DI: EU’s løsninger afværger ikke energikrisen
21.10.2022 07:28:51 CEST | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse

EU’s stats- og regeringschefer har i nat ved et topmøde diskuteret, hvordan Europa skal afværge den mest alvorlige energikrise i nyere tid. Det europæiske energimarked hænger sammen, og derfor er det helt afgørende, at EU træffer beslutninger, som ikke permanent ødelægger markedet.
- Energikrisen kan ikke løses land for land, og der er et meget stort behov for, at Europa viser sit værd, står sammen nu, tager ansvar og handler i fællesskab. Vinteren står for døren og det haster med løsninger, der kan sikre vores energiforsyning og lavere priser for husholdninger og virksomheder, siger Emil Fannikke Kiær, politisk direktør i Danmarks største erhvervsorganisation, Dansk Industri.
Tidligere på ugen fremlagde EU-Kommissionen en energipakke, der blandt andet indeholder fælles indkøb af gas. Medlemslandene skal købe mindst 15 pct. af deres lagerkapacitet i fællesskab, så de enkelte lande ikke presser priserne op. Kommissionen foreslår også, at der bliver lagt et midlertidigt loft på prisstigninger på gas. Derudover har stats- og regeringscheferne i dag bedt Kommissionen om en model for, hvordan vi midlertidigt kan afkoble gas- og elpriserne, så det ikke er den dyre gas, der sætter prisen på energimarkedet, men derimod billigere energikilder.
- En model for, hvordan vi løsriver den høje gaspris fra elprisen har vi længe efterspurgt. Det er helt afgørende, at modellen sænker elpriserne og samtidigt sikrer vores konkurrencekraft, så virksomheder og borgere i Danmark ikke bliver stillet dårligere end i andre lande. En god model er en model, der samtidig tager højde for, at gasforbruget ikke må stige, at energimarkedet ikke ødelægges og inflationen ikke øges. Det bliver ikke nemt, siger Emil Fannikke Kiær.
- Alle de midlertidige løsninger skal rulles ud hurtigst muligt. Jo længere tid, vi skal vente på løsningerne, desto større er risikoen for, at virksomheder må dreje nøglen om. I 2022 står dansk erhvervsliv til at få en ekstraregning på svimlende 50 mia. kr. som følge af energikrisen. Den ekstraregning kan blive mindre, hvis vi udover prisreduktioner også tænker i spareløsninger og øger investeringerne i energieffektivitet, siger Emil Fannikke Kiær.
De seneste uger er gasprisen faldet pladask fra 340 euro/mWh til omkring 130 euro/mWh. Faldet får mange virksomheder til at ånde lettet op, men det er dog alt for tidligt, at afblæse krisen. Der er nemlig langt til de ca. 30-40 euro/mWh, som gassen kostede i 2020. Og vi er stadig bekymrede for vinteren i 2023 og 2024.
- Gasprisen er faldet ret markant, men det betyder ikke, at gassen er billig. Tværtimod er den stadig meget dyr, og det vil den med stor sandsynlighed blive ved med at være i mange, mange år. Derfor er det helt afgørende, at vi bruger krisen til at sætte turbo på den grønne omstilling. Energieffektivitet er ét godt og vigtigt greb, men vi skal samtidig sikre endnu mere vedvarende energi fra eksempelvis sol og vind. Det er sådan, vi i sidste ende kan gøre os helt uafhængige af gas fra Rusland, siger Emil Fannikke Kiær.
Følg os på:
Nøgleord
Kontakter
Ditte RielandPresserådgiver
Tlf:+4522467822dirh@di.dkBilleder

Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Ny chef for DI Teknik & Installation27.3.2026 10:15:00 CET | Pressemeddelelse
Ida Ruge-Andersen er ny chef for brancheplatformen DI Teknik & Installation, som samler virksomhederne i en branche, der spiller en central rolle i den grønne omstilling, forsyningssikkerheden og udviklingen af et moderne og modstandsdygtigt Danmark. Ida tiltræder stillingen 1. maj 2026.
DI: Danmark har brug for samarbejde i en stærk og ansvarlig regering25.3.2026 09:20:07 CET | Pressemeddelelse
Efter folketingsvalget opfordrer Dansk Industri (DI) til et bredt politisk samarbejde, der i en tid med global uro kan sikre, at Danmarks konkurrencekraft bliver styrket, så der også i fremtiden er råd og kræfter til de nødvendige investeringer i vores samfund. Det bliver dog en svær opgave at få 12 forskellige partier til at samarbejde, siger DI’s adm. direktør.
DI Life Science styrker bestyrelsen og det globale fokus24.3.2026 13:01:34 CET | Pressemeddelelse
Ny bestyrelse præsenterer klare mål midt i geopolitisk uro med fokus på konkurrenceevne og bedre handelsvilkår.
DI: Kongeligt erhvervsfremstød styrker danske virksomheder i Australien16.3.2026 06:33:18 CET | Pressemeddelelse
Rekordmange danske virksomheder er i de kommende dage med kongeparret på erhvervsfremstød i Melbourne, hvor DI i forvejen har kontor. Det er primært vedvarende energi og grønt byggeri, der er i fokus, men også virksomheder inden for life science, forsvar og fødevarer er med på fremstødet.
DI: Årets kvote 2-ansøgninger er en rigtig god nyhed for erhvervslivet15.3.2026 19:27:55 CET | Pressemeddelelse
Antallet af unge, der søger ind på de tekniske og naturvidenskabelige bacheloruddannelser via kvote 2, er gået frem med 10 procent og 8 procent sammenlignet med sidste år. Det viser tal fra Udannelses- og forskningsministeriet, efter at ansøgningsfristen udløb i dag kl. 12. Fremgangen vækker begejstring i Dansk Industri, hvis medlemmer beskæftiger mange med en teknisk og naturvidenskabelig baggrund.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
