Iltsvind bliver mere og mere udbredt i de indre danske farvande

Øjnene hænger lidt og skægstubbene er mere end daggamle. Danmarks Mr. Iltsvind – alias seniorrådgiver Jens Würgler Hansen fra Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet - er ved at lægge sidste hånd på dette kvartals iltsvindsrapport, der beretter om iltforholdene i de danske farvande.
Han knokler op mod deadline for rapporten, mens telefonen ustandseligt bimler med henvendelser om råd for, hvad myndighederne skal stille om med udslip af metan i Østersøen og ammoniak i Horsens Fjord.
Jens Würgler sidder midt i orkanens øje – eller dramaets øje, bør man nok kalde det.
Og iltsvind er desværre et drama år efter år. Et drama, der i den grad påvirker livet i de danske farvande.
Et areal større en Fyn er ramt
”Iltsvind er den ultimative konsekvens af de mange næringsstoffer, der kommer til de indre danske farvande. Videnskabeligt er det spændende at følge, men for vores havmiljø er det en katastrofe,” siger Jens Würgler.
Iltsvindsrapporten, der frigives fredag d. 30. september kl. 12 viser, at det går tilbage for vores havmiljø. Iltsvindet i september 2022 er det tredje største, der er registeret siden 2008 og er næsten på det niveau, der var gældende i perioden fra 1989 til 2009.
Et areal større end Fyn – eller godt 3.500 km2 havbund - var i september ramt af iltsvind. Arealet er godt 40% større end i samme periode sidste år.
Det er Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE), der udgiver iltsvindsrapporterne på baggrund af data indsamlet af Miljøstyrelsen. Jens Würgler har netop sat punktum i hans iltsvindsrapport nr. 42, der er udgivet gennem de 11 år, han har siddet ved roret. Det giver Jens Würgler et kolossalt indblik i mekanismerne i vores havmiljø.
”De mange, mange data, der er indsamlet siden slutningen af 80’erne, giver os et fantastisk grundlag for at vurdere udviklingen i iltsvind gennem tiden,” fortæller Jens Würgler.
Og resultaterne er tydlige: Forholdene er blevet bedre i Kattegat, mens de er blevet dårligere i fx Limfjorden, Lillebælt og Det Sydfynske Øhav.
Frustrerende udvikling
”Det er dejligt, at Kattegat har fået det bedre efter den store indsats, der er gjort fra dansk side, men det er da dybt frustrerende, at det stadig går den gale vej for mange områder af de indre danske farvande”, siger Jens Würgler.
”Mange områder rammes igen år efter år, og jeg er bekymret for, at danskerne har vænnet sig til, at situationen er dårlig i vores indre farvande. Vi er vant til at høre om iltsvind. Og så er der svært at trænge gennem med budskabet om, at det faktisk er blevet værre,” siger Jens Würgler.
Men iltsvind betyder i sidste ende, at dyr og planter ved havbunden dør. Og det kan tage meget lang tid før tilstanden atter bliver normal.
”Jeg tror, problematikken ville blive taget meget mere alvorligt, hvis dyr og planter døde på land. Under vandet er det ikke synligt, og iltsvind er desværre en abstrakt ting for rigtig mange af os, ” fortælles Jens Würgler.
Mange målinger nødvendige
Det er Miljøstyrelsens lokale enheder, der måler iltforholdene i vores hav. Det sker i dag på op til 150 stationer fordelt over de danske farvande. Da amterne varetog opgaven for mange år siden, blev der målt på op til 250 stationer.
”Iltsvind flytter sig hele tiden, når vandmasserne flytter sig, så hvis vi skal vi have et præcist billede af iltsvindets omfang, er det nødvendigt at måle på mange stationer,” understreger Jens Würgler.
Han fortæller om et forskningsprojekt, han stod i spidsen for i Det Sydfynske Øhav i 2019, hvor forskerne gennem en uge målte på 16 stationer i et afgrænset område.
Konklusionen af arbejdet var, at man skal måle på otte stationer i åbent vand i det pågældende område, hvis man skal beskrive den arealmæssige udbredelse af iltforholdene rimelig præcist. I dag bliver der målt på tre stationer.
”Data fra overvågningen er en guldgrube af vigtig information, som bruges i mange forskningssammenhænge for at få en bedre forståelse af de parametre, der styrer miljøtilstanden i havet. Jeg kan kun opfordre til at tænke sig meget godt om, inden man evt. overvejer at reducere yderligere i antallet af målestationer”, slutter Jens Würgler Hansen.
Fakta:
DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, der er forankret ved Aarhus Universitet, leverer uvildig rådgivning og viden om natur, miljø og energi baseret på forskning af høj kvalitet og bidrager dermed til den nationale og internationale samfundsudvikling. Arbejdet i Danmark finansieres primært af Miljø- og Fødevareministeriet, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet samt Miljøstyrelsen.
Yderligere oplysninger: Seniorrådgiver Jens Würgler Hansen, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet; mail: jwh@ecos.au.dk; tlf.: 3018 3109
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger: Seniorrådgiver Jens Würgler Hansen, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet; mail: jwh@ecos.au.dk; tlf.: 3018 3109
Billeder



Information om Aarhus Universitet Technical Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Danske elever undersøger jordens sundhed i Astras Masseeksperiment 202528.4.2025 13:15:02 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan har jorden det egentlig? Det spørgsmål dykker tusindvis af danske skoleelever ned i, når de i år deltager i Astras Masseeksperiment 2025 – et landsdækkende projekt, hvor teori og praksis mødes i jordhøjde.
Ny teknologi kan give 50% mere grøn gas fra biogasanlæg25.4.2025 09:18:33 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus Universitet har netop modtaget en millionbevilling til at udvikle og bygge en prototype på en ny biogas-teknologi, der gør det muligt at opskalere ganske betragteligt på både eksisterende og nye biogasanlæg: ”Det er mange års forskning, der kommer ud i den virkelige verden.”
37 fonds-millioner til at transformere det danske landskab23.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Københavns Universitet begynder et stort forskningsprojekt sammen med SEGES Innovation og Aarhus Universitet, herudover vil en række andre universiteter, myndigheder og organisations- og businesspartnere deltage. Opgaven er at understøtte lokale aktører i Danmark til at nå målene om ændret arealanvendelse fra aftalen om Den Grønne Trepart.
Aarhus Universitet skal rådgive de grønlandske myndigheder i yderligere fem år23.4.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når forskerne fra Aarhus Universitet rådgiver de grønlandske myndigheder om råstoffer og miljø, bygger rådgivningen på mere end 40 års virke i Grønland. Nu er nye aftaler faldet på plads, som forlænger samarbejdet i yderligere fem år.
CRISPR kan gøre planteproteiner lettere at fordøje22.4.2025 08:22:41 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Aarhus Universitet har anvendt CRISPR/Cas9-teknologi til at forbedre fordøjeligheden af proteiner i byg og soja. Denne banebrydende metode kan få stor betydning for både fødevare- og foderindustrien ved at give mere fordøjelige fødevarer, forbedre dyrefoder og mindske miljøpåvirkningen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum