Entreprenørvirksomhed vinder pris for imponerende indsats
Foto til fri afbenyttelse. Fra venstre: Jakob Søndergaard Nielsen, formand for DI Lolland-Falster, Simon Hansen, borgmester Guldborgsund, David Lollike, entrepriseleder MSE Entreprise A/S, Jan Sørensen, direktør MSE Entreprise A/S
Entreprenørvirksomheden MSE Entreprise A/S på Falster har lige nu 12 lærlinge ansat. Virksomheden vægter højt, at en kommende lærling kan tage initiativ. Derfor bliver alle lærlinge, som selv er opsøgende, inviteret til samtale. Alle – uanset baggrund – får en chance.
- Det er naturligt for os at tage lærlinge, og hvis man selv er opsøgende, bliver man som minimum kaldt til samtale. Vi vil gerne give alle en chance, for vi oplever også mennesker, som kommer med en barsk fortid. Hos os får man chancen for en lysere fremtid, hvis man udviser engagement og iver. Nogle kræver mere opbakning end andre, og det er vi meget opmærksomme på, siger David Lollike Olsen, entrepriseleder hos MSE Entreprise A/S.
Prisen blev uddelt på virksomheden torsdag den 30. juni kl. 14.30-15.30, hvor borgmester i Guldborgsund Kommune Simon Hansen og formand i DI Lolland-Falster Jakob Søndergaard Nielsen stod for overrækkelsen.
- Vi vil gerne være med til at uddanne fremtidens byggehåndværkere, som vi kan se, at der bliver mangel på. Derfor har vi valgt at have lærlinge i vores virksomhed og være en attraktiv læreplads, siger David Lollike Olsen.
MSE Entreprise A/S tilbyder lærlingene et godt og varieret uddannelsesforløb med blandede arbejdsopgaver. Udover de varierende opgaver får lærlingene tit nye makkere for at blive alsidige og lære at arbejde sammen med forskellige mennesker. Hvis man udviser selvstændighed og engagement, får man også mere ansvar og flere beføjelser.
- Vi vil gerne udvikle vores lærlinge mest muligt, og derfor indebærer et uddannelsesforløb hos MSE både varierede arbejdsopgaver og forskellige kollegaer. Det er vigtigt, at man får en bred pallette af faglige færdigheder samt evnen til at kunne arbejde sammen med forskellige typer af mennesker. Og hvis du kan tage ansvar, får du muligheden for det her, fortæller David Lollike Olsen.
DI Lolland-Falster uddeler lærepladsprisen i samarbejde med DI Lærepladsfællesskabet for at sætte fokus på de mange gode lærepladser rundt om i virksomhederne. Hvis flere unge skal tage en erhvervsuddannelse, er det helt afgørende med gode lærepladser.
- Vi ved, at vi i nær fremtid kommer til at mangle unge med en erhvervsuddannelse inden for nærmest alle brancher og særligt indenfor bygge- og anlægsbranchen under byggeriet af Femernforbindelsen. Mit håb er, at gode lærepladser sammen med udsigten til fast arbejde er med til at gøre en erhvervsuddannelse endnu mere attraktiv. Derfor er det vigtigt, at de unge fortæller de mange gode historier om deres lærepladser, siger Jakob Søndergaard Nielsen formand for DI Lolland-Falster.
Følg os på:
Kontakter
DIs regionskonsulent for DI Lolland-Falster Lars Magnus Lund Christensen, 4127 2838
Billeder
Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: Ny kurs for udviklingspolitikken lover godt for fremtiden20.6.2025 12:24:07 CEST | Pressemeddelelse
Det er positivt, at regeringen og forligspartiernes nye udviklingspolitiske strategi vil koble økonomisk diplomati og udvikling. Det vil øge handelssamarbejde skabe mere vækst, samarbejde og bæredygtig udvikling i udviklingslandene, mener DI. Samtidig er rummer strategien gode muligheder for danske virksomheder.
Ny rekord: Eksporten af energiteknologi når ny milepæl20.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Eksporten af termostater, vindmøller og andre energiteknologier og servicering af disse sætter rekord og lander på 123,4 mia. kr. i 2024. Vindmølleteknologi står for størstedelen af eksporten, mens USA og markeder uden for EU trækker væksten. Det er første gang, at eksporten af energiteknologi når over 100 mia. kr.
DI: Regeringen har sat den rigtige kurs. Nu skal vi gøre EU-formandskabet til et vendepunkt for Europa19.6.2025 13:02:43 CEST | Pressemeddelelse
Europæerne og de europæiske samfund står i en tid, hvor vi ikke længere kan tage vores sikkerhed for givet, hvor vi har høje energipriser og en grøn omstilling, der ikke går hurtigt nok. Europas svækkede konkurrenceevne skaber usikkerhed om vores jobs og vores velstand. Det danske formandskab er en unik chance for at sætte dagsordenen og en ny kurs for Europa. Den chance lægger regeringen op til at gribe i prioriteterne for formandskabet.
DI: Ny redegørelse viser markant stigning i erhvervslivets byrder12.6.2025 20:15:06 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervsministeriets netop offentliggjorte redegørelse om bedre regulering viser en markant stigning i de administrative byrder, som danske virksomheder er pålagt – især som følge af EU-regulering. Det får Dansk Industri til at advare om konsekvenserne for konkurrenceevnen og opfordrer til omfattende forenklinger.
DI afslører portrætmaleri af dansk industri-pioner12.6.2025 08:13:33 CEST | Pressemeddelelse
Den anerkendte billedkunstner Maria Torp har netop færdiggjort sit portræt af en banebrydende skikkelse i dansk erhvervsliv, som dog er ukendt for langt de fleste danskere. Billedet er nu udstillet i Industriens Hus hos Dansk Industri i København.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum