Ny rekord: Eksporten af energiteknologi når ny milepæl
Eksporten af termostater, vindmøller og andre energiteknologier og servicering af disse sætter rekord og lander på 123,4 mia. kr. i 2024. Vindmølleteknologi står for størstedelen af eksporten, mens USA og markeder uden for EU trækker væksten. Det er første gang, at eksporten af energiteknologi når over 100 mia. kr.
En analyse af energiteknologieksporten, som Dansk Industri, Energistyrelsen, Green Power Denmark, Dansk Fjernvarme og Dansk Erhverv står bag, viser, at eksporten af energiteknologi og -services nåede en ny milepæl i 2024. Med en samlet værdi på 123,4 mia. kr. – en stigning på over 15 pct. – står danske virksomheder stærkt i den internationale konkurrence om at levere løsninger til en grønnere energiomstilling.
Eksporten af vindteknologier står for en betydelig del af stigningen. Med en fremgang på 36 pct. vindmøller – og dele dertil – er det i dag den klart største danske energiteknologiske eksportvare. De udgør 48,3 pct. af den samlede eksport af energiteknologi.
Dansk Industri udtaler:
- Danske energivirksomheder viser endnu engang, at de er grønne verdensledere. De står i spidsen for den grønne omstilling herhjemme og hos vores handelspartnere, og det gør danske virksomheder til en stærk spiller på det internationale marked. Det er en unik kombination af teknologi, knowhow og service, som gør, at vi år for år sælger masser af grøn energiteknologi og skaber grøn omstilling rundt om i verden – det skal vi værne om, siger Troels Ranis, direktør i DI Energi.
Energistyrelsen udtaler:
- Det er meget positivt, at eksporten af energiteknologi er steget kraftigt sidste år, og jeg er særlig glad for at se den markante stigning i USA og Tyskland, som vi i flere år har haft et myndighedssamarbejde med. Vi vil i Energistyrelsen fortsætte med at understøtte den danske energiteknologieksport ved at dele vores erfaringer med andre lande om den grønne omstilling af energisektoren, siger Kristoffer Böttzauw, direktør i Energistyrelsen.
Green Power Denmark udtaler:
- Virksomhederne, som producerer energiteknologi, lønner tusindvis af medarbejdere og skaber stor værdi for samfundet. Men eksportvirksomhederne – ikke mindst i vindmølleindustrien – står et udfordrende sted lige nu. De kinesiske virksomheder overtager markedsandele med statsstøtte i ryggen, og USA har indført høj told på import. Det er helt afgørende, at Danmark og Europa står sammen og værner om den industri, som vi har bygget op gennem årtier – og som vi skal leve af i fremtiden, siger Jan Hylleberg, viceadm. direktør i Green Power Denmark.
Dansk Fjernvarme udtaler:
- Vi ved, at udlandet ser til Danmark, når det kommer til fjernvarme. Ud over USA og Kina har vores nabolande Tyskland, Sverige og Norge størst appetit på fjernvarmeteknologier. Det er jo godt, for grøn fjernvarme vil så kunne skubbe russisk gas ud nu og i fremtiden, siger Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme
Dansk Erhverv udtaler:
- Kan man skabe vækst, arbejdspladser og velstand – og samtidig bidrage til at redde kloden? Det ser sådan ud. Eksporten af dansk energiteknologi er steget markant i 2024 og går i høj grad til europæiske lande som Tyskland, Frankrig og Storbritannien – faktisk ligger 8 ud af top 10 eksportmarkeder i Europa. Det er grøn teknologi, der både styrker klimaet og konkurrenceevnen. Og samtidig flytter milliarderne fra dansk eksport af energiteknologi penge direkte fra Putins krigskasse og over i lønningsposerne hos danske medarbejdere. Det er tredobbelt godt, siger Ulrich Bang, vicedirektør i Dansk Erhverv.
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Dansk Industri, tlf. 2830 5452
Energistyrelsen, tlf. 3395 0800
Green Power Denmark, tlf. 3530 0402
Dansk Fjernvarme, tlf. 2490 4197
Dansk Erhverv, tlf. 7022 8010
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: Hvor skal de ældre bo om 15 år?9.7.2025 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Om kun 15 år er antallet af ældre over 80 år i Middelfart, Svendborg, Rebild, København, Helsingør Holbæk, Horsens, Odder, Silkeborg, Halsnæs, Skanderborg og Aarhus kommuner steget med over 60 procent, viser nye tal. Det kræver flere ældreboliger og plejehjem, som kommunerne allerede nu skal planlægge og reservere penge til. Friplejehjem kan være kommunernes redning, mener DI.
DI: Hvor skal de ældre bo om 15 år?9.7.2025 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Om kun 15 år er antallet af ældre over 80 år i Middelfart, Svendborg, Rebild, København, Helsingør Holbæk, Horsens, Odder, Silkeborg, Halsnæs, Skanderborg og Aarhus kommuner steget med over 60 procent, viser nye tal. Det kræver flere ældreboliger og plejehjem, som kommunerne allerede nu skal planlægge og reservere penge til. Friplejehjem kan være kommunernes redning, mener DI.
DI: Ny EU-kvantestrategi er et stort spring fremad2.7.2025 15:35:25 CEST | Pressemeddelelse
Kommissionen har i dag fremlagt udspil til ny kvantestrategi, der lægger en ramme for hvordan vi omsætter kvanteteknologi til værdi i virksomhederne. Strategien vil styrke vores europæisk konkurrenceevne på området – men den kunne godt være endnu mere ambitiøs, mener DI.
DI: bøvl og byrder er største udfordring for konkurrencekraften1.7.2025 07:56:25 CEST | Pressemeddelelse
Landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri (DI), offentliggør i dag Danmarks hidtil mest omfattende studie af de administrative byrder, der dagligt rammer virksomhederne – og hvordan byrderne bremser vækst, skaber frustrationer og hæmmer europæisk konkurrencekraft og udviklingsmuligheder.
DI: Med 25 år på bagen er Øresundsbroen en større succes end nogensinde1.7.2025 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag fejrer Øresundsbroen 25-års fødselsdag. Nye tal fra Dansk Industri viser, at flere end nogensinde pendler over Øresund til stor gavn for dansk og svensk økonomi. I dag arbejder over 20.000 øresundspendlere i Hovedstadsområdet, og sidste år skabte de værdi for 20 mia. kr.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum