Halvmaraton på sydfynske broer giver forlænget rejsetid
Lørdag den 21. juni skal trafikanter mellem Svendborg og Langeland forberede sig på lidt ekstra rejsetid. Her bliver der løbet halvmaraton De 3 Broer med rute over Langelandsbroen, Siøsundbroen og Svendborgsundbroen.

Lørdag 21. juni er en stor løbedag i det sydfynske, for her bliver halvmaratonet De 3 Broer afholdt med deltagelse af 2000 løbere.
Startskuddet til de 21,1 kilometer lyder i Rudkøbing på Langeland. Herfra vil løberne sætte kursen mod Svendborg bymidte. Undervejs skal de over både Langelandsbroen, Siøsundbroen og Svendborgsundbroen.
Det giver lidt ekstra rejsetid for trafikanter mellem Svendborg og Langeland i tidsrummet 10.00 til 13.30. Det gælder for trafik i begge retninger.
Langelandsbroen vil være spærret mellem kl. 10.25 og 11.25. Når broen åbner igen, vil trafikanter fra begge sider på skift blive ledt over Det Sydfynske Øhav eskorteret af trafikofficials. Frakørsel fra Sundbrovej mod Høje Bøge er desuden spærret i dette tidsrum.
Vejdirektoratet opfordrer deltagere i De 3 Broer og øvrige trafikanter til at sætte ekstra tid af til deres rejse og følge myndighedernes trafikråd.
Gode råd til trafikanter
For deltagere i løbet:
Kører du i bil, så kør hjemmefra i god tid, da trafikken vil være påvirket.
Søg aktuel trafikinformation på Trafikinfo.dk, før du kører.
Hold dig orienteret og hør P4 Trafik, mens du kører.
For øvrige trafikanter:
Forvent kødannelser mellem Rudkøbing og Svendborg og afsæt ekstra tid til turen. Trafikken vil være påvirket mellem kl. 10.00 og 13.30.
Langelandsbroen er spærret mellem kl. 10.25 og 11.25.
Søg aktuel trafikinformation på Trafikinfo.dk, før du kører.
Hold dig orienteret og hør P4 Trafik, mens du kører.
For rejsende med kollektiv trafik:
Vær opmærksom på omlægninger af busruter i området.
Tjek din rute på Rejseplanen.
På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.
Læs mere på Trafikinfo.dk
Læs mere om De 3 Broer
Kontakter
Vejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon
Tlf:33 38 10 43Vejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
To vindere deler kæmpeudbud for vejdrift17.6.2025 12:50:22 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet har fundet de leverandører, der skal stå for vejdriften fra 2026 til udgangen af 2029. To leverandører vandt henholdsvis én og fire delkontrakter i det store udbud.
Rute 11 får ny asfalt ved Bramming16.6.2025 13:35:09 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 18. juni begynder Vejdirektoratet arbejdet med at udskifte asfalten på Rute 11 ved Bramming. Arbejdet forventes at tage omkring tre uger.
Tre ud af fire dræbte i trafikken er mænd13.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Historisk få kommer til skade, men mænd er fortsat overrepræsenteret i de årlige trafikulykker, viser de seneste tal fra Vejdirektoratet.
Spærring af til- og frakørsel ved Aarup <55> i to uger fra mandag12.6.2025 13:40:32 CEST | Pressemeddelelse
Fra- og tilkørsel i retning mod vest ved Aarup <55> på E20 Fynske Motorvej samt krydsning af motorvejen ad Bogensevej spærres to uger fra mandag den 16. juni. Trafikanter henvises til omkørsel via Rørup.
Ombygning af rampekryds ved Årslev går i gang12.6.2025 09:15:31 CEST | Pressemeddelelse
Anlægsarbejdet ved Årslev <11> på Svendborgmotorvejen er nu startet. Projektet skal afhjælpe trængsel i myldretiden med nye svingbaner og signalregulering uden spærring af veje.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum