
Rejsegilde på UN17 Village fejrer de håndværkere, der sikrer et stort fremskridt for bæredygtigt byggeri

Byggeriet af UN17 Village i Ørestad er et åbent laboratorium for at skabe og udbrede fremtidens bæredygtige løsninger i byggeriet. I går var der rejsegilde på projektets første bygning.
”Efter års forberedelser og en ambition om at løfte bæredygtighed til et nyt niveau, er det noget særligt at se byggeriet blive til virkelighed og fejre håndværkernes indsats. Vi prøver mange nye ting af i UN17 Village, og når vi står her i dag, så er det, fordi dygtige håndværkere og byggefolk har evnet at omsætte skitser og visioner til et konkret byggeri,” sagde Nicole van der Star, investement developer, NREP ved seancen.
Den første bygning i UN17 Village er samtidig Danmarks højeste træbyggeri. Det har krævet både udvikling af et nyt byggesystem og – i en dansk kontekst – at genlære kunsten at bygge højt i træ. Håbet er, at dette og andet pionerarbejde ved byggeriet kan udbredes i byggebranchen og fremme en bæredygtig udvikling, som ikke alene fokuserer på CO2-reduktion.
”Det grønne og klimavenlige er blot et element af et bæredygtigt byggeri. Vi skal have byggerier, der samtidig er sunde for mennesker at leve i, der fremmer fællesskaber og biodiversitet samt producerer deres egen elektricitet og opsamler regnvand. Og så skal mennesker med almindelige indkomster have råd til at bo i det. Det er ambitionen for UN17 Village, og i dag fejrer vi også, at vi tager et stort skridt i den retning,” sagde Nicole van der Star.
Nye kompetencer
CG Jensen, som er totalentreprenør på UN17 Village, har lagt en stor investering i at forberede sig på bl.a. træbyggeriet. Dette omfatter medarbejdere, som har været på studiebesøg i Sverige for at tilegne sig kompetencer inden for samlingsdetaljer, logistik, fugtstrategi mm.
Håndværkerne har samtidig oplevet et anderledes arbejdsmiljø end vanligt, idet CG Jensen for første gang har leveret en delvist fossilfri byggeplads. Byggepladsen til UN17 Village kører i høj grad på biobrændstof og elektricitet, herunder verdens første serieproducerede elektriske betonbil.
UN17 Village opfylder en række certificeringer, fx DNGB, WELL og den frivillige bæredygtighedsklasse. Når byggeriet står endeligt færdigt i 2024, vil det bestå af fem bygninger, 535 boliger og huse 1.100 beboere.
Udlejning af de første bygninger i UN17 Village forventes at begynde primo 2023, og der forventes indflytning medio 2023.
UN17 Village er udviklet af NREP i samarbejde med Lendager, Sweco Architects, MOE og CG Jensen.
Kontakter
Anders RosendahlPressekontakt
Tlf:+45 40483766anro@nrep.comBilleder

Information om Nrep A/S
Om NREP
NREP A/S er en ejendomsvirksomhed med base i København som udvikler, administrerer og innoverer for at forbedre det byggede miljø til fordel for alle stakeholdere. NREP har en langsigtet tilgang til værdiskabelse på tværs af sine primære segmenter: Bolig, logistik, plejehjem, kontor, urban klimateknologi og ejendomskredit. Virksomheden har flere end 550 ansatte, og en ejendomsportefølje på mere end 5,8 mio. kvadratmeter. Aktiver under forvaltning overstiger DKK 130 mia. med investeringer i Danmark, Finland, Sverige, Norge, Tyskland og Polen. NREP foretager i gennemsnit mere end en investering om ugen og er en anerkendt pioner inden for bæredygtighed, kundefokus og brug af ny teknologi. Se mere på www.nrep.com
Følg pressemeddelelser fra Nrep A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nrep A/S
Jernbanebyen lægger hus til årets Copenhagen Street Festival16.5.2023 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Copenhagen Street Festival hylder en gang årligt streetmiljø og mangfoldighed. I år afholdes festivalen den 27. maj i Spor10 i Jernbanebyen. Spor10 lægger hus til festivalen med en ambition om at sætte gang i aktiviteter og brugerinddragelse, som kan skabe et fundament for fremtidens nye grønne og levende bydel.
Northern Horizon køber portefølje af friplejehjem af NREP14.3.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
NREP har indgået en aftale med Northern Horizon om salget af en portefølje bestående af seks friplejehjem og tilknyttede aktiver. Northern Horizon har et langsigtet nordisk fokus på segmentet, mens NREP bevarer friplejehjemskompetencer og fortsat vil afsøge muligheder på området.
Fire parter går sammen om den samlede udvikling af Jernbanebyen6.2.2023 10:02:28 CET | Pressemeddelelse
DSB, NREP, Industriens Pension og Novo Holdings har indgået en aftale om en samlet udvikling af Jernbanebyen i København i et fælles konsortium. Målet er at skabe en attraktiv og sund bydel med fokus på klima, fællesskab og det moderne liv.
Afgørelse om rådhusgrundens fremtid: NREP skal udvikle et nyt boligområde i Herlev26.1.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny begynder de fremtidige konturer at tegne sig for rådhusgrunden, som er et omdrejningspunkt for det centrale Herlev.
NREP køber kontorejendom i Valby – føjer endnu en adresse til Woods-koncept13.10.2022 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
NREP har indgået en aftale med Ny Valby Udvikling v/FB Gruppen om købet af kontorejendommen i Magnolia Hus på Grønttorvet i Valby. Kontorerne bliver en del af NREP’s Woods-koncept, som tilbyder virksomheder fleksibilitet samt attraktive og inspirerende rammer for deres medarbejdere.