
Kom forbi og hør seneste nyt om udviklingen af Jernbanebyen

Det er grundejerne Freja Ejendomme, Baneby Konsortiet (NREP, Industriens Pension og Novo Holdings) og DSB Ejendomsudvikling, der inviterer alle interesserede inden for til en status på planerne for udviklingen af Jernbanebyen, som området ml. Vasbygade, Enghavevej, Ingerslevsgade og Dybbølsbro er blevet døbt.
Gæsterne kan se frem til at blive opdateret på planerne for området, møde grundejerne, deltage i workshops om bl.a. grønne parker og aktive byrum samt komme med på byvandring. Der vil også være mulighed for at deltage i forskellige sportsaktiviteter for både børn og voksne.
Jernbanebyen skal være en sund og blandet bydel, hvor fællesskaber, et aktivt liv og møder mellem mennesker understøttes, bl.a. gennem grønne gadeforløb, gå- og cykelgader og en blandet boligtypologi. Lige nu tegnes skitserne til en ny lokalplan, der skal danne ramme for udviklingen af Jernbanebyen. Det forventes, at der foreligger et lokalplansforslag i slutningen af året.
Jernbanebydagene er gratis at deltage i, men kræver billet fra www.billetto.dk
Program:
- Se udstillingen om planerne for Jernbanebyen
- Bliv budt Velkommen til Jernbanebyen! Præsentation af planerne og dialog med grundejerne, Kom kl. 16, kl. 17 eller kl. 18.
- Deltag i workshops om 'Hele byens lokomotivskov – bydelens grønne områder' og 'Toldkammerbygningen – bydelens fremtidige samlingspunkt'
- Tag på byvandring gennem Jernbanebyen
- Prøv eller se på skate, parkour, e-sport, dans og udendørstræning
Jernbanebydagene afholdes i - og omkring - Toldkammerbygningen, Vasbygade 10, 2450 København SV.
Jernbanebyen er den sidste store brik i byudviklingen i det sydlige og centrale København. Det 365.000 kvm store byudviklingsområde skal omdannes til en ny bydel, som får både to større parker og tre fodboldbaner. Med den gennemgående grønne karakter kommer alle med tilknytning til Jernbanebyen til at bo og arbejde med naturen helt tæt på i en i øvrigt delvist bilfri bydel.
Kontakter
Baneby Konsortiet: Anders Rosendahl, NREP: anro@nrep.com
Freja Ejendomme, Thomas Endelt Andersen: tea@frejaejendomme.dk
DSB Ejendomsudvikling, Morten Tjerrild, mtj@dsb.dk
Billeder
Information om Nrep A/S
NREP A/S er en ejendomsvirksomhed med base i København som udvikler, administrerer og innoverer for at forbedre det byggede miljø til fordel for alle stakeholdere. NREP har en langsigtet tilgang til værdiskabelse på tværs af sine primære segmenter: Bolig, logistik, plejehjem, kontor, urban klimateknologi og ejendomskredit. Virksomheden har flere end 550 ansatte, og en ejendomsportefølje på mere end 5,8 mio. kvadratmeter. Aktiver under forvaltning overstiger DKK 130 mia. med investeringer i Danmark, Finland, Sverige, Norge, Tyskland og Polen. NREP foretager i gennemsnit mere end en investering om ugen og er en anerkendt pioner inden for bæredygtighed, kundefokus og brug af ny teknologi. Se mere på www.nrep.com
Følg pressemeddelelser fra Nrep A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nrep A/S
Jernbanebyen lægger hus til årets Copenhagen Street Festival16.5.2023 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Copenhagen Street Festival hylder en gang årligt streetmiljø og mangfoldighed. I år afholdes festivalen den 27. maj i Spor10 i Jernbanebyen. Spor10 lægger hus til festivalen med en ambition om at sætte gang i aktiviteter og brugerinddragelse, som kan skabe et fundament for fremtidens nye grønne og levende bydel.
Northern Horizon køber portefølje af friplejehjem af NREP14.3.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
NREP har indgået en aftale med Northern Horizon om salget af en portefølje bestående af seks friplejehjem og tilknyttede aktiver. Northern Horizon har et langsigtet nordisk fokus på segmentet, mens NREP bevarer friplejehjemskompetencer og fortsat vil afsøge muligheder på området.
Fire parter går sammen om den samlede udvikling af Jernbanebyen6.2.2023 10:02:28 CET | Pressemeddelelse
DSB, NREP, Industriens Pension og Novo Holdings har indgået en aftale om en samlet udvikling af Jernbanebyen i København i et fælles konsortium. Målet er at skabe en attraktiv og sund bydel med fokus på klima, fællesskab og det moderne liv.
Afgørelse om rådhusgrundens fremtid: NREP skal udvikle et nyt boligområde i Herlev26.1.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny begynder de fremtidige konturer at tegne sig for rådhusgrunden, som er et omdrejningspunkt for det centrale Herlev.
NREP køber kontorejendom i Valby – føjer endnu en adresse til Woods-koncept13.10.2022 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
NREP har indgået en aftale med Ny Valby Udvikling v/FB Gruppen om købet af kontorejendommen i Magnolia Hus på Grønttorvet i Valby. Kontorerne bliver en del af NREP’s Woods-koncept, som tilbyder virksomheder fleksibilitet samt attraktive og inspirerende rammer for deres medarbejdere.