HK Handel er klar til at hjælpe medlemmer i Field’s
Hvis man har oplevet søndagens forfærdelige angreb i shoppingcenteret Field’s, skal man ikke tøve med at søge hjælp til at bearbejde den tragiske oplevelse.
Sådan lyder opfordringen fra Mette Høgh, der er formand for HK Handel, fagforening for bl.a. butiksansatte.
”Jeg føler dybt med de personer, der befandt sig i centeret og oplevede skyderiet, og jeg sender min dybeste medfølelse til ofrene og deres pårørende. Det er voldsomt at være vidne til sådan et angreb. Derfor er det vigtigt, at man ikke holder sig tilbage med at få hjælp til at bearbejde hændelsen. Vi sidder klar til at hjælpe i HK Handel,” siger hun.
Forsinkede reaktioner er normale
Myndighederne stiller krisehjælp til rådighed, men medlemmer af HK Handel kan også få hjælp via tlf. 3330 2933 – her og nu, men også, hvis man først er klar til at tale om oplevelsen senere.
Det er desuden vigtigt, at man anmelder det som en arbejdsskade, hvis man har været på arbejde i Field’s under angrebet. Også selvom man i første omgang ikke mener, at man er særligt påvirket af hændelsen, da en belastningsreaktion kan komme langt senere og opbygges over tid.
”Vi ved, at den her type oplevelser kan sætte sig i folk, og for nogen vil der formentlig gå noget tid, før de reagerer. Det er helt normalt, og vi er klar til at hjælpe, når der er brug for det,” siger Mette Høgh.
Kontakter
Heidi Røndbjerg-ChristensenPolitisk rådgiverHK Handel
Tlf:2262354644hrn@hk.dkInformation om HK Handel
HK Handel er fagforening for alle, der arbejder i butik, på kontor eller lager i handelsbranchen.
Følg pressemeddelelser fra HK Handel
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HK Handel
Butiksansatte i mindre byer kan tabe stort med nyt lukkelovsudspil21.10.2024 15:12:55 CEST | Pressemeddelelse
Det bliver markant sværere for de butiksansatte uden for de større byer at få arbejdsliv og fritid til at hænge sammen, hvis regeringens nye forslag om en yderligere liberalisering af lukkeloven bliver en realitet.
HK Handel: Unges arbejdsmiljø skal i fokus med ny aftale om fritidsjob12.9.2024 14:03:44 CEST | Pressemeddelelse
Et ordentligt arbejdsmiljø er afgørende, hvis de helt unge skal have en tidlig start på deres arbejdsliv, sådan som regeringen lægger op til, lyder det fra HK Handel.
HK Handel advarer: Regeringen kan være på katastrofekurs, hvis de sætter børn bag kassen3.6.2024 11:45:05 CEST | Pressemeddelelse
Forslaget om at lade børn på 13 år sidde bag kassen i landets butikker er katastrofalt. Når voksne kasseassistenter oplever verbale overfald, trusler og seksuel chikane, hvordan skal det så ikke gå børn?
Opfordring til Kongehuset: Nye hofleverandører bør have overenskomst6.2.2024 09:21:02 CET | Pressemeddelelse
Det klæder ikke et moderne kongehus at blåstemple virksomheder, der ikke har styr på deres løn- og arbejdsforhold. Derfor bør den fornemme titel som Kongelig Hofleverandør kun tildeles dem med overenskomst
HK Handel: Medarbejdernes perspektiv mangler i tiltag mod butikstyverier1.2.2024 13:05:36 CET | Pressemeddelelse
Det er glædeligt, at regeringen vil sikre mere tryghed i landets butikker med nye initiativer mod butikstyverier. Medarbejderne mangler dog at blive hørt, hvis indsatsen for alvor skal lykkes, mener HK Handel.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum