Kompas Kommunikation

3 ud af 4 ville stoppe deres forbrug af snus og e-cigaretter – hvis de kunne

Del

Snus* og e-cigaretter hitter blandt danskerne. Men på trods af at danskernes forbrug af nikotinprodukter er stigende, så vil mange gerne stoppe – hvis de kunne. Det afslører en ny undersøgelse, som bl.a. også peger på, hvad der får danskerne til at gribe til nikotinen i første omgang.

Billede: Foto fra stock af nikotinposer
Billede: Foto fra stock af nikotinposer

Danskerne ved godt at nikotin er usundt.1 Men på trods af det, vælger flere danskere snus og/eller e-cigaretter som et alternativ til cigaretter, eller fordi det hjælper dem til at slappe af og minimere stress.1 Hvad danskerne ofte ikke ved er, at snus og e-cigaretter indeholder høje nikotinkoncentrationer, hvilket fastholder brugerne i deres nikotinafhængighed – og endda styrker den.2  

73% ville være stolte, hvis de holdt op 

En ny undersøgelse1 peger på, at 3 ud af 4 danske snus- og e-cigaretbrugere ville stoppe deres forbrug – hvis de kunne. Og at de ville blive moderat til ekstremt stolte, hvis de kvittede snus og/eller e-cigaretterne. Brugerne beskriver selv, at udfordringen er, at det er ekstremt svært at stoppe, fordi nikotinprodukter er vanedannende.  

Et højt forbrug 

Ikke nok med at hver tredje dansker begynder brugen af snus og/eller e-cigaretter, før de fylder 18 år, så får danskernes nikotinafhængighed dem også til at forsøge sig med mange forskellige nikotinprodukter.  

Blandt de danske snus- og e-cigaretbrugere har 86% også prøvet cigaretter, 36% nikotinerstatningsprodukter og 23% opvarmet tobak. Snus som nikotinposer er det mest populære nikotinprodukt, som bruges af 3 ud af 4 brugere af nikotinprodukter.  

Blandt de snusbrugerne, der anvender nikotinposer, bruger 36% 6-10 poser om dagen, 18% 11 til 15 poser om dagen, og 5% bruger plus 15 poser om dagen.1    

En nikotinfri hverdag kræver hjælp 

Nikotinafhængighed viser sig som abstinenssymptomer i form af fx koncentrationsbesvær og søvnløshed.3 Symptomer som påvirker og hæmmer hverdagens ”flow” – og som derfor medvirker til at holde brugerne i deres afhængighed. 

Ligesom med cigaretter kan vejledning og håndkøbsmedicin være vejen ud af nikotin-afhængighed. I sommeren 2023 fremlagde Sundhedsstyrelsen nye anbefalinger om nikotinafvænning, hvor det anbefales at bruge håndkøbsmedicin til nikotinafvænning, som på nuværende tidspunkt ellers kun er godkendt til behandling af tobaksafhængighed Håndkøbsmedicinen anbefales gerne i kombination med vejledning4
 
Læs Sundhedsstyrelsens anbefalinger her

_________________________________________________________

Information om undersøgelsen1 

Undersøgelsen er udarbejdet af Kompas Kommunikation og Norstat på vegne af Haleon, virksomheden bag Nicotinell. Undersøgelsen er udført online i Danmark, Finland og Norge i november 2023 - blandt 1.513 respondenter (502 respondenter i Danmark). Læs mere i vedhæftet faktaark.

Informationsboks om snus (tobaks- og nikotinposer) og e-cigaretter 

Snus (tobaksposer) 

Snus (nikotinposer) 

E-cigaretter med nikotin 

Det som de fleste kender som snus er pulveriseret tobak. Tobakken pakkes typisk i små poser, som placeres under læben. De indeholder nikotin, tobak og smagsstoffer og kan variere i smag og styrke. Snus kan indeholde op til 3-5 gange mere nikotin/g end en cigaret5,3 – og selvom optagelsen af nikotin i blodet går langsommere end ved rygning, så er virkningen længere.5 Snus er dog ulovligt at sælge i Danmark.3 

Nikotinposer indeholder – modsat snus – ikke tobak, men er ligeledes små poser bestående af nikotin og forskellige smagsstoffer. Selvom nikotinposer ikke er det samme som snus, bruges betegnelsen ’snus’ blandt unge ofte om nikotinposer.6,5 

Vapes, Puff Bars og e-cigaretter refererer til elektroniske dampgenererende enheder, der indeholder e-væske med nikotin, og i nogle tilfælde smag, der omdannes til damp, som brugeren inhalerer. Der findes både varianter til engangs- og flergangsbrug.

Puff Bars er engangs-e-cigaretter, der indeholder nikotin og findes forskellige smagsvarianter. Derfor er de også ulovlige at sælge i Danmark. E-cigaretter indeholder ikke tobak og findes også i varianter uden nikotin.7

 

_________________________________________________________

Referencer:
[*]Snus - både tobaks- og nikotinposer. I undersøgelsen1 har respondenterne svaret, om de bruger snus i form af tobaksposer og/eller som nikotinposer (se vedlagt faktaark for fordelingen). Se forskellen på e-cigaretter og snus som henholdsvis tobaks- og nikotinposer i informationsboksen nederst i dokumentet.

[1] Undersøgelse om brug af tobak og nikotin i Danmark, november 2023, Haleon (Se vedlagt faktaark).

[2] Sundhed.dk – Snusbrug (Link)

[3] Sundhedsstyrelsen – Behandling af nikotinafhængighed, 2024 (Link).

[4] Sundhedsstyrelsen – Nyheder, 2023 (Link).

[5] Myteromsnus.dk – Snus fås i mange styrker (…) (Link).

[6]Min.Medicin.dk – 5 hurtige om nikotinposer (Link).

[7]Sundhedsstyrelsen – E-cigaretter (Link).

Nøgleord

Kontakter

Vedhæftede filer

Om Haleon

Haleon er en global consumer healthcare virksomhed. Brandporteføljen i Danmark består bl.a. af produkter inden for smertebehandling (Panodil, Voltaren), nicotine replacement therapy (Nicotinell), næsespray (Otrivin) og tandpleje (Sensodyne). Læs mere om Haleon her: https://www.haleon.com/

Følg pressemeddelelser fra Kompas Kommunikation

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Kompas Kommunikation

Bosch og Randox indgår strategisk partnerskab: Investerer massivt i innovation af molekylær diagnostik og analyseplatformen Vivalytic.11.4.2024 11:56:34 CEST | Pressemeddelelse

Hurtigere og mere prævise diagnostiske tests. Det er målet for det netop offentliggjorte strategiske partnerskab mellem Bosch og Randox Laboratories Ltd. De to virksomheder vil investere 150 millioner euro i udviklingen af nye diagnostiske tests, herunder en avanceret sepsistest, der udnytter den banebrydende BioMEMS-teknologi. Dette samarbejde markerer et skridt mod Boschs mål om at fremskynde innovationen af molekylær point of care-diagnostik med deres Vivalytic-analyseplatform og dominere det fremtidige milliardmarked inden 2030.

Sundhedsinnovation i fokus: Gode samarbejder betaler sig – og nu skal årets bedste implementering af en sundhedsteknologisk løsning findes12.3.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse

Mangel på sundhedspersonale og pres i sundhedsvæsenet gør gode ideer og specielt implementeringen af dem til et brændende behov – endda en nødvendighed. For en god idé forbliver netop bare dét, hvis ikke den tages i brug. Nogle skal gå forrest og vise, at det kan lykkes, og at det gode samarbejde kan betale sig. Derfor hyldes to kommuner, to hospitaler og tre private sundhedsteknologiske virksomheder nu for at tænke innovation helt ind i kernen af sundhedsarbejdet.

Nyt partnerskab skal få danskerne til at spise flere bælgfrugter12.3.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse

I dag lanceres: Bælgfrugtpartnerskabet – som på initiativ af Tænketanken Frej og detailkæden Lidl skal sætte fokus på og øge både produktionen og danskernes forbrug af bælgfrugter. I fællesskab skal forskellige partnere fra hele værdikæden sætte ambitiøse mål, igangsætte initiativer samt løbende monitorere salg og forbrug af bælgfrugter for at sikre, at partnerskabet opnår effekt.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye