De nylancerede Pixel-smartphones fra Google kan nu købes hos Telia

Telia lancerer nye Android Pixel-produkter fra Google, der for første gang introduceres på det danske marked. Produktsortimentet består af topmodellerne Pixel 7 Pro og Pixel 7 i 100% genanvendt aluminium, som byder på det absolut bedste fra Google i form af hurtig teknologi, innovativt kamera og 72 timers batteritid. Udover topmodellerne lanceres den budgetvenlige og ligeledes hurtige Pixel 6A-model samt de trådløse Pixel Buds Pro-høretelefoner, som er udviklet særligt til Pixel-telefonerne med Googles Silent Seal-teknologi, som tilpasser sig ørets form og giver optimal lyd.
Der er allerede mere end 5000 kunder, som bruger ældre Pixel-telefoner på Telias mobilnetværk. Det er et bemærkelsesværdigt højt antal for en telefonmodel, der ikke har været solgt på det danske marked.
Telias ambition er at tilbyde produkter, der matcher forbrugernes ønsker og behov, som blandt andet omfatter sikkerhed, batteritid samt høj performance. Det er vigtige produktfeatures, som Google nu tilbyder med lanceringen af Pixel-produkterne i Danmark. I takt med introduktionen af Pixel-sortimentet udvider Telia Androidudvalget samt Googles attraktive produktportefølje, der også omfatter Google Home-produkterne.
”Vi glæder os til at give kunderne flere Android-valgmuligheder med lanceringen af Google Pixel-telefonerne. Vi er i fuld gang med at modernisere Telias mobilnetværk, så vi kan tilbyde kunderne de bedste mobilservices, og Google har ambitionen om at udvikle de bedste Android-telefoner. Så vi er et godt match – og som Googles officielle telepartner i Danmark, ser vi frem til at indlede salget af Pixel. Vi får allerede en del henvendelser i vores butikker og onlinekanaler om Pixel-telefonerne, så vi oplever god interesse for telefonerne”, fortæller Petr Cermak, CEO for Telia Danmark.
Pixel-telefonerne samt Pixel Buds Pro tilbydes både til Telia og Call me kunder. Forudbestilling på Google-produkterne er allerede åben, og de kan købes fra torsdag den 13. oktober i alle 31 butikker landet over samt via alle salgskanaler i Telia og Call me.
Læs mere om Google Pixel-sortimentet på Telia.dk og Callme.dk.
Kontakter
Mads HoueKommunikationschef
Head of Communications & Sustainability
Jelena AgabalianCommunication Consultant
Tlf:27 30 11 30jelena.agabalian@teliacompany.comBilleder
Links
Information om Telia Danmark
I Telia er vi begejstrede for digitaliseringens mange muligheder. Vi transformerer ny teknologi til konkrete produkter, der gør vores kunders hverdag mere farverig, virksomhederne mere effektive og samfundet endnu smartere.
Vi er ikke bare et teleselskab. Vi er en verden af digitale oplevelser og kommunikationen til dine venner, din familie, dine kolleger og dine kunder. Vi er mere end 700 nysgerrige medarbejdere, der forstår vores kunders ønsker og behov og igennem intelligente løsninger, bringer dem tættere på alt det, der betyder noget.
Vores netværk udgør grundstammen i digitaliseringen af Danmark. Det giver os både et ansvar og en mulighed for aktivt at gøre en positiv forskel ved at bidrage til den grønne omstilling, forbinde mennesker og gøre det trygt at færdes online. Det gør vi gennem udnyttelse og udforskning af digitaliseringens mange muligheder – til glæde for os alle.
Læs mere om os på telia.dk
Følg pressemeddelelser fra Telia Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Telia Danmark
Skolestart og skærmtid: Mobiltelefonen støtter dit skolebarns voksende selvstændighed – men sunde skærmvaner er nødvendige for dit barns trivsel19.8.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange forældre vælger at introducere den første mobiltelefon til deres barn omkring skolestart.
Nu bliver de første Telia-kunder en del af Norlys16.7.2024 09:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Telias tv-forretning integreres nu i Norlys, og kunderne får dermed adgang til Norlys' tv-pakker med et bredere udvalg af kanaler og streamingtjenester. For de fleste af Telias tv-kunder betyder overgangen til Norlys samtidig, at prisen falder.
To stærke, interne profiler indtræder i Telia Danmarks direktion7.6.2024 09:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Telia Danmark byder to interne profiler velkommen i topledelsen. Jakob Steen indtræder som privatkundedirektør mens Eva Lundgren indtræder i en nyoprettet rolle i direktionen som Director of Brand, Marketing & E-Commerce. Begge tiltræder dags dato.
Telia Danmark knækker kurven og reducerer CO2-udledningen med næsten 12%17.5.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Telia Danmark har for femte år i træk kortlagt sin CO2-udledning, og har i 2023 opnået en markant reduktion på 11,5%. Klimabesparelserne er hentet i alle dele af driften.
Ny mobilnetværksmåling: Telia leverer på ambitionen om at tilbyde det bedste netværk til flest danskere26.4.2024 08:30:02 CEST | Pressemeddelelse
I en ny netværksundersøgelse fra den uafhængige benchmarking-analysevirksomhed umlaut scorer Telias mobilnetværk med 979 ud af 1000 mulige samlet set det højeste antal point blandt alle danske teleselskaber. Resultatet skal ses i lyset af de seneste års omfattende opgradering af Telias netværk med ny, kraftfuld og mere energieffektiv 5G-mobilteknologi.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum