Udsatteråd har store emner på dagsorden
12.9.2022 13:20:11 CEST | Guldborgsund Kommune | Pressemeddelelse

Der bliver meget at tage fat på for Guldborgsunds nye Udsatteråd, der konstituerede sig på rådets første møde forleden. Maria Benzon, leder af Kirkens Korshærs Varmestue i Nykøbing, blev valgt som rådets formand, og Camillo Krog, medlem af byrådet og Socialudvalget, blev valgt som næstformand.
Maria Benzon glæder sig til at tage fat på arbejdet sammen med resten af rådets medlemmer. Første emne på dagsordenen bliver at give Socialudvalget i Guldborgsund Kommune input til, hvordan udvalgets nye strategi kan bruges og omsættes til praksis i forhold til udsatte borgere. Rådet vil også gerne drøfte, hvad den kommende hjemløsereform giver af muligheder og udfordringer i Guldborgsund, ligesom det er optaget af at diskutere lighed i sundhed.
”Det er vigtigt at turde lytte til mennesker, der har det svært, og vi har en kommune, der rent faktisk gerne vil hjælpe udsatte borgere og tager dialogen alvorligt på en ny måde. Rådet er sammensat af mennesker, der er eksperter på virkeligheden, og jeg synes, det er oplagt, at vi som første punkt ser på Socialudvalgets nye strategi. Vi kan være med til at gøre strategien konkret,” siger Maria Benzon.
Næstformand Camillo Krog glæder sig til at komme meget tættere på de borgere, som byrådet og Socialudvalget arbejder for.
”Nu får vi det talerør og dialogforum, som vi har brug for på det sociale område, og jeg er virkelig stolt over at være en del af det. Der er rigeligt at tage fat på i Guldborgsund. Vi har eksempelvis lige fået nationale tal for hjemløsesituationen, som viser, at der er kommet færre hjemløse på landsplan. Det er bare ikke tilfældet i Guldborgsund. Vi har et socialt ansvar som kommune, og derfor er jeg glad for, at vi som lokalpolitikere kommer tættere på de udsatte borgere og andre interessenter på området,” siger han.
Udover at drøfte emner, der trænger på både politisk og praktisk, vil Udsatterådet også have dialog med udsatteråd fra andre kommuner, ligesom det én gang om året vil invitere til stormøde for alle de interessenter i Guldborgsund, der arbejder inden for området. Næste møde i rådet afholdes i slutningen af november.
Kontakter
Maria Benzon, leder af Kirkens Korshærs Varmestue i Nykøbing, tlf. 30663532
Camillo Krog, medlem af byrådet og Socialudvalget i Guldborgsund Kommune, tlf. 28442605
Billeder

Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune flytter to valgsteder12.3.2026 13:24:57 CET | Pressemeddelelse
To valgsteder i Nykøbing Falster flytter til nye adresser ved det forestående folketingsvalg. Det ene valgsted flyttes midlertidigt, mens det andet flyttes permanent.
Foredrag: Kan Europa tage ansvar for Europas forsvar v/ Steen Rynning10.3.2026 13:18:35 CET | Pressemeddelelse
Europe Direct Sjælland og Guldborgsund-bibliotekerne inviterer til oplysende foredrag med Steen Rynning, Danmarks førende analytiker af NATO og europæisk sikkerhed
Guldborgsund Kommune inviterer til et brag af en seniorfest9.3.2026 11:57:32 CET | Pressemeddelelse
Bor du i Guldborgsund og er du 67 år eller derover, er du inviteret med, når kommunen den 27. maj slår teltdugen op til en gratis sommerfest.
GULDBORGSUND:DOX viser de bedste dokumentarfilm fra ind- og udland5.3.2026 14:21:56 CET | Pressemeddelelse
Nu er der dokumentarfilm i verdensklasse - lige her i Guldborgsund Kommune.
Kultur-, Fritids- og Folkesundhedsudvalget har bevilget et tilskud på 25.000 kroner til Havnens dag og Sejl- og motorbådsklubben Grønsund i Stubbekøbing4.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
FOKUS-puljen støtter endnu et lokalt arrangement.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
