Studiestart: Inflation presser studerendes økonomi – flere overser mulighed

I denne uge starter omkring 60.000 nye studerende på en videregående uddannelse. En ny undersøgelse fra YouGov viser, at studerende oplever højere bekymring end andre beskæftigelsesgrupper over, hvordan de stigende priser på energi, varer og tjenester påvirker deres privatøkonomi.

63 procent af de studerende i undersøgelsen har derfor allerede skåret ned på forbruget, og det er primært energiforbruget i hjemmet (51 procent), dagligvareindkøb (51 procent) og byture/restaurantbesøg (43 procent) som bliver nedprioriteret, når privatøkonomien skal hænge sammen.

”Vi bliver alle ramt af de stigende priser på alt fra husleje og elregningen til ferier og de daglige indkøb, men der er ingen tvivl om, at de studerende mærker det særligt hårdt. De har typisk færre penge at gøre godt med, og ikke megen buffer i økonomien, hvis der for eksempel kommer en ekstra elregning ind ad døren. At være studerende krævede i forvejen en klar prioritering i ens forbrug, men det er kun blevet sværere i løbet af 2022,” siger Louise Aggerstrøm Hansen, privatøkonom i Danske Bank.

Hun forklarer, at elregningerne i gennemsnit er blevet 59 procent dyrere sammenlignet med sidste år på denne tid, at det er blevet næsten 15 procent dyrere at købe dagligvarer, og tjenester som restaurantbesøg er blevet 7,8 procent dyrere. Hun tilføjer, at det efterhånden er svært at finde varer og tjenester, der ikke er steget i pris - men til trods for det, er der stadig muligheder for at spare. F.eks. er kød steget næsten dobbelt så meget som grøntsager i pris, og det kan derfor betale sig, at tænke i vegetariske alternativer, og det kan også mærkes på regningerne, hvis man sparer på strømmen og skruer ned for varmen.

Overset mulighed: Studerende forhandler ikke om højere løn

Når priserne stiger, stiger ønsket til en højere løn oftest også. Men undersøgelsen viser, at 53 procent af de studerende ikke aktivt banker i bordet for at få mere i løn – i stedet søger de mod nye jobs, fremfor at begive sig ud i en lønforhandling.

”Det er ærgerligt, at mange studerende ikke aktivt gør noget for at stige i løn. Mange er måske bange for konsekvensen, hvis man beder om en højere løn, men alle har ret til at forhandle deres lønvilkår – og arbejdsvilkår generelt. Det er også en rigtig god læring at forhandle sine vilkår allerede fra studietiden,” siger Kirsten Ebbe Brich, formand for Finansforbundet i Danske Bank, og tilføjer:

”Der er en tendens til, at man – måske især som ung – glemmer at medregne og/eller forhandle fx pensionstillæg, ferietillæg, overarbejdsbetaling og andre vilkår, som i virkeligheden også bør med, når man kigger på den samlede lønpakke.”

Undersøgelsen blev foretaget af YouGov blandt 2.000 respondenter i sommeren 2022.

Kontaktinfo:

Louise Aggerstrøm, privatøkonom i Danske Bank
Tlf.: 22 45 20 65
Mail: louhan@danskebank.dk

Kirsten Ebbe Brich, formand for Finansforbundet i Danske Bank
Tlf.: 40 99 50 37
Mail: kebb@danskebank.dk