Ny analyse kommer med bud på fremtidens herberger
5.789 borgere lever i hjemløshed i Danmark. Den nye, nationale hjemløsetælling viser, at en voksende andel af hjemløse bor i kortere og længere periode på landets omkring 100 herberger. Derfor er det vigtigt, at herbergerne i fremtiden understøtter dét, som optællingen viser virker mod hjemløshed: nemlig Housing First, som handler om at få borgerne tilbage i eget hjem med den rette sociale bostøtte. I Housing First spiller herbergerne fortsat en vigtig rolle, men på en ny måde. Derfor skal indsatser og de fysiske rammer nytænkes, så det understøtter overgangen fra hjemløshed til egen bolig.
Det er baggrunden for, at Kirkens Korshær har ønsket at undersøge herbergernes fremadrettede opgave, og hvordan de fysiske rammer og arkitekturen bedst understøtter herbergerne som en vigtig del af den nationale hjemløsestrategi. Danmarks førende hjemløseforskere og praktikere samt tre eksisterende herberger i Sønderborg, Aarhus og Aalborg har været en del af arbejdet med analysen. Den peger på, at herbergernes kernerolle fremover bliver:
- At være et kontaktsted, hvor borgerne altid kan komme ind direkte fra gaden og blive hjulpet.
- At omfatte selvstændige overgangsboliger frem for værelser.
- At bidrage med den rette sociale bostøtte og efterforsorg, som kan støtte borgeren overgangen til at vende tilbage til egen bolig.
Analysen peger på fire designanbefalinger til, hvordan herbergernes forskellige funktioner kan tænkes arkitektonisk. Det handler f.eks. om at skabe følelsen af sikkerhed for både borgeren og medarbejderne og samtidig skabe en ramme, som styrker den udsatte borgeres velbefindende og værdighed.
” I Kirkens Korshær går vi forrest i kampen mod hjemløshed. Med denne analyse bliver vi endnu klogere på, hvordan vi kan vinde den kamp.”, fortæller chef for Kirkens Korshær, Jeanette Bauer og tilføjer:
”For det handler ikke kun om, at folk skal have en bolig. Det handler også om, at man kan få støtte til at gøre boligen til et hjem. Det kræver blandt andet tæt dialog og samarbejde mellem borger og bostøtte – og den opgave kan vi i civilsamfundet løse på en helt anden måde end kommunen, fordi vi har relationen på plads.”
Den filantropiske forening Realdania arbejder for at hjælpe unge ud af hjemløshed med indsatser, der bl.a. skal skabe ny viden om, hvordan forskellige boligmiljøer kan understøtte Housing First-indsatser, og hvordan man kan udvide udbuddet af betalelige boliger.
Projektchef Mette Margrethe Elf fra Realdania siger om den nye analyse:
”Vi kan med de seneste tal for hjemløshed se, at Housing First-indsatser virker. Og vi ved mere og mere om, hvordan de rette fysiske rammer kan være en vigtig faktor i det sociale arbejde og for den udsatte borger i processen med at komme ud af hjemløshed. Med analysen og de designprincipper og konkrete eksempler, den fremhæver, får vi nu endnu mere viden om dette og om, hvordan man på herbergerne kan udvikle de rammer, der hjælper mennesker bedst ud af hjemløshed og over i egen bolig.”
Fire nye principper
I analysen ‘Fremtidens herberger’ fremlægges fire designprincipper for, hvordan herbergerne også i fremtiden kan bidrage til arbejdet med at nedbringe antallet af hjemløse mennesker.
1. Et design som fremmer borgernes velbefindende.
Beboerne på et herberg har typisk komplekse problemer og traumer med i bagagen, og vil ofte være stressede og i højt alarmberedskab. Herbergets fysiske rammer har derfor en vigtig egenskab i forhold til at skabe ro, tryghed og stabilitet. Ved at indtænke en traumebevidst tilgang i designprocessen, er det muligt at tage højde for eventuelle ‘traume-triggers’. Et traumeinformeret design kan blandt andet handle om at give brugerne overblik, muligheder for retræte.
2. Et design som fremmer borgernes værdighed og empowerment.
Hjemløshed vil for de fleste være forbundet med oplevelser af ikke at blive anerkendt som ligeværdig, at blive mødt med fordomme og måske endda afsky. Her kan herbergets fysiske rammer understøtte det grundlæggende socialfaglige mål, at borgerne mødes som ligeværdige mennesker, som anerkendes ud fra deres egne behov. Helt central i denne sammenhæng er at fremtidens herberger tilbyder den hjemløse borger en reel, midlertidig overgangsbolig. At have egen indgang, mulighed for et privatliv og ikke være tvunget til at dele toilet og bad er en respektfuld anerkendelse af den hjemløses ret til egen bolig.
3. Et design som skaber sikkerhed for både borgere og medarbejdere.
For mennesker i hjemløshed er sikkerhed et af de fundamentale behov, som herbergerne skal være med til at opfylde - og her spiller de fysiske rammer en vigtig rolle.
Her kan faktorer som gode oversigtforhold, tilstrækkeligt med plads, flugtveje og muligheder for at se an, gøre at konflikter kan nedtrappes eller helt undgås.
4. Et design som understøtter det socialfaglige arbejde med overgang
Den nye hjemløsereform betyder, at borgeren i fremtiden skal opholde sig kortest mulig tid på herberget. De fysiske rammer skal understøtte, at opholdet er midlertidigt, og at herbergsindsatsen skal opfattes som et forløb, der hjælper borgeren i overgangene – fra hjemløshed til overgangsbolig på herberg, og fra overgangsbolig og videre ud i egen bolig. Det betyder, at fremtidens herberg grundlæggende skal indrettes, så det understøtter afklaring af bolig og bostøtte, frem for langvarigt ophold med service og fællesfaciliteter. Bl.a. skal kontaktstedet rumme faciliteter til rådgivning, udkørende bostøtter og fremskudt sagsbehandling. De fysiske rammer skal gøre det nemt at søge vejledning og hjælp, når behovet opstår. Ligeledes skal overgangsboligen rumme alle boligens basale funktioner og have plads til, at bostøtten kan være på besøg og enten samtale eller bistå borgeren med rengøring, madlavning eller andre hverdagsaktiviteter.
Analysen er udarbejdet af rådgiverfirmaet Carlberg i samarbejde med arkitektfirmaet Cubo.
Nøgleord
Kontakter
Tobias Sonne OlsenPressekonsulent
Tlf:29321372tso@kirkenskorshaer.dkVedhæftede filer
Information om Kirkens Korshær
Kirkens Korshær har 450 ansatte og 9000 frivillige, som blandt andet driver varmestuer, herberger og genbrugsbutikker med glæde. Vores arbejde er baseret på det kristne menneskesyn og støttes af stat og kommuner, men finansieres grundlæggende af private midler, doneret af mennesker, som tror på den store værdi af de små, gode øjeblikke.
Følg pressemeddelelser fra Kirkens Korshær
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kirkens Korshær
18 organisationer i opråb: Lovændring vil skabe mere hjemløshed9.12.2024 13:10:00 CET | Pressemeddelelse
Mens vi med den ene hånd bekæmper hjemløshed, planlægger Folketinget med den anden hånd at vedtage et lovforslag, som risikerer at skabe mere hjemløshed. Det er uacceptabelt – og stik mod de politiske løfter – mener 18 organisationer.
21 organisationer lancerer handleplan mod børnefattigdom25.11.2024 05:59:00 CET | Pressemeddelelse
Tusindvis af børn vokser op i fattigdom i dag. Det kan vi ikke være bekendt i et rigt samfund som det danske. Derfor lancerer 21 organisationer, der til dagligt arbejder med børn i fattigdom, et udspil, der skal bekæmpe børnefattigdom og afbøde børnenes afsavn.
Kirkens Korshær om statsministerens åbningstale: Lovende nybrud for mennesker i social udsathed1.10.2024 17:14:07 CEST | Pressemeddelelse
Statsministeren havde dedikeret en stor del af sin åbningstale i Folketinget til mennesker i udsathed og lover bl.a. flere stofindtagelsesrum. Det glæder Kirkens Korshær, der driver tre ud af fem eksisterende stofindtagelsesrum og længe har kæmpet for bedre vilkår for mennesker med et stofbrug.
Flere ældre i hjemløshed: Kirkens Korshær kalder på socialplejehjem5.9.2024 07:37:34 CEST | Pressemeddelelse
Ny kortlægning afslører mere end en fordobling af ældre hjemløse i Danmark. Desværre er mængden af tilbud ikke fulgt med udviklingen. Det betyder, at langt fra alle får en værdig alderdom med den pleje og støtte, de har behov for. Kirkens Korshær kalder på socialplejehjem som en del af løsningen.
Kirkens Korshær åbner nyt værested for udsatte i Holbæk27.8.2024 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 30. august 2024 slår Kirkens Korshær dørene op for en ny varmestue i Holbæk. Varmestuen er en del af et projekt, som udvikler fremtidens væresteder for mennesker i udsathed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum