F&P om 2030-plan: Danmarks problemer kan ikke løses med statskassen alene
- Regeringens 2030-plan viser med al tydelighed, at riget fattes penge, og samtidig har vi akut behov for at få løst Danmarks langsigtede udfordringer med vores klima og energiforsyning, vores velfærd og sikkerhed. Det kan umuligt løses med statskassen alene. Der er brug for, at regeringen og staten tænker i brede og fælles løsninger – sammen med de mange private aktører, som står klar, siger adm. direktør Kent Damsgaard, F&P.
Han understreger, at der i høj grad er private penge til stede til at investere i klima og energi. Men de kan kun komme i spil, hvis de grønne projekter langt hurtigere bliver behandlet og eksekveret.
- Pengene og viljen i fx de danske pensionsselskaber til at investere i grønne projekter er tydeligt til stede. Men der er behov for, at det offentlige bliver langt, langt hurtigere til at beslutte og eksekvere grønne projekter. Alt for mange projekter udskydes eller sagsbehandles for langsomt af forskellige myndigheder. Der er for mange gode, grønne investeringer, som får lov at samle støv, siger Kent Damsgaard.
Han opfordrer samtidig til et tæt samarbejde om at prioritere og nytænke velfærden på ældre- og sundhedsområdet.
- Både i pensions- og forsikringsselskaberne er der en massiv vilje og investeringskraft til at bidrage til at løse de voksende problemer, som er på ældre og sundhedsområdet. Vi kan gøre en stor forskel ved at bygge oven på og supplere den offentlige kernevelfærd, og jeg håber virkelig, at regeringen og Folketinget vil invitere både vores branche og andre velfærdsaktører til at finde de løsninger, der skal til for at langtidssikre velfærden. Der er behov for at finde nye måder at organisere og løse opgaverne på, siger Kent Damsgaard.
Regeringen peger i sin plan på et potentiale for at øge beskæftigelsen blandt seniorer med 7.500 personer. Det potentiale vil F&P gerne være med til at realisere.
- Seniorerne har igennem de senere år udgjort en imponerende del af løftet i beskæftigelsen, fordi rigtig mange danskere kan og vil blive i job efter pensionsalderen. Der ligger stadigvæk et potentiale ved især at finde en god og fleksibel overgang mellem job og pension. Det vil vi fra F&P’s side meget gerne bidrage med løsningerne til at indfri, siger Kent Damsgaard
Kontakter
Kontakt Forsikring & Pension
Nicolai Schacke / 24 24 04 02 / nis@fogp.dk
Information om Forsikring & Pension
F&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Alvorlig tørke kan være på vej – hvordan er du dækket mod skader?8.5.2025 11:14:11 CEST | Pressemeddelelse
Tørkeindekset er på vej op ifølge DMI. Læs her hos Forsikringsoplysningen, hvordan du skal forholde dig, hvis tørken bliver langvarig og forårsager skader på din bolig.
Cykeltyvene plager fortsat hovedstaden2.5.2025 09:54:35 CEST | Pressemeddelelse
København er stadig i 2025 den by i Danmark, hvor der bliver stjålet flest cykler, både totalt og forholdsmæssigt. F&P – forsikrings- og pensionsbranchen hilser derfor velkomment, at Justitsministeriet ønsker et samarbejde om at oprette et digitalt cykelejerregister, der skal dæmme op for tyverierne.
Odsherred har flest indbrud i Region Sjælland30.4.2025 10:00:09 CEST | Pressemeddelelse
Odsherred har forholdsmæssigt flest indbrud i Region Sjælland, mens Lolland og Greve følger efter. Det viser en ny opgørelse fra F&P – forsikrings- og pensionsbranchen. Branchen arbejder lige nu med bl.a. politi og Justitsministeriet om et digitalt register over alle tyvekoster.
Norddjurs og Syddjurs topper indbrudsstatistikken i Midtjylland29.4.2025 13:40:07 CEST | Pressemeddelelse
Kommunerne Norddjurs og Syddjurs ligger øverst på listen over kommuner med flest indbrud pr. indbygger i Region Midtjylland, mens Ikast-Brande følger tæt efter. Det viser en ny opgørelse fra F&P – forsikrings- og pensionsbranchen – baseret på de nyeste tal fra Danmarks Statistik.
Gentofte topper igen listen over flest indbrud i Region Hovedstaden29.4.2025 12:54:31 CEST | Pressemeddelelse
Kommunerne Gentofte og Helsingør har forholdsmæssigt flest indbrud i Region Hovedstaden, mens Hørsholm indtager tredjepladsen. Det viser en ny opgørelse fra F&P – forsikrings- og pensionsbranchen. Branchen samarbejder i øjeblikket med bl.a. politiet og Justitsministeriet om et digitalt register over tyvekoster.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum