Humanistisk Samfund fejrer Folketingets åbning med ikke-religiøs ceremoni
Humanistisk Samfunds åbningsceremoni finder sted tirsdag den 4. oktober 2022 på Johan Borups Højskole kl. 11.00-11.30. Ceremonien er planlagt, så folketingsmedlemmerne kan nå at deltage i både gudstjenesten og den sekulære ceremoni, hvis de ønsker det. Ceremonien slutter, så folketingsmedlemmerne kan nå tilbage, inden folketingets første møde starter kl. 12.00.
Festdag for demokratiet
Åbningsceremonien er en fejring af demokratiet, fortæller Lone Ree Milkær, forperson i Humanistisk Samfund:
”Folketingsårets begyndelse er hvert år en milepæl i demokratiet, som vi ikke må tage for givet. Vi mener, det er vigtigt at fejre de betydningsfulde milepæle og overgange i livet – både i den enkeltes liv, men også i vores fælles samfund. Med ceremonien vil vi fejre demokratiet og skabe rum til refleksion over det kommende folketingsår.”
Ceremoni med plads til alle livssyn
Humanistisk Samfund har siden 2018 holdt den sekulære åbningsceremoni for folketingsmedlemmerne for at vise, at man kan markere officielle begivenheder med baggrund i forskellige værdigrundlag, der afspejler befolkningens mangfoldighed.
”Der er mange forskellige livssyn i det danske samfund, og vi vil gerne gøre det muligt at fejre demokratiet og deltage i en højtidelighed, der kan rumme alle livssyn” forklarer Lone Ree Milkær, og understreger, at det ikke er foreningens ønske, at den traditionelle gudstjeneste skal afskaffes fra det officielle program.
”Vores ceremoni har ikke til formål at bryde traditionen med gudstjenesten ved Folketingets åbning. Vi afholder den med ønsket om, at der er et ligeværdigt alternativ til dem, der ønsker at deltage, og derfor anmodede vi igen i år om at få vores ceremoni med som en del af det officielle program,” fortæller hun.
Sekulær ceremoni må ikke blive del af officielt åbningsprogram
Anmodningen om at få ceremonien med som en del af det officielle åbningsprogram blev dog afvist. Samme anmodning fik også afslag sidste år.
Årsagen er, ifølge et skriftligt svar fra Folketingets formand Henrik Dam Kristensen, at:
”folkekirkens grundlovssikrede særstilling på afgørende vis binder kirke og stat sammen, og derfor har den traditionsrige åbningsgudstjeneste, der går helt tilbage til 1848, en særlig plads i det officielle program.”
Svaret ærgrer Lone Ree Milkær, der ikke kan se, at folkekirken mister noget ved, at der tilbydes en alternativ ceremoni:
”Folkekirken mister hverken rettigheder eller gudstjeneste ved at give plads til vores ceremoni på det officielle program. Afslaget ærgrer os, da vi mener, det er vigtigt, at der er et tilbud til de medlemmer af folketinget, der har et andet livssyn end det kristne,” fortæller hun.
Ufred, hjælpsomhed og demokratiske rettigheder danner rammen for indhold
Åbningsceremonien byder bl.a. på tale, musik og højtlæsning af et tekststykke. Temaet for ceremonien vil i år være præget af situationen i Ukraine og demokratiske rettigheder i Europa. Ceremoniens tekster og sange kommer til at handle om ufred og at bryde aftaler, men også om at hjælpe, byde velkommen og lade det nye gro frem.
Alle medlemmer af folketinget er inviteret. Sidste år deltog 16 folketingsmedlemmer til åbningsceremonien, og indtil nu har 10 takket ja til at deltage i dette års ceremoni.
Nøgleord
Kontakter
Lone Ree Milkær, forpersonHumanistisk Samfund
Tlf:20711113lrm@hs.dkStina Høiberg-Højerup, kommunikations- og pressemedarbejderHumanistisk Samfund
Tlf:81114259shh@hs.dkBilleder
Links
Information om Humanistisk Samfund
Humanistisk Samfund er en forening, der arbejder for et samfund, hvor alle livssyn er ligestillede. Derfor arbejder vi for adskillelse af kirke og stat. Samtidig arrangerer vi ceremonier ved livets store overgange: Navngivning, konfirmation, bryllup og begravelse.
Hvad gør vi?
- Tilbyder ceremonier ved navngivning, konfirmation, bryllup og begravelse.
- Afholder debatmøder om etiske og filosofiske spørgsmål.
- Arbejder for at staten ikke skal støtte bestemte religioner.
Følg pressemeddelelser fra Humanistisk Samfund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Humanistisk Samfund
Humanistisk Samfund inviterer til ceremoni ved åbningen af Folketinget 202410.9.2024 11:25:35 CEST | Presseinvitation
Den 1. oktober er Humanistisk Samfund arrangør af en humanistisk ceremoni, der markerer åbningen af Folketinget og fejrer demokrati, mangfoldighed og 175-års jubilæet for grundloven. Ceremonien afholdes på Johan Borups Højskole, hvor medlemmer af folketinget, ungdomspolitikere, humanister og andre interesserede deltager.
Danmark forskelsbehandler: Halter bag alle andre nordiske lande, når det handler om ligestilling af livssyn13.6.2024 09:33:21 CEST | Pressemeddelelse
Danmark er det eneste land i Norden, hvor der ikke er ligestilling af livssyn, og hvor kun trossamfund, der tror på overnaturlige magter, kan vie par med juridisk gyldighed. Samme krav er der ikke i andre nordiske lande. Med den forestående revision af loven om trossamfund udenfor Folkekirken, håber Humanistisk Samfund, at Danmark endelig vil følge trop med de andre lande i Norden.
Første Humanistiske Bryllup på Folkemødet og du er inviteret12.6.2024 14:42:09 CEST | Presseinvitation
Alle er inviteret til globryllup, når Laura og Christoffer skal forenes til en rigtig humanistisk vielse på Folkemødet.
Flere vælger en humanistisk konfirmation1.5.2024 11:25:13 CEST | Pressemeddelelse
Flere og flere unge vælger en humanistisk konfirmation, som er et ikke-religiøst alternativ til den kristne konfirmation. Humanistisk samfund åbner snart tilmeldingen til 2025 og der åbnes for nye målgrupper.
Folketingsåbning: Sekulær højtidelighed hylder demokratiet og markerer 75-års jubilæum for menneskerettigheder19.9.2023 10:58:03 CEST | Pressemeddelelse
Folketingsmedlemmer og humanister samles den 3. oktober på Johan Borups Højskole for at fejre demokratiet til en sekulær højtidelighed, hvor menneskerettigheder, mangfoldighed og demokrati er i centrum.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum