Lange liv i mistrivsel: Forskning afslører voldsomme problemer hos papegøjer i fangenskab

I årevis har papegøjer charmeret mennesker verden over med deres smukke fjer, sociale adfærd og imponerende talegaver. Den intelligente og farverige fugl, der i dag anslås at leve i omkring 50 millioner hjem verden over, bliver ofte opfattet som et underholdende og muntert kæledyr. Men et forskningsstudie fra Cambridge University kaster nu lys over de dystre konsekvenser, som livet i fangenskab kan have for papegøjer. 

80 års ensomhed 

Studiet, som involverer 26 eksperter og fagfolk fra forskellige lande, konkluderer, at papegøjer oplever stress og frustration, når de lever isoleret i bure, hvor de hverken kan flyve, lede efter føde eller danne sociale relationer med artsfæller. Denne isolation kan lede til mental mistrivsel og aggressioner, der for eksempel kan vise sig ved, at papegøjerne i desperation plukker deres fjer af, hvilket kan føre til alvorlige skader og smerte.

"Studiet viser, at papegøjer i høj grad risikerer at lide både psykisk og fysisk overlast, når de lever i fangenskab. Det er både rystende og trist at se, hvad der sker med dem, når deres naturlige behov ikke bliver mødt", fortæller Jens Jokumsen, familiedyrschef hos Dyrenes Beskyttelse. 

Han påpeger, at man blandt eksperter længe har været bekymrede for konsekvenserne ved at isolere papegøjer fra deres artsfæller, fordi de er meget sociale dyr. 

"Papegøjer lever i flok, og mange af dem danner livslange par. De lærer af hinanden, plejer hinandens fjer, samarbejder om føde og opfostrer unger i fællesskab. De er med andre ord grundlæggende sociale væsner, der gennem hele livet samarbejder og styrker båndet til hinanden", siger Jens Jokumsen. 

Nogle papegøjer kan blive mellem 50-80 år gamle, og derfor er forskningens resultater særligt bekymrende. 

"Hvis papegøjerne i årtier bliver holdt isolerede uden mulighed for at flyve, kommunikere med andre fugle eller finde en mage, risikerer de at leve et langt og lidelsesfuldt liv". 

Adskilt før udklækning 

Der findes over 398 papegøjearter, hvor især ara, amazone og nymfeparakit er populære kæledyr. I Danmark lever næsten 100.000 fugle som kæle- og hobbydyr, hvoraf mange er papegøjer. 

Tidligere blev papegøjer opfostret af deres forældre, men i dag fjerner opdrættere ofte æggene før udklækning og opfostrer selv ungerne for at præge dem så meget som muligt. Men når papegøjeungen ikke møder artsfæller, vil den knytte sig unormalt stærkt til mennesker, og det er ifølge Jens Jokumsen ødelæggende for fuglen. 

"Når fugle er små, er de meget sårbare. Hvis ungen hverken møder sine forældre eller artsfæller, forstår den ikke, at den er en fugl. Den tror simpelthen, at den er et menneske og vil derfor opsøge menneskelig kontakt". 

Denne unaturlige tilknytning til mennesker, som kaldes en fejlprægning, kan blandt andet betyde, at papegøjen ser dens ejer som en partner, hvilket kan føre til frustration, aggressiv adfærd eller overdreven afhængighed, fordi dens signaler aldrig vil blive mødt.

"Vi mennesker kan simpelthen ikke læse eller gengive fuglens signaler. Og det er et stort problem for fuglen, der risikerer at blive ensom og mentalt syg. Det er både hjerteskærende og uacceptabelt, at fuglene bliver fejlpræget på den måde", siger han.

Psykisk mistrivsel og destruktiv adfærd er i dag så udbredt blandt papegøjer, at der bliver ordineret psykofarmaka, for at fuglene kan holdes deres liv ud. Men ifølge Jens Jokumsen kan medicin langtfra stå alene. 

"Der findes ikke et quickfix, der kan løse papegøjernes lidelser. Hvis vi skal hjælpe de skadede fugle, kræver det en målrettet og individuel indsats", forklarer han og understreger, at første skridt mod bedre velfærd for papegøjer er bedre lovgivning på området.  

Ud af burene og ind i fællesskabet

I Danmark har vi ikke en klar lovgivning, der sikrer papegøjer mod fejlprægning, understimulering eller et liv i små bure, hvor de er isolerede fra artsfæller. 

Den nye forskning fra Cambridge University understreger ifølge Jens Jokumsen, at vi som samfund skal være bedre til at sikre papegøjernes trivsel:

"Vi er nødt til at indse, at papegøjer ikke hører til i små bure – de har brug for plads, stimulation og selskab. De skal bo med artsfæller og have mulighed for at bevæge sig frit i et miljø, der giver dem mulighed for at udfolde deres naturlige adfærd".  

Ud over at forbedre papegøjernes forhold mener Dyrenes Beskyttelse, at politikerne bør diskutere, hvilke klare retningslinjer der skal gælde for ejerne, så fuglene bliver beskyttet bedst muligt og får et godt liv.

"Papegøjer kan blive op til 80 år gamle, hvilket gør det svært at sikre dem et godt liv gennem hele deres liv. Ejeren kan dø af alderdom uden at kunne finde en passende aftager, eller måske vil ejeren ikke være i stand til at passe og pleje fuglen gennem hele dens liv. Derfor opfordrer vi hos Dyrenes Beskyttelse politikerne til at revurdere fuglenes levevilkår", siger Jens Jokumsen og tilføjer:

"Det er vores fælles ansvar, at papegøjer ikke blot overlever, men lever gode liv".