Lokal prisvinder: ”Vi har altid en flok lærlinge i gang”
Møllers Værktøjsfremstilling startede i familiens garage i 1969, hvor Carlo Møller selv producerede formværktøj. På trods af navnet produceres der ikke længere værktøj i den 30 mand store virksomhed, som nu drives af sønnen Jens Henrik Møller. Tiden og udviklingen i markedet har krævet omstilling af virksomheden. I dag har de blandt andet specialiseret sig i fremstilling af maskindele til medicoindustrien. En omstilling og en specialisering, som ikke har været muligt uden et kontinuerligt fokus på uddannelse og lærlinge, siger indehaveren.
- Det er helt afgørende for os, at vi altid har en flok lærlinge i gang. De har en fantastisk forståelse for teknologien og det nyeste udstyr. Det er imponerende, hvordan de tager ansvar og bidrager med ny viden til virksomheden, når bare vi giver dem lov. Vi ville ikke have været der, hvor vi er i dag, hvis det ikke var for vores lærlinge, lyder det fra Jens Henrik Møller.
Fantastisk miljø med højt humør
Når man kigger ind i de moderne fabrikshaller, er det netop unge industriteknikere, der møder ens blik. Aktuelt er der seks lærlinge af i alt 30 medarbejdere. Selvom det er en ganske stor andel, så er det svært at spotte dem. For de fleste svende er selv blevet udlært på virksomheden i løbet af de senere år, og derfor er det primært unge under 30, der sidder ved computerne og programmerer de store maskiner.
- Det er jo med til at fremtidssikre vores virksomhed, at vi har sådan et ungt hold. Og så giver det bare et fantastisk miljø ude i produktionen med masser af snak og højt humør. Det er noget, vi prøver at understøtte. At der er plads til sjov og ballade, og at der er noget for de unge mennesker, siger Jens Henrik Møller med henvisning til, at der hvert år arrangeres en række fester og udflugter for alle medarbejderne.
Ruster sig med lærlinge
DI Thy/Mors uddeler lærepladsprisen i samarbejde med DI Lærepladsfællesskabet for at sætte fokus på de mange gode lærepladser rundt om i virksomhederne.
- Vi ved, at vi kommer til at mangle unge med en erhvervsuddannelse inden for nærmest alle brancher her i området. Derfor er vinderen i år et godt eksempel på, hvordan man kan ruste sin egen virksomhed til fremtiden ved at satse på lærlinge. De tager et stort ansvar og lykkes med at gøre sig selv attraktive for fremtidens arbejdskraft, lyder det fra Tage Odgaard Nielsen, som er direktør hos Frontego A/S og formand for DI Thy/Mors.
- Det gør også erhvervsuddannelserne mere attraktive, at der er udsigt til gode lærepladser og fast arbejde, og derfor fortjener en virksomhed som Møllers Værktøjsfremstilling stor hyldest, slutter DI formanden.
Prisen blev uddelt på virksomheden tidligere i dag af næstformand i DI Thy/Mors, Jan Smed og borgmester i Thisted Kommune, Niels Jørgen Pedersen.
Følg Dansk Industri på:
Kontakter
For yderligere oplysninger kontakt seniorchefkonsulent Henrik Marcher Larsen på tlf. 4015 8858.
Billeder
Information om DI Thy Mors
For yderligere information om DI Thy/Mors:
Chefkonsulent Henrik Marcher Larsen
Mail: heml@di.dk
Tlf. 3377 3962
Mobil: 4015 8858
Sekretær Susanne Graversen
Mail: sug@di.dk
Tlf.: 3377 3372
Følg pressemeddelelser fra DI Thy Mors
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Thy Mors
Morsø Kommune er Nordjyllands mest erhvervsvenlige4.9.2024 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Morsø har endnu en gang bevist, at kommunen hører til blandt Danmarks mest erhvervsvenlige. I Dansk Industris årlige undersøgelse af Lokal Erhvervsvenlighed har kommunen løftet sig fra en 7. plads sidste år til en imponerende 4. plads i 2024.
Thisted Kommune dykker igen i Dansk Industris årlige undersøgelse af lokal erhvervsvenlighed4.9.2024 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra at have været en af landets mest erhvervsvenlige kommuner i 2019, går det igen i år den forkerte vej for Thisted Kommune. I Dansk Industris årlige undersøgelse af lokal erhvervsvenlighed falder kommunen fra en samlet 37. plads i 2023 til en 50. plads i 2024.
Niklas fra Snedsted er kåret som årets lærling på Thy og Mors31.5.2024 11:47:33 CEST | Pressemeddelelse
Traditionen tro uddelte DI Thy-Mors' bestyrelsesleder, Tage Odgaard Nielsen, sammen med borgmester Niels Jørgen Pedersen årets lærlingepris. Prisen blev i år uddelt hos BV Trappen, hvor Niklas Nørgaard Kristensen blev hyldet af sine kolleger, da han blev kåret som årets lærling på Thy og Mors.
Morsø Kommune er fortsat på toppen af Lokal Erhvervsvenlighed6.9.2023 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Thisted Kommune falder lidt tilbage i Dansk Industris årlige undersøgelse af erhvervsvenligheden, men grundlæggende er samarbejdet mellem begge kommuner og erhvervslivet godt, understreger formanden for DI Thy/Mors
Morsø Kommune er flyvende i DI-undersøgelse6.9.2022 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks næstbedste erhvervskommune. Det er en titel, som Morsø Kommune kan pryde sig med det næste års tid. Det er nemlig kun Vejen Kommune, som lige er et mulehår foran. Ikast-Brande Kommune, som har taget førstepladsen hele 11 gange tidligere, ligger nummer tre i årets undersøgelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum