Moesgaard får stor fondsstøtte til nye særudstillinger og digital udvikling

Moesgaard Museum har søgt og fået to store fondsbevillinger til udvikling af fremtidens museumsoplevelser. Augustinus Fonden og Aage og Johanne Louis-Hansens Fond har valgt at støtte museets udviklingsplan for de kommende tre år, som både indeholder udvikling og præsentation af tre årlige særudstillinger og en stor digital satsning på at skabe målrettet indhold til nye brugere.
”Vi er virkeligt glade for fondenes støtte, som gør os i stand til over de kommende år at udvikle den næste generation af museumsoplevelser både fysisk på Moesgaard og på nye digitale platforme. Vi tror på, at den digitale udvikling betyder, at vi kan nå en stadigt større del af den danske befolkning og samtidig fortsat gøre os relevante for en bred gruppe af brugere. Vores mål er at forene de stærke kompetencer vi har indenfor museumsformidling og det store indhold af historier, som vi skaber på Moesgaard, med nye digitale muligheder og derved få endnu mere samspil og dialog med vores brugere,” siger direktør for Moesgaard Museum, Mads Kähler Holst.
Hvor Moesgaards udstillinger har vægt på den fysiske og fælles oplevelse på museet, skal den nye digitale dimension af museet gå i dybden med og perspektivere indhold, som skal skræddersyes til specifikke målgrupper og give mulighed for, at den enkelte kan sammensætte sin egen digitale museumsoplevelse. Moesgaard er i gang med at udvikle det digitale projekt i samarbejde med det strategiske rådgivningshus, Seismonaut.
”Moesgaard Museum er et fyrtårn i det danske museumslandskab, som vedvarende udvikler publikumsoplevelsen. Nu vil museet lægge yderligere vægt på den strategiske udvikling af digital museumsformidling. Det sker samtidig med, at Moesgaard fastholder sin position med at skabe stærke kulturarvsoplevelser. Vi støtter meget gerne museets udvikling på dette felt, og vi ser positivt på ambitionerne om at give et bredere publikum kvalificeret viden, som styrker den historiske og kulturelle bevidsthed,” siger Frank Rechendorff Møller, adm. direktør i Augustinus Fonden.
Augustinus Fonden har bevilget 12 mio. kr. og Aage og Johanne Louis Hansens Fond 10 mio. kr. til Moesgaards kommende tre års plan og den nye digitale udvikling af museet.
”Vi tror på Moesgaards strategiske satsning, hvor fysiske udstillinger og digitale produkter i stigende grad vil supplere hinanden og udvide museets formidlingsrum – med døgnåben adgang. Og timingen for den digitale acceleration synes helt rigtig. Efter Covid-19 pandemien er der en forventning om, at digitale produkter naturligt integreres i museumsformidling – det, der i øjeblikket opleves som en betydelig transformation vil om kort tid være normal museumspraksis,” siger fondsdirektør i Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Christine Wiberg-Lyng.
Den første store særudstilling i Moesgaards nye program åbner allerede til november. Særudstillingen med titlen KAOS handler om en af Europas mest spændende og komplicerede perioder nemlig folkevandringstiden ca. 300-600 e.Kr., hvor Romerriget kollapsede, nye krigeraristokratier opstod og grundstenene blev lagt til det Europa, vi kender i dag. Et Europa, hvor krig og flygtningestrømme igen er sørgeligt aktuelle.
Augustinus Fonden er en af Danmarks store kulturfonde, og vægten i det filantropiske arbejde ligger primært inden for kunst og kultur, men fonden støtter også forskning, uddannelse og sociale indsatser i Danmark og internationalt. Fondens støtte kommer bredt ud i hele landet.
Aage og Johanne Louis-Hansens Fond er en uafhængig og privat fond, som har til formål at støtte projekter, der beriger samfundets fællesskab, fortsatte udvikling og trivsel.
Yderligere information kan fås hos direktør Mads Kähler Holst, Moesgaard Museum, mail:mkh@moesgaardmuseum.dk eller hos kommunikationschef Bodil Jensen, Moesgaard Museum, mobil 20466373.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere information kan fås hos direktør Mads Kähler Holst, Moesgaard Museum, mail:mkh@moesgaardmuseum.dk eller hos kommunikationschef Bodil Jensen, Moesgaard Museum, mobil 20466373.
Billeder
Information om Moesgaard
Moesgaard er et kulturhistorisk museum, der viser arkæologiske og etnografiske udstillinger i international klasse. Museet forsker i og formidler menneskelivets mangfoldighed i et tæt samarbejde med Aarhus Universitet. Moesgaard omfatter afdelingen i Højbjerg ved Aarhus, Vikingemuseet i Aarhus, Odder og Samsø museer.
Følg pressemeddelelser fra Moesgaard
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Moesgaard
Moesgaard løfter sløret for de kommende særudstillinger8.5.2025 11:12:12 CEST | Pressemeddelelse
Gæster på Moesgaard kan se frem til tre år med fokus på tre fascinerende verdenshistoriske temaer, som geografisk strækker sig fra Europa til Centralamerika, og som dækker et tidsspænd på mere end tusind år.
Moesgaard modtager stor fondsbevilling til at formidle verdenshistorien31.3.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og Augustinus Fonden har netop bevilliget sammenlagt 24 millioner kroner til at støtte udviklingen af Moesgaards indhold igennem de næste tre år.
Ny dansk dokumentarfilm viser, hvordan ukrainsk kultur er blevet et militært mål19.2.2025 08:42:54 CET | Pressemeddelelse
Dokumentaren vises på DR1 og DR2 i forbindelse med treårsdagen for den russiske invasion af Ukraine den 24. februar 2025.
Moesgaard kåret som Danmarks bedste attraktion3.10.2024 11:57:39 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 3000 danskere har peget på Moesgaard Museum som vinder af den årlige Danish Travel Awards, som netop er blevet uddelt.
Oplev fortællingen om det største vendepunkt i menneskets historie2.10.2024 07:49:47 CEST | Pressemeddelelse
Moesgaards kommende særudstilling tager os 10.000 år tilbage i tid til dengang mennesket begyndte at dyrke jorden. På det tidspunkt opstår en helt ny og betagende gudeverden, som viser os, at menneskets måde at tænke, tro og leve på er radikalt forandret.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum