DI afslører portrætmaleri af dansk industri-pioner
Den anerkendte billedkunstner Maria Torp har netop færdiggjort sit portræt af en banebrydende skikkelse i dansk erhvervsliv, som dog er ukendt for langt de fleste danskere. Billedet er nu udstillet i Industriens Hus hos Dansk Industri i København.

Alle kender Tietgen, J. C. Jacobsen og A.P. Møller, som stod bag skabelsen af nogle af vores første og største virksomheder – Store Nordiske, Carlsberg og AP Møller-Mærsk.
Virksomheder, som vi den dag i dag kan være stolte af , og som stadig skaber job og fremgang i Danmark.
Men før vi blev stolte, var vi skeptiske. Danskerne skulede i starten til industrifolkene, og de havde svært ved at finde deres plads i datidens samfundsmønster.
Lige indtil en hidtil næsten ukendt mand trådte ind på scenen.
I denne uge var der fernisering på det første malede portræt af ham nogensinde i Dansk Industri’s domicil på Rådhuspladsen i København – 134 år efter hans død – malet af den anerkendte billedkunstner Maria Torp.
Den 12. juli 1838 grundlagde guldsmed Jørgen Balthasar Dalhoff det, der senere skulle blive til Dansk Industri. Inspireret af Europas store industrilande ville han skabe et organiseret sammenhold mellem industrifolkene for at skabe respekt og forståelse for deres virke.
Pioneren Dalhoff
- Dermed har Jørgen Balthasar Dalhoff været en af pionererne, som sammen med de nævnte iværksættere var med til at gøre Danmark til et stærkt industriland. På den måde var han også med til at bane vej for den meget brede forståelse, der er opbygget om det at drive virksomheder i vores land.
- Og derfor er det på tide, 134 år efter hans død, at han får sit første portrætbillede. Jeg er megastolt over, at det er lykkedes at få den anerkendte kunstner Maria Torp til at tage opgaven på sig, siger direktør Mette Østergaard, Dansk Industri.
Billedkunstneren Maria Torp siger om sit arbejde med portrættet af Dalhoff:
- Under processen har jeg følt et klart slægtskab med Jørgen Dalhoff i forhold til hans stramme fokus og det håndværksmæssige. Måske også hans kunstneriske motivation. Jeg blev helt glad, da jeg fandt ud af, at han havde rejst med Thorvaldsen, siger Maria Torp.
Havde trange kår
Jørgen Dalhoff var altså idemanden til at stifte Dansk Industri (dengang Industriforeningen) med et ønske om at skabe vækst for virksomheder og velstand for almindelige mennesker.
I 1837 havde erhvervslivet trange kår og var styret af de monopollignende forhold, som de forskellige handelslaug kontrollerede. Industrien var nærmest ikke-eksisterende, og Danmark var et landbrugsland.
I næsten 200 år har Dansk Industri været virksomhedernes samlende stemme samt en udviklende samfundsaktør. Sammen med mere end 20.000 medlemsvirksomheder med 650.000 medarbejdere insisterer vi på fremgang og fremsyn i Danmark, Europa og verdenen.
Kollektivets intelligens
Danske virksomheder giver danskerne noget at stå op til og Danmark noget at leve af. Jørgen Dalhoff indså før alle andre, at et stærkt samfund bygger på kollektivets intelligens og viste, at velstand og velfærd er forbundet. I dag er Danmark en af de rigeste selvskabte lande i verden ifølge forskning.
- Maria Torps flotte og autentiske portræt af Jørgen Dalhoff er en visuel påmindelse om, hvor vi kommer fra, hvad vi tror på, og hvad vi arbejder for dagligt, siger Mette Østergaard.
Kontakter
Yderligere oplysninger fås hos presserådgiver Bo Hjuler, tlf. 2328 4912, e-mail boh@di.dk
Billeder
Links
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: Kvantecomputeren Magne får nordisk forskning til at tage et kvantespring17.7.2025 10:32:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk kvantesatsning sætter Norden i førersædet i udviklingen af fremtidens løsninger. Det bliver verdens hidtil kraftigste kommercielle kvantecomputer – og det kan vi godt være stolte af, lyder det fra Dansk Industri.
DI: Ny EU-budgetramme rammer helt rigtigt med stor konkurrenceevnefond – men med en bitter eftersmag16.7.2025 17:50:26 CEST | Pressemeddelelse
EU-Kommissionen har ramt helt rigtigt med et nyt forslag om én stor konkurrenceevnefond på 409 milliarder euro, der skal styrke Europas konkurrencekraft inden for bl.a. forsvar, digitalisering og grøn omstilling. Fonden er en del af Kommissionens nye forslag til en ramme for EU's næste budget på 2 billioner euro i alt, hvoraf konkurrenceevne fylder omkring 23% af totale budget. Desværre lægger forslaget også op til en ny erhvervsskat, der vil skade Europas konkurrenceevne.
Europæiske erhvervsorganisationer med DI i spidsen efterlyser klimahandling9.7.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
EU skal følge sine klimamål op med handling. Det gavner både erhvervslivet og EU’s konkurrenceevne. Sådan lyder budskabet i en fælles erklæring fra europæiske erhvervsorganisationer fra Danmark, Tyskland, Frankrig, Irland, Sverige, Norge og Finland, som Dansk Industri har taget initiativ til.
DI: Hvor skal de ældre bo om 15 år?9.7.2025 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Om kun 15 år er antallet af ældre over 80 år i Middelfart, Svendborg, Rebild, København, Helsingør Holbæk, Horsens, Odder, Silkeborg, Halsnæs, Skanderborg og Aarhus kommuner steget med over 60 procent, viser nye tal. Det kræver flere ældreboliger og plejehjem, som kommunerne allerede nu skal planlægge og reservere penge til. Friplejehjem kan være kommunernes redning, mener DI.
DI: Hvor skal de ældre bo om 15 år?9.7.2025 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Om kun 15 år er antallet af ældre over 80 år i Middelfart, Svendborg, Rebild, København, Helsingør Holbæk, Horsens, Odder, Silkeborg, Halsnæs, Skanderborg og Aarhus kommuner steget med over 60 procent, viser nye tal. Det kræver flere ældreboliger og plejehjem, som kommunerne allerede nu skal planlægge og reservere penge til. Friplejehjem kan være kommunernes redning, mener DI.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum