Danske Professionshøjskoler

Foruroligende fald i optaget på sygeplejerske- og pædagoguddannelsen

Del
Nye tal viser et foruroligende fald i optaget til sygeplejerskeuddannelsen på hele 19 pct., mens pædagoguddannelsen oplever et fald på 13 pct. i forhold til sidste år. Det er afgørende, at vi får vendt udviklingen, hvis vi vil bevare det velfærdsniveau, vi kender i dag, siger Camilla Wang, forkvinde for Danske Professionshøjskoler.

Til midnat får knap 80.000 spændte ansøgere svar på, om de får tilbudt en plads på den videregående uddannelse, de har ønsket sig. Måske på en af landets seks professionshøjskoler, som tilbyder en lang række uddannelsesmuligheder i hele 37 byer landet over.

Men allerede nu viser nye tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, at 1.863 færre ansøgere optages på uddannelserne til sygeplejerske, pædagog, lærer og socialrådgiver. Det svarer til et fald på 14 pct. i forhold til sidste år, hvilket bekymrer Camilla Wang.

– Det ser værre ud, end jeg havde frygtet. Vi ved, at hospitaler og børnehaver allerede i dag har store udfordringer med at ansætte nok dygtige og uddannede sygeplejersker og pædagoger. Derfor bekymrer det mig voldsomt, at vi kommer til at stå med tomme studiepladser på så vigtige områder, siger Camilla Wang.

Hun tilføjer, at hun er særligt bekymret for udviklingen på sygeplejerskeuddannelsen, hvor et øget behov for sygeplejersker i samfundet indtil nu har været løst med et tilstrækkeligt højt antal ansøgere til uddannelsen. Men på grund af en faldende søgning de senere år, er der risiko for tomme studiepladser på kort sigt – og på længere sigt, at landets hospitaler ikke kan ansætte de sygeplejersker, der skal til for at pleje og behandle de syge patienter.

Håber på bredt samarbejde, som kan vende udviklingen
Før sommerferien meldte uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) ud, at han vil invitere uddannelser og faglige organisationer ind til en drøftelse af udfordringerne med at rekruttere nok ansøgere til de uddannelser, som spiller en nøglerolle i det danske velfærdssamfund.

Den invitation ser Camilla Wang frem til. Hun er meget enig med ministeren i, at parterne på tværs af Christiansborg, uddannelserne og arbejdsmarkedet har et fælles ansvar for at vende udviklingen, så flere bliver interesseret i at uddanne sig til fx sygeplejerske, pædagog, lærer og socialrådgiver.

– Det er meningsfulde fag, hvor man virkelig får mulighed for at gå ud og gøre en positiv forskel for andre mennesker. Derfor tror jeg på, at udviklingen kan vendes. Men ingen kan gøre det alene, og derfor er ministerens invitation så vigtig, siger Camilla Wang.

  • Fakta:
    20.516 har i år fået tilbudt en studieplads på en professionshøjskole. Det er et fald på 15 pct. ift. 2021 og et fald på 13 pct. ift. 2019.
  • 11.812 har i år fået tilbudt en studieplads på en af uddannelserne til pædagog, lærer, sygeplejerske og socialrådgiver. Det svarer til et fald på 14 pct. ift. 2021, og et fald på 14 pct. ift. 2019.

Find flere fakta på Danske Professionshøjskolers hjemmeside

Kontaktinformation til Camilla Wang: 7248 1044 
 
 
 

Nøgleord

Kontakter

Information om Danske Professionshøjskoler

Danske Professionshøjskoler
Vester Voldgade 107
1552 København V

+45 92 92 35 75https://xn--danskeprofessionshjskoler-xtc.dk/

Danske Professionshøjskoler er interesseorganisation for de seks danske professionshøjskoler samt Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. 

 
 
 
 
 
 
 

Følg pressemeddelelser fra Danske Professionshøjskoler

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danske Professionshøjskoler

Danske Professionshøjskoler: Der er behov for en ambitiøs og helhedsorienteret reform af professionsuddannelserne2.5.2024 09:07:00 CEST | Pressemeddelelse

Danmark mangler uddannede fagprofessionelle - både på velfærdsområdet, men også til life-science-industrien og de erhverv, der knytter sig til den grønne omstilling og digitalisering. Samtidig har de unges søgning til samfundsbærende professions- og erhvervsrettede uddannelser været stærkt nedadgående de senere år; ikke mindst til de store velfærdsrettede professionsuddannelser til fx pædagog, socialrådgiver og sygeplejerske. Fx har der siden 2014 været et fald i antallet af kvalificerede 1. prioritetsansøgere til pædagoguddannelsen på 42 pct., mens der på sygeplejerske-, fysioterapeut- og ergoterapeutuddannelsen har været et fald på omkring 40 pct. i samme periode. Regeringen forventes inden for kort tid at præsentere et udspil til en reform af de professions- og erhvervsrettede uddannelser. I den forbindelse kommer Danske Professionshøjskoler for første gang i dag med et bud på, hvad en reform bør indeholde, hvis vi skal lykkes med at løse den store samfundsmæssige udfordring, Danmar

Nye kvote 2-søgetal understreger det akutte behov for en ambitiøs reform af velfærdsrettede professionsuddannelser15.3.2024 15:01:22 CET | Pressemeddelelse

Dagens søgetal for kvote 2 viser samlet set et fald i søgningen mod de fire store velfærdsrettede professionsuddannelser på 5 pct. siden sidste år og hele 44 pct. over de seneste 10 år. Det understreger behovet for en ambitiøs reform, der vender udviklingen og gør det mere attraktivt for unge at vælge en professionsuddannelse og -karrievej.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye