Kompas Kommunikation

Ny rapport: Mere end hver 6. dansker lider af smerter

Del
Ny undersøgelse afslører, at 64 % af den danske befolkning ofte lider af smerter og ømheder. Alligevel er det de færreste, der taler med deres nærmeste om det. Men en undersøgelse fra 2021 viser netop, at det at tale med andre kan virke lindrende for de smerteramte.

I dag lider mere end 6 ud af 10 danskere af smerter og ømheder mindst én gang om ugen. Det viser en ny rapport udarbejdet af United Minds i efteråret 2021 på vegne af Panodil.

De mest almindelige former for smerte og ømhed er ryg- og nakkesmerter, hovedpine og muskelsmerter. Og som konsekvens heraf oplever flere danskere en forringet livskvalitet bl.a. i form af dårlig nattesøvn og en negativ påvirkning af nære relationer.

Men hvorfor fylder smerter så lidt i vores samfund, når der sådan set er tale om en folkesygdom? Rapporten afspejler en række årsager, der er med til at danne en stigmatisering af smerter i Danmark.

Smerter stigmatiseres som en svaghed

Rapporten tegner et billede af, at langt de fleste danskere ser deres egne smerter som en svaghed, mens de ser andres smerte som værende både menneskelige og naturlige. Derfor holder mange deres smerteoplevelse for sig selv, og danner således et tabu omkring smerter.

Det kan næstformand i Forening af Kroniske Smerteramte og Pårørende (FAKS), Tobias Pörsti, nikke genkendende til.

”Smerter er tabubelagte. De personer, der er ramt af kroniske smerter, taler ikke særlig meget om det, da folk omkring dem ofte har svært ved at sætte sig ind i den smerte, der opleves. Man ved ikke, hvad smerter er, før man oplever det på egen krop. Smerter kan altså siges at være en abstrakt tilstand i den forstand, at de kan være svære at beskrive, hvilket gør tilstanden svær at forstå,” påpeger Tobias Pörsti.

Smerte er altså en individuel oplevelse, der ikke kan ses eller måles på samme måde som andre tilstande, og derfor kan det være sværere at både forstå og diagnosticere.

Personer med smerter stigmatiserer deres egen smerte, fordi de opfatter sig selv som svage og syge. Blandt andet derfor angiver 51 % af de adspurgte i undersøgelsen, at de slet ikke taler med deres nærmeste om smerter, og 35 % oplyser, at de kun taler om deres smerter med deres partner, hvis det er nødvendigt.

Tal om smerterne

For at forebygge smerter og ømheder, er det nødvendigt, at vi bliver bedre til at tale om vores smerteoplevelser. Når vi sætter ord på vores smerter, får vi mere forståelse og bekræftelse fra vores omgivelser, hvilket i sig selv har vist sig at have en smertelindrende effekt.

Det bekræfter Tobias Pörsti:

”Hvis du har smerter, er det, at du accepterer og forklarer det til dine nærmeste, et skridt på vejen til at anerkende overfor dig selv, at du har smerter,” siger han og tilføjer:

”Jeg har via vores lokalafdelinger oplevet, at det hjælper de smerteramte at sætte ord på deres situation. De opnår på den måde en følelse af forståelse, fordi de er omgivet af folk, der rent faktisk anerkender, at de har ondt.”

Når man opfatter sine egne smerter som et tegn på svaghed eller sygdom, kan det altså være svært at bryde tavsheden og tale højt om sine smerter foran andre mennesker. Det er frygten for, hvad andre tænker om en, der er barrieren for at italesætte sine smerter.

Det har 27-årige Sophie Krog Agergaard oplevet på egen krop i forbindelse med de smerter, hun ofte får i skuldre, nakke og hoved, når hun sidder foran computeren på arbejdet:

”Jeg vidste faktisk ikke, at der var andre, som også gik med samme problemer som mig. Jeg har utallige gange siddet med hovedpine og været helt spændt op i mine skuldre, men uden at jeg har ville sige det til nogen af frygt for, hvad de ville tænke om mig. Det har dog hjulpet mig meget at finde ud af, at jeg langt fra er alene om at døje med daglige smerter – og på en eller anden måde har det fået mig til at kunne sænke skuldrene lidt mere og hvile i, at mine smerter er en reel tilstand.”

Hvis vi begynder at tale om vores smerter, kunne det øge sandsynligheden for at få den rette hjælp i sundhedsvæsenet og få anerkendt vores smerteoplevelse på linje med andre usynlige tilstande.

Socialt nærvær lindrer smerter

En anden vigtig pointe i rapporten er smerternes påvirkning af danskernes sociale relationer. Undersøgelsen viser, at fællesskaber og socialt nærvær har en betydelig smertelindrende effekt.

Det genkender Sophie også:

”Det er vigtigt for mig at have mennesker omkring mig. Når jeg er alene – og det kan jeg særligt mærke på mit arbejde, hvor jeg ikke så tit har kollegaer omkring mig - så kommer mine smerter op til overfladen. Når jeg er sammen med venner, familie eller bare andre mennesker generelt bliver smerterne ofte afledt af min opmærksomhed til dem omkring mig.”

Så ved at bryde tavsheden og komme tættere på hinanden – både socialt og fysisk - kan vi lindre og forebygge smerter blandt danskerne og få et nyt syn på smerter i Danmark.

Læs mere:

Bliv klogere på smerter og ømheder blandt danskerne:

Læs rapporten: Et nyt syn på smerter

FAKTABOKSE: Se vedhæftede billeder

Nøgleord

Kontakter

Anna Dalgaard, projektleder og kommunikationsrådgiver, Kompas Kommunikation:
50 51 68 70 / anna@kompas.dk

Billeder

Vedhæftede filer

Information om Kompas Kommunikation

Kompas Kommunikation
Kompas Kommunikation
Toldbodgade 55b 1.
1253 København K

Følg pressemeddelelser fra Kompas Kommunikation

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Kompas Kommunikation

Bosch og Randox indgår strategisk partnerskab: Investerer massivt i innovation af molekylær diagnostik og analyseplatformen Vivalytic.11.4.2024 11:56:34 CEST | Pressemeddelelse

Hurtigere og mere prævise diagnostiske tests. Det er målet for det netop offentliggjorte strategiske partnerskab mellem Bosch og Randox Laboratories Ltd. De to virksomheder vil investere 150 millioner euro i udviklingen af nye diagnostiske tests, herunder en avanceret sepsistest, der udnytter den banebrydende BioMEMS-teknologi. Dette samarbejde markerer et skridt mod Boschs mål om at fremskynde innovationen af molekylær point of care-diagnostik med deres Vivalytic-analyseplatform og dominere det fremtidige milliardmarked inden 2030.

Sundhedsinnovation i fokus: Gode samarbejder betaler sig – og nu skal årets bedste implementering af en sundhedsteknologisk løsning findes12.3.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse

Mangel på sundhedspersonale og pres i sundhedsvæsenet gør gode ideer og specielt implementeringen af dem til et brændende behov – endda en nødvendighed. For en god idé forbliver netop bare dét, hvis ikke den tages i brug. Nogle skal gå forrest og vise, at det kan lykkes, og at det gode samarbejde kan betale sig. Derfor hyldes to kommuner, to hospitaler og tre private sundhedsteknologiske virksomheder nu for at tænke innovation helt ind i kernen af sundhedsarbejdet.

Nyt partnerskab skal få danskerne til at spise flere bælgfrugter12.3.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse

I dag lanceres: Bælgfrugtpartnerskabet – som på initiativ af Tænketanken Frej og detailkæden Lidl skal sætte fokus på og øge både produktionen og danskernes forbrug af bælgfrugter. I fællesskab skal forskellige partnere fra hele værdikæden sætte ambitiøse mål, igangsætte initiativer samt løbende monitorere salg og forbrug af bælgfrugter for at sikre, at partnerskabet opnår effekt.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye