Fem kilometer sekssporet motorvej på Fyn er klar til brug
Store gravemaskiner og masser af lastbiler er et hverdagssyn, som har mødt tusindvis af trafikanter på Fynske Motorvej i ganske lang tid.
Mellem Ejby (frakørsel 56) og Nørre Aaby (frakørsel 57) er det syn snart fortid. Her står en mere klimavenlig asfalt og de hvide såkaldte longdot-striber, der er lettere at se i mørkt og vådt føre, i kontrast til hinanden, og strækningen er klar i seks spor og med en god kørekomfort til at tage imod de mange trafikanter, der hver dag tager turen på tværs af Fyn.
Senior projektleder Mike Boesen, Vejdirektoratet, siger:
”Trafikanterne får en ekstra bid færdig sekssporet motorvej allerede i år, og det er vi rigtig glade for i Vejdirektoratet. Vi har sammen med vores entreprenør M. J. Eriksson valgt at gøre den vestlige strækning fra Nørre Aaby og cirka fem kilometer mod øst helt færdig nu, selvom vi oprindeligt havde planlagt at udvide motorvejen og lægge asfalt på den fulde udvidelsesstrækning i 2023. Fordelen ved at gøre en delstrækning helt færdig er, at den totale strækning med vejarbejde og nedsat hastighed bliver kortere, og det er på alle måder til fordel for trafikanterne.”
Asfaltbisserne har siden slutningen af april arbejdet på højtryk, og lastbiler med dampende varm asfalt har kørt i pendulfart for at få strækningen mellem Ejby (frakørsel 56) og Nørre Aaby (frakørsel 57) klar til både pendlere og sommertrafikken.
Motorvej i etaper
Færdiggørelsen af de fem kilometer motorvej sker etapevis. De vestgående spor er taget i brug for nogle dage siden, mens de østgående spor bliver helt klar i begyndelsen af september, hvor den nye, færdige delstrækning bliver åbnet med en hastighed på 130 km/t.
Senior projektleder Mike Boesen siger:
”Vi vælger at frigive sporerne i takt med, at de er klar til trafikanterne. Derfor kan vi heller ikke åbne alle seks spor på én gang. Vi begyndte med at åbne de vestgående spor. Derefter følger de østgående spor om en måneds tid.”
På Fynske Motorvej er der en årsdøgnstrafik på omkring 75.000 biler dagligt, og trafikken er især tæt i myldretiden om morgenen og eftermiddagen. Det ekstra spor i hver retning skal sikre, at det bliver nemmere og mere sikkert at komme frem på den Fynske Motorvej.
Over Vestfyn har udbygningen af motorvejen været inddelt i tre etaper, som begyndte med etapen mellem Middelfart og Nørre Aaby i perioden fra 2012 til 2015. Derefter rykkede anlægsarbejderne mod øst til strækningen mellem Odense V til Gribsvad, som gik i gang i foråret 2019, mens selve udbygningen var færdig i december 2020. I sommeren 2021 kom det sidste slidlag på.
På den sidste etape, hvor arbejdet lige nu står på mellem Nørre Aaby og Gribsvad, er Vejdirektoratet snart klar til at aflevere knap halvdelen af strækningen. Den resterende del bliver færdig omkring årsskiftet, og så kommer det sidste slidlag på i sommeren 2023.
Nøgleord
Kontakter
Mike BoesenProjektlederVejdirektoratet
Tlf:72 44 22 61mik@vd.dkAnne-Mette NyhuusKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:72 44 30 78Tlf:22 98 30 78an6@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon:
Tlf:51 83 33 93Billeder
Information om Vejdirektoratet

Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V
+45 7244 3333https://www.vejdirektoratet.dk/
Fakta om genbrugsasfalt og longdot-striber
Det nye slidlag bliver en mere klimavenlig asfalttype, som delvist består af genbrugsasfalt. Den egenskab, der gør asfalttypen klimavenlig, er, at friktionen mellem dæk og vej er reduceret sammenlignet med en traditionel asfalttype, hvilket resulterer i en brændstofbesparelse for trafikanterne. Friktionen bliver lavere uden at mindske vejgrebet.
Vejdirektoratet har desuden valgt at anvende en ny og 100 procent genbrugt asfalt til et bærelag på den nederste del af asfaltopbygningen på en del af udvidelsesstrækningen. Det sker ved en såkaldt kold-blanding, som kræver betydelig mindre energitilførsel end den traditionelle varm-blandede asfalt.
Longdot-striber er en ny slags vejstribe, der er nemmere for trafikanter at se i mørke og regn. Hemmeligheden bag de nye vejstriber er, at de ikke består af én sammenhængende linje som de nuværende striber på vejene. De er i stedet opbygget af en masse små dråbe- eller perleformede markører, der tilsammen udgør en vejstribe.
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Halvmaraton på sydfynske broer giver forlænget rejsetid17.6.2025 13:23:44 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag den 21. juni skal trafikanter mellem Svendborg og Langeland forberede sig på lidt ekstra rejsetid. Her bliver der løbet halvmaraton De 3 Broer med rute over Langelandsbroen, Siøsundbroen og Svendborgsundbroen.
To vindere deler kæmpeudbud for vejdrift17.6.2025 12:50:22 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet har fundet de leverandører, der skal stå for vejdriften fra 2026 til udgangen af 2029. To leverandører vandt henholdsvis én og fire delkontrakter i det store udbud.
Rute 11 får ny asfalt ved Bramming16.6.2025 13:35:09 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 18. juni begynder Vejdirektoratet arbejdet med at udskifte asfalten på Rute 11 ved Bramming. Arbejdet forventes at tage omkring tre uger.
Tre ud af fire dræbte i trafikken er mænd13.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Historisk få kommer til skade, men mænd er fortsat overrepræsenteret i de årlige trafikulykker, viser de seneste tal fra Vejdirektoratet.
Spærring af til- og frakørsel ved Aarup <55> i to uger fra mandag12.6.2025 13:40:32 CEST | Pressemeddelelse
Fra- og tilkørsel i retning mod vest ved Aarup <55> på E20 Fynske Motorvej samt krydsning af motorvejen ad Bogensevej spærres to uger fra mandag den 16. juni. Trafikanter henvises til omkørsel via Rørup.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum