
Verdens Bedste Skovtur vender tilbage til sommerlandet med stemningsspækket program

Anført af foodtrucken Lille-Meyer og et par træfyrede pizzaovne kan gæsterne stille sulten med friskbagt morgenbrød, frokostsandwiches, antipasti, surdejspizzaer, is og kager. Skovbaren byder desuden på et udvalg af økologisk æblemost, kombucha, øl, cocktails og selvfølgelig også vin og bobler. Traditionen tro vil der være pizzabanko, skovbundsyoga, morgenløb, talks, gæstekokke, kamelridning, lokalradio og kåring af Mis Udsholt og som noget nyt folkeuniversitet i skovbrynet, Mads og A-holdet samt gårdudsalg fra lokale producenter.
Live radio og solnedgangskoncert
Hver dag under hele skovturen kan man tune ind på FM-båndets kanal 99,0 og høre ”Radio Udsholt – Værtens bedste radio”, når radiovært Thomas Vibe - kendt fra programmet Vidundergrunden på P3 – sender liveradioen fra pladsen. Søndag aften den 10. juli synger danske Pil solen ned ved en akustisk koncert i skovbunden.
Eventprogrammet udvikler sig time for time, men allerede nu er de to uger tæt pakket med fysiske udfoldelser, musikalske oplevelser, lærerige workshops og tankevækkende talks. Slip kroppen løs til morgen- eller aftenløb, funktionel træning, yoga eller meditation i skovens dybe stille ro. På og i vandet vil der være SUP-ture med instruktør, kajakture og tangsafari, hvor man kan lære at høste tang.
Snurrer, surdej og slibning af sløve sommerhusknive
Både store og små kan få hænderne i dejen, når de yngste inviteres med i kanelsnurreværkstedet, mens de voksne kan blive kloge på surdej og ælteteknik til bageworkshop. Og skulle man stå med en sløv sommerhuskniv, kan man komme til knivslibningsworkshop med skærsliberen.dk og få slebet sine knive.
Mads og A-holdet varmer op til det store fodboldopgør om Nordsjælland
Søndag den 17. juli inviterer Nikolaj Koppel og Claus Meyer igen vennerne til fodbold i sommerlandet. Kampen er en gentagelse af de forrige års succesfulde fodbolddyst, hvor Kikhavn BK med Nikolaj Koppel som holdkaptajn spiller imod Rågeleje FF med Claus Meyer som holdkaptajn. Spillertrupperne bliver en broget skare af skuespillere, musikere, TV-værter, nuværende og tidligere sportsstjerner og andet sommerferierende godtfolk.
Mads og A-holdet varmer op til kampen i en særudsendelse, hvor de løser dilemmaer fra sommerramte lyttere og deltagere på pladsen.
Folkeuniversitet i skovbrynet
Verdens Bedste Skovtur byder på en række talks, som bl.a. gudstjeneste under trækronerne ved lokal præst Tina Buchwald, hvor man har mulighed for at stille 20 guddommelige spørgsmål til præsten. Retsprofessor og crossdresser Ditlev Tamm indtager skoven med en samtale om køn og kultur. En anden aften vil madhistoriker Nina Bauer og gastronom Jan Krag Jacobsen gøre os kloge på fremtidens mad med perspektiver tilbage og frem i tiden. Er man nysgerrig på kødet og mennesker som kødspisende væsner, kan man høre Professor Minik Rossing tale om, hvor flæskestegen kommer fra. Skovturens sidste dag rundes af med en talk af Vincent Hendricks om vigtigheden af opmærksomhed i informationstidsalderen.
Nøgleord
Kontakter
Brit LarsenPressekoordinator
Tlf:22822842brla@meyers.dkBilleder
Vedhæftede filer
Links
Information om Meyers
En lokalt forankret sommerdrøm
Verdens Bedste Skovtur er arrangeret af Meyers Madhus i tæt samarbejde med gode mennesker fra vores netværk og lokale ildsjæle som bl.a. Nordtrim, CPH SUP Tours, skærsliberen.dk og Dansk Tang.
Følg pressemeddelelser fra Meyers
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Meyers
Meyers lancerer hudplejeserie baseret på bælgfrugter1.4.2023 06:42:56 CEST | Pressemeddelelse
Med afsæt i et overraskende forskningsresultat løfter Meyers nu sløret for, hvad der skal være et nyt forretningsben i virksomheden: En hudplejeserie baseret på økologiske, danske bælgfrugter, hvor alle produkter kan bruges både i hudplejerutinen og i madlavningen.
Meyers tager næste skridt på bæredygtighedsrejse med B Corp-certificering25.1.2023 07:39:00 CET | Pressemeddelelse
Meyers indtræder i den anerkendte globale B Corp-certificering, der dokumenterer, at virksomheder lever op til de højeste krav inden for gennemsigtighed og social og miljømæssig ansvarlighed.
Torsten Vildgaard indtager Fasangården med moderne dansk-fransk landkøkken13.1.2023 11:15:22 CET | Pressemeddelelse
Meyers og Torsten Vildgaards veje krydses igen, når den tidligere Michelin-kok rykker ind i køkkenet på Fasangården. Vildgaard indtager det historiske traktørsted i Frederiksberg Have med sin version af et dansk-fransk landkøkken med nyfortolkninger af både danske frokostklassikere og franske favoritter.
Fasangården går julen i møde med et stemningsfyldt adventsprogram og en helt særlig julefrokostmenu14.11.2022 12:19:26 CET | Pressemeddelelse
I hele julemåneden forvandles Fasangården, i hjertet af Frederiksberg Have, til et magisk sted for både børn og voksne. Når Claus Meyer har tændt juletræet den 27. november, vil der være juleknas, julehistorier, engleblid korsang hver søndag i advent i den stemningsfyldte gård. Indenfor i Fasangårdens lune stuer vil gæster som i år kunne få smørrebrød til frokost.
MEYERS BAGERI PÅ GAMMEL KONGEVEJ INVITERER TIL ÅBNINGSFEST OG INTRODUCERER ØKOLOGISKE SURDEJSPIZZAER OG NYT VINØST NABOSKAB28.10.2022 11:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I august 2022 åbnede Meyers Bageri på Gammel Kongevej 107 blødt op med bagværk, konditorkager og velsmagende morgen- og frokostretter med udgangspunkt i kornet. Efter de indledende tre måneder er bageriet nu klar til at invitere aftengæster indenfor til sæsonnære surdejspizzaer, snacks og velvalgte vine fra naboen. Dørene slås op med en stor åbningsfest med gratis pizzaslices og 50 % på pizzakortet torsdag 3. november.