Humanistisk åbningsceremoni: ”Folketingsårets begyndelse er hvert år en milepæl i demokratiet, som vi ikke må tage for givet.”
Demokratiet skal værnes om og fejres
I dag kl. 11.00-11.30 samles humanister og en række af folketingets medlemmer til en højtidelig sekulær ceremoni på Johan Borups Højskole for at markere åbningen af Folketinget.
Åbningsceremonien er en fejring af demokratiet, fortæller Lone Ree Milkær, forperson i Humanistisk Samfund:
”Folketingsårets begyndelse er hvert år en milepæl i demokratiet, som vi ikke må tage for givet. Vi mener, det er vigtigt at fejre de betydningsfulde milepæle og overgange i livet – både i den enkeltes liv, men også i vores fælles samfund. Med ceremonien vil vi fejre demokratiet og skabe rum til refleksion over det kommende folketingsår.”
Ceremonien er planlagt, så folketingsmedlemmerne kan nå at deltage i både den traditionelle gudstjeneste i Christiansborg Slotskirke og den sekulære ceremoni på Johan Borups Højskole, hvis de ønsker det. Ceremonien slutter, så folketingsmedlemmerne kan nå tilbage, inden folketingets første møde starter kl. 12.00.
Fokus på demokratiske rettigheder i Europa
Temaet for ceremonien vil i år være demokratiske rettigheder i Europa – præget af situationen i Ukraine. Trioen Sivelle vil derfor fylde salen med smukke toner på dansk og ukrainsk, og radiovært Anders Bøtter vil læse tekststykket ’Ord’ af Jørn Lund op. Årets hovedtaler er Dorthe Hove Olesen, vicedirektør i Roskilde Festival-gruppen. For hende er det vigtigt at udvikle og bevare fællesskaber, der giver plads til at mødes og diskutere, hvordan vi kan forbedre fremtiden:
”Vi bliver i denne tid dagligt mindet om, at vi ikke kan tage demokratiet og de humanistiske idealer for givet, og vi oplever en generation af unge, der har svært ved at forestille sig en bedre fremtid. Alt dette peger på, at vi mere end nogensinde har brug for at skabe og fastholde hverdagshumanistiske fællesskaber hvor vi kan mødes, eksperimentere, diskutere og visualisere en bedre fremtid,” fortæller Dorthe Hove Olesen og fortsætter:
”Dén ambition har vi som festival til fælles med Humanistisk Samfund, og derfor har jeg med glæde takket ja til at tale ved Humanistisk Samfunds åbningsceremoni.”
Åbningsceremonien bliver live streamet og kan ses på Humanistisk Samfunds YouTube-kanal.
Nøgleord
Kontakter
Stina Høiberg-Højerup, kommunikations- og pressemedarbejderHumanistisk Samfund
Tlf:81114259shh@hs.dkBilleder
Information om Humanistisk Samfund
Humanistisk Samfund er en forening, der arbejder for et samfund, hvor alle livssyn er ligestillede. Derfor arbejder vi for adskillelse af kirke og stat. Samtidig arrangerer vi ceremonier ved livets store overgange: Navngivning, konfirmation, bryllup og begravelse.
Hvad gør vi?
- Tilbyder ceremonier ved navngivning, konfirmation, bryllup og begravelse.
- Afholder debatmøder om etiske og filosofiske spørgsmål.
- Arbejder for at staten ikke skal støtte bestemte religioner.
Følg pressemeddelelser fra Humanistisk Samfund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Humanistisk Samfund
Humanistisk Samfund inviterer til ceremoni ved åbningen af Folketinget 202410.9.2024 11:25:35 CEST | Presseinvitation
Den 1. oktober er Humanistisk Samfund arrangør af en humanistisk ceremoni, der markerer åbningen af Folketinget og fejrer demokrati, mangfoldighed og 175-års jubilæet for grundloven. Ceremonien afholdes på Johan Borups Højskole, hvor medlemmer af folketinget, ungdomspolitikere, humanister og andre interesserede deltager.
Danmark forskelsbehandler: Halter bag alle andre nordiske lande, når det handler om ligestilling af livssyn13.6.2024 09:33:21 CEST | Pressemeddelelse
Danmark er det eneste land i Norden, hvor der ikke er ligestilling af livssyn, og hvor kun trossamfund, der tror på overnaturlige magter, kan vie par med juridisk gyldighed. Samme krav er der ikke i andre nordiske lande. Med den forestående revision af loven om trossamfund udenfor Folkekirken, håber Humanistisk Samfund, at Danmark endelig vil følge trop med de andre lande i Norden.
Første Humanistiske Bryllup på Folkemødet og du er inviteret12.6.2024 14:42:09 CEST | Presseinvitation
Alle er inviteret til globryllup, når Laura og Christoffer skal forenes til en rigtig humanistisk vielse på Folkemødet.
Flere vælger en humanistisk konfirmation1.5.2024 11:25:13 CEST | Pressemeddelelse
Flere og flere unge vælger en humanistisk konfirmation, som er et ikke-religiøst alternativ til den kristne konfirmation. Humanistisk samfund åbner snart tilmeldingen til 2025 og der åbnes for nye målgrupper.
Folketingsåbning: Sekulær højtidelighed hylder demokratiet og markerer 75-års jubilæum for menneskerettigheder19.9.2023 10:58:03 CEST | Pressemeddelelse
Folketingsmedlemmer og humanister samles den 3. oktober på Johan Borups Højskole for at fejre demokratiet til en sekulær højtidelighed, hvor menneskerettigheder, mangfoldighed og demokrati er i centrum.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum