Elgiganten og Microsoft lancerer verdensomspændende ’Urban Miner’ samarbejde
19.9.2022 07:00:00 CEST | Elgiganten A/S | Pressemeddelelse

Udtjent elektronik kan nu blive til nye Minecraft skins og verdener i Elgiganten
Peder Stedal, adm. direktør i Elgiganten, har glædet sig til at løfte sløret for det unikke samarbejde: ”Jeg har været meget spændt på at dele den gode nyhed. Ved at arbejde sammen med Microsoft er jeg overbevist om, at vi når en masse unge – og får deres øjne op for de mange fordele, der er ved at genbruge frem for at smide ud. Ikke mindst fordi udtjent elektronik nu kan veksles til ’mine coins’, der igen kan blive til nye Minecraft skins, texture packs og verdener i Elgiganten.”
De fleste har en rodeskuffe eller et skab i hjemmet fyldt med småelektronik som telefoner, tablets, kameraer og pc'er. ”Vi ved, at mange produkter ryger direkte i skraldespanden og skrottes på lossepladser eller forbrændes. Det betyder, at vigtige metaller og mineraler, som produkterne indeholder, ikke udvindes og går tabt. Der ligger derfor et stort potentiale her, hvis vi vælger at sende elektronikken til genbrug,” fortæller Peder.
Millioner af elektronikprodukter samler støv i danske hjem
Danskere elsker elektronik, men når det kommer til at sende udtjent elektronik til genbrug, har vi et stort forbedringspotentiale. Ifølge Global E-waste Monitor 2020 er 11 ud af 72 elektronikprodukter i en gennemsnitlig europæisk husholdning ikke længere i brug eller gået i stykker. Hvert år opbevares mellem 4 og 5 kg ubrugt elektronik i Europa, før det smides ud – per person.
Værdifulde ressourcer forsvinder
Tal fra Elgiganten viser, at kun hver tiende mobiltelefon bliver leveret til genbrug. Det har større konsekvenser end mange tror. ”Jorden er langt fra uudtømmelig, og alt, hvad der produceres, kræver naturressourcer. Gammel elektronik indeholder værdifulde mineraler som kobolt, nikkel, litium, kobber, guld, sølv - plus plastik, glas og andre materialer, der også kan genbruges. Derfor er det ekstremt vigtigt, at vi bliver bedre til at genanvende de materialer, der findes i fx smartphones og anden elektronik. Mit håb er derfor, at alle vil aflevere udtjent eller ødelagt elektronik som telefoner, pc'er og tablets til genbrug hos os,” opfordrer Peder.
Baggrundsinformation:
- Minecraft er verdens mest spillede spil og ejes af Microsoft. Kampagnen "Urban Miner" er udviklet af Elkjøp Nordic, Microsoft og Nord DDB, og er et unikt samarbejde på verdensplan.
- I Elgiganten genanvendes på nordisk plan omkring 30.000 tons e-affald hvert år.
- Ca. 82% af de produkter, der indsamles, genbruges som råvarer til at fremstille nye produkter.
- For mere information om kampagnen fra og med i dag: https://www.elgiganten.dk/baeredygtighed/urban-miner
Kontakter
Ditte Opstrup AndersenPR & kommunikationschefElgiganten A/S
Tlf:27 61 40 57ditte.opstrup.andersen@giganten.dkBilleder
Links
Information om Elgiganten A/S
Følg pressemeddelelser fra Elgiganten A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Elgiganten A/S
Haven automatiseres – robotplæneklippere boomer22.4.2026 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Som sommeren nærmer sig, rykker hverdagen for mange danskere ud i haven – men helst uden for meget praktisk arbejde. Hos Elgiganten sælger man markant flere produkter, der automatiserer havearbejdet og frigiver tid til udeliv og samvær.
Tech hitter i 2026: Det ønsker konfirmanderne sig16.4.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Ønskeskyen viser, at tech fortsat er populære gaveønsker hos årets konfirmander. Unge mellem 13 og 16 år ønsker sig lydprodukter, gamingudstyr og beauty-tech. Samtidig viser Elgigantens salgstal, hvilke produkter der hitter netop nu – og giver konkrete bud på oplagte konfirmationsgaver.
Elgiganten bakker op om Danmarks største gratis gamingevent7.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Gaming Generations for første gang indtager Danmark med et stort gratis gaming-event på Fisketorvet, er Elgiganten med som støttepartner. Eventet har allerede opnået stor succes i Sverige, hvor titusindvis af besøgende har været forbi for at opleve, hvordan gaming kan være et fælles samlingspunkt på tværs af generationer.
5 produkter der gør forårsrengøringen nemmere26.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Foråret er over os, og for mange danskere betyder det tid til den årlige hovedrengøring. Hos Elgiganten mærker man i stigende grad en ændring i forbrugernes tilgang til rengøring: Det skal være hurtigere, nemmere og med færre kemikalier – uden at gå på kompromis med effektiviteten.
Premium-LEGO® udsolgt på ét døgn24.3.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Da LEGO® åbnede forudbestillingen af sit nye premiumsæt med Pokémon™, var det udsolgt på under ét døgn – på trods af en pris på 5.299 kroner. På fredag åbner Elgiganten for forudbestillingen af det eftertragtede sæt med Venusaur, Charizard og Blastoise.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

