Pas på i trafikken: Sæson for hjortepåkørsler starter nu

Fra begyndelsen af oktober stiger antallet af henvendelser om påkørte hjorte markant hos Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812. I 2021 modtog vagtcentralen i alt 11.332 henvendelser om påkørte hjorte - knap en tredjedel fandt sted i oktober, november og december.
- Om efteråret er der mange flere hjorte, der kommer galt afsted i trafikken. Vi kan ikke ændre på hjortenes adfærd, men vi kan guide bilisterne til at undgå ulykkerne. Hvis farten sænkes på bestemte strækninger og tidspunkter, vil det føre til færre uheld, siger Michael Carlsen, biolog hos Dyrenes Beskyttelse. Han forsætter:
- Her tænker vi selvfølgelig på de steder, hvor der skiltes for hjortevildt, men generelt omkring skov, eng, levende hegn eller lignende natur langs vejene. Vi ved, at hjortene især er aktive i de mørke timer eller omkring skumring og dæmring.
Dyrenes Beskyttelse anbefaler, at man som bilist er ekstra påpasselig, når man kører bil de kommende måneder. Hjortene er mest aktive fra solnedgang til solopgang, og det betyder, at det er i dette tidsrum, at flest hjorte krydser vejene. Derfor skal man holde ekstra øje med hjorte i trafikken, fra lidt før solen går ned, og til lidt efter solen er stået op i efterårs- og vintermånederne.
[FAKTABOKS]: Undgå hjortepåkørsler
- Sæt farten ned, når du i tusmørke, om natten og i dæmringen kører gennem områder, hvor der er skov, eng, levende hegn eller lignende langs vejen.
- Hold øje med lysende øjne i rabatten og sænk farten helt, hvis du ser dem.
- Husk, at hjorteskilte advarer om øget risiko for hjorte i området.
- Vær opmærksom - en hjort kommer sjældent alene. Ser du én hoppe over vejen så tro ikke, at faren er drevet over. Der kan godt komme flere.
Kilde: www.paspåhjortene.dk
[FAKTABOKS] Når uheldet er ude
- Ring 1812, hvis dyret er såret - også selvom dyret er løbet væk.
- Bliv på stedet - hvis 1812 ved hvor ulykken er sket, kan de hurtigere sende hjælp.
- Hold afstand, så dyret ikke stresses.
- Ring til Falck, hvis dyret er dødt.
Kilde: www.paspåhjortene.dk
[FAKTABOKS] Her påkøres flest hjorte
I 2021 modtog Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 flest henvendelser om påkørte hjorte fra disse kommuner:
- Aalborg Kommune (413 henvendelser)
- Viborg Kommune (356 henvendelser)
- Hjørring Kommune (323 henvendelser)
- Næstved Kommune (307 henvendelser)
- Frederikshavn Kommune (282 henvendelser)
- Slagelse Kommune (251 henvendelser)
- Bornholm Kommune (250 henvendelser)
- Jammerbugt Kommune (250 henvendelser)
- Gribskov Kommune (232 henvendelser)
- Guldborgsund Kommune (231 henvendelser)
Find mere statistik om hjortepåkørsler på www.paspåhjortene.dk
Kontakter
Medievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Billeder

Information om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Kattekillinger i nød: Dyrenes Beskyttelse mangler plejefamilier til udsatte killinger16.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Udsigten til en sæson med tusindvis af efterladte og indleverede kattekillinger får Dyrenes Beskyttelse til at efterlyse plejefamilier, der kan være med til at sikre killingernes overlevelse.
Lange liv i mistrivsel: Forskning afslører voldsomme problemer hos papegøjer i fangenskab15.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De er ensomme, lever i for små bure og har ingen mulighed for at udleve deres naturlige adfærd. Et nyt studie viser, at livet i fangenskab har store konsekvenser for papegøjer.
Fyldt til bristepunktet: Internater vrimler med kaniner på kritisk tidspunkt3.4.2025 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
På Dyrenes Beskyttelses internater bliver der i øjeblikket indleveret mange kaniner. Det er en bekymrende tendens, da højsæsonen for kaniner nærmer sig.
Husk det nu: Fra i dag skal strandhunden i snor1.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. april skal hunde være i snor på stranden. Det betyder dog ikke, at strandturen mister sin magi – hunden får stadig masser af sanseoplevelser, samtidig med at fugle og andre dyr får fred til at yngle, lyder det fra Dyrenes Beskyttelse.
Regeringen vil fortsætte fiskeri efter kritisk truet ål13.3.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Grønne organisationer kritiserer, at regeringen i udspil til fiskeriforhandlinger lægger op til at lade ålefiskeriet fortsætte, selvom ålen er kritisk truet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum