
Respekt og retfærdighed fastholder medarbejderne på Europas Bedste Arbejdspladser 2022
Den 20. liste med Europas Bedste Arbejdspladser blev i går aftes, den 8. september, offentliggjort ved en prisoverrækkelsesfest i Venedig. Undersøgelsen viser, at 87% af medarbejderne på de i alt 150 arbejdspladser, som har opnået placering på listen, gerne vil blive på deres arbejdsplads i lange tid. Det er væsentligt mere positivt end andre undersøgelser fra f.eks. PWC, ifølge hvilke en ud af fem medarbejdere ønsker at forlade deres arbejdsplads.
Mange faktorer spiller ind på det positive resultat. Bl.a. oplever mere end 90% af medarbejderne på Europas Bedste Arbejdspladser at blive vist tillid og at blive givet ansvar - og i øvrigt at ledelsen er kompetent til at lede arbejdspladsen. Den største forskel til det generelle niveau i Europa finder man dog indenfor områder som vedrører medarbejderinvolvering generelt, muligheden for at bidrage med idéer og oplevelsen af at blive tilbudt udviklingsmuligheder.Med andre ord at blive vist respekt.
Men en høj grad af retfærdighed spiller også ind. Det kommer til udtryk ved en oplevelse af at blive tilbudt en rimelig løn, af at forfremmelse foregår på et retfærdigt grundlag samt at der er lige muligheder for alle medarbejdere for at blive anerkendt.
”I et arbejdsmarked, hvor mange har vanskeligt ved at tiltrække den arbejdskraft, de har brug for, bliver det selvfølgelig en konkurrencefordel at kunne fastholde sine medarbejdere, og for mange af de deltagende arbejdspladser bygger de flotte resultater også på en langsigtet strategi om - og et fokuseret arbejde med at skabe gode arbejdspladskulturer", udtaler Liselotte Jensen.
14 danske arbejdspladser er repræsenteret
Blandt de i alt 150 arbejdspladser, der kan bryste sig med titlen som Europas Bedste Arbejdspladser 2022, er 14 enten rent danske eller repræsenteret ved en dansk afdeling. De 14 arbejdspladser er:
Kategorien for arbejdspladser med 500+ medarbejdere
12. Sparekassen Kronjylland
22. Beierholm
Kategorien for arbejdspladser med 50-499 medarbejdere
13. Job-, Aktivitets- og Kompetencecenteret, Gentofte Kommune
35. Carl Ras
Kategorien for arbejdspladser med 20-49 medarbejdere
7. Ungdomscenter Knudmosen
Kategorien Multinationale Selskaber (med repræsentation I Danmark)
1. DHL Express
2. AbbVie
4. Hilti
5. Salesforce
6. Specsavers
7. Stryker
8. Sopra Steria
11. Bristol Myers Squibb
De komplette lister kan findes her:
https://www.greatplacetowork.dk/liste/de-bedste-arbejdspladser-i-europa/2022
Fakta:
Det er den globale analyse- og rådgivningsvirksomhed, Great Place to Work, der står bag undersøgelsen. I alt har lidt flere end 3.000 organisationer i 37 europæiske lande deltaget. Organisationerne beskæftiftiger tilsammen godt 1,4 mio. medarbejdere, og i undersøgelsen indgår i alt 832.000 svar.
Listen med Europas Bedste Arbejdspladser er udsprunget af et initiativ fra Europa Kommissionen, der i 2003 i forlængelse af Lissabontraktaten ønskede at sætte fokus på arbejdsmiljøet i Europa. Great Place to Work har siden da fortsat arbejdet på egen hånd.
For at kvalificere sig til listen, skal virksomhederne først kvalificere sig til Great Place to Works nationale lister, som f.eks. Danmarks Bedste Arbejdspladser® eller Italiens Bedste Arbejdspladser.
De nationale lister baseres på en spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejderne på de deltagende arbejdspladser og på evalueringer af arbejdspladsernes kultur. I den samlede vurdering lægges størst vægt på medarbejdernes besvarelse af spørgeskemaet, som indgår med 75%, mens evalueringen af kulturen udgør 25% af vurderingen.
Både offentlige og private arbejdspladser med mere end 20 medarbejdere kan deltage i de nationale undersøgelser, hvoraf den europæiske liste sammensættes.
Offentliggøres af listen med Europas Bedste Arbejdspladser foregår i samarbejde med The Economist Group.
Kontakter
Liselotte JensenGreat Place To Work
Tlf:28100849liselotte.jensen@greatplacetowork.comLinks
Information om Great Place To Work
Great Place to Work® arbejder for at skabe et bedre samfund ved at hjælpe arbejdspladser med at blive bedre. Det danske kontor blev etableret i 2001 og certificerer goder arbejdspladser samt offentliggør hvert år Danmarks Bedste Arbejdspladser. Great Place to Work® er repræsenteret i mere end 60 lande verden over og har globalt hovedkvarter i San Francisco, USA.
Følg pressemeddelelser fra Great Place To Work
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Great Place To Work
Her ser medarbejderne frem til at komme på arbejde og sender shout out til ledelsen27.4.2023 22:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På 40 arbejdspladser i Danmark ser 9 ud af 10 medarbejdere frem til at komme på arbejde og samme andel oplever ledelsen som kompetent. Baggrunden er vedvarende fokus på gode arbejdspladskulturer, og de 40 arbejdspladser vækster og øger omsætningen. Det viser den seneste undersøgelse fra analyse- og konsulentvirksomheden, Great Place To Work®.
Tillid får medarbejdere til at blive på deres arbejdsplads17.3.2022 15:00:00 CET | Pressemeddelelse
Medarbejdere på arbejdspladser med en høj grad af tillid mellem ledelse og medarbejdere vil gerne blive på deres arbejdsplads i lang tid. Det viser den seneste undersøgelse fra analyse- og konsulentvirksomheden, Great Place To Work©.
15 danske arbejdspladser blandt Europas Bedste21.9.2021 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Great Place to Work® har i samarbejde med The Economist Group offentliggjort den 19. liste med Europas Bedste Arbejdspladser. Af de i alt 150 arbejdspladser på listen er 15 danske eller repræsenteret med en dansk afdeling. IT-branchen er den bedst repræsenterede branche på listen.
Danmarks Bedste Arbejdspladser® kommer gennem COVID-19 med trivslen i behold18.3.2021 10:45:00 CET | Pressemeddelelse
Kan man komme gennem COVID-19 uden at det påvirker arbejdsmiljøet og trivslen negativt? Det kan man ifølge den seneste undersøgelse fra analyse og rådgivningsvirksomheden, Great Place to Work©, hvis man i forvejen har en høj grad af tillid mellem ledelse og medarbejdere.