sammen om salg af klimavenlig elektronik14.3.2023 12:21:47 CET | Pressemeddelelse
14. Marts, Bagsværd
Tidligere Irma-direktør Søren Steffensen tiltræder som COO i Greenmind 1. april10.3.2023 10:56:54 CET | Pressemeddelelse
Bagsværd, den 10. marts 2023
GreenMind laver turnaround med en omsætning på knap 300 millioner7.12.2022 14:17:16 CET | Pressemeddelelse
Årsregnskab 2021-22, Bagsværd, den 7. december 2022
Danskernes syn på genbrugsgaver har ændret sig5.12.2022 09:28:14 CET | Pressemeddelelse
Hver fjerde dansker har givet en brugt gave det seneste år. Samtidig har 6 ud af 10 danskere faktisk lyst til at pakke genbrug ud, når de har fødselsdag eller fejrer jul. Det viser Den Blå Avis’ genbrugsindeks 2022, som kortlægger danskernes genbrugsøkonomi- og vaner. Det er en markant stigning siden DBA stillede spørgsmålet første gang i 2017, hvor kun 46% af danskerne gerne ville modtage en genbrugsgave. Danskernes syn på genbrugsgaver har således ændret sig radikalt i løbet af de seneste år. Det er en tendens, man ser på med glæde hos GreenMind, der er Danmarks største leverandør af fornyet elektronik.
Ikonisk Vesterbrolokation genåbner med salg af fornyet elektronik14.11.2022 10:58:27 CET | Presseinvitation
Det ikoniske knudepunkt mellem Værnedamsvej, Vesterbrogade og Frederiksberg Allé – Vesterbrogade 84 – har gennem tiden huset forskellige virksomheder. Senest elektronikbutikken Blue City. Lørdag den 19. november genåbnes butikken som en GreenMind-butik efter Blue Citys fusion med GreenMind. Genåbningen markeres med gode tilbud, konkurrencer og ikke mindst gratis kaffe og særlige early bird-tilbud for de morgenfriske.