Moesgaard Museum

'Kriger' åbner på Moesgaard

Del

Moesgaards kommende særudstilling ’Kriger’ tager os med på en intens rejse på tværs af tid og sted og giver indsigt i de genstande, handlinger og ritualer, der skaber en kriger. Udstillingen er skabt i samarbejde med Nationalmuseet og åbner på Moesgaard den 22. marts.

Dansk soldat fra udstillingen 'Kriger'
Dansk soldat fra udstillingen 'Kriger' Moesgaard Museum Moesgaard Museum

'Kriger' er en antropologisk undersøgelse af krigere på tværs af tid og kultur: 

”Det er slående, hvor meget krigere og krig fylder ikke bare i nyhedsfladen i dag, men igennem menneskets historie. Det er vores ambition, at udstillingen skal bringe indsigt og perspektiv til et tema, der er blevet mere påtrængende, end vi bryder os om,” siger Mads Kähler Holst, direktør på Moesgaard Museum. 

I udstillingen møder man fire forskellige krigere: en romersk legionær fra år 100, en japansk samurai fra år 1600, en rituel kriger fra Sepik-området på Ny Guinea i begyndelsen af 1900-tallet og en nutidig dansk soldat. De fire personer har vidt forskellige forudsætninger, men de har ét afgørende vilkår til fælles: De er alle på vej til at blive krigere og skal nu igennem hård fysisk og mental træning. 

Vi følger krigerne fra den første udvælgelse, til den målrettede indføring i krigens verden. Vi bevæger os med ind på kamppladsen, hvor tro, magi og mental træning er med til at give styrke og mod. Beskyttet af rustninger, lykkemønter og krigsguder står krigerne nu alle konfronteret med døden - fjendens eller deres egen.  

”I udstillingen fremhæver vi nogle af de fælles dilemmaer, valg og konflikter, som krigere på tværs af tid står overfor. Alle samfund har tabuer og regler for at tage menneskeliv, og alligevel træner vi udvalgte personer til netop det. Krigere skal leve med den dobbelthed. Udstillingen her rejser det grundlæggende spørgsmål om, hvad det gør ved et menneske at blive kriger – både før, under og efter kampen,” siger Anders Emil Rasmussen, antropolog og indholdsansvarlig for ’Kriger’.  

  • ’Kriger’ åbner på Moesgaard Museum den 22. marts 2024.  

  • I 2026 flytter 'Kriger' til Krigsmuseet i København, hvor den bliver en del af den permanente udstilling.  

  • Udstillingen er skabt i samarbejde mellem Moesgaard Museum, Krigsmuseet og Nationalmuseet og viser genstande fra Nationalmuseets samling. 

  • Udover fagpersoner fra de to museer har en række forskere fra bl.a. Aarhus Universitet, Forsvarsakademiet, DIIS og Aalborg Universitet bidraget til udstillingen.  

  • 'Kriger' er støttet af Augustinus Fonden, A.P. Møller Fonden og Aage og Johanne Louis-Hansens Fond. 

Presseansvarlig: Naja Kjærgård Laursen, nkl@moesgaardmuseum.dk, 20447936. 

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Installation fra udstillingen 'Kriger'
Installation fra udstillingen 'Kriger'
Download
Dansk soldat fra udstillingen 'Kriger'
Dansk soldat fra udstillingen 'Kriger'
Download
Japansk samurai fra udstillingen 'Kriger'
Japansk samurai fra udstillingen 'Kriger'
Download
Anders Emil Rasmussen, antropolog på Moesgaard, indholdsansvarlig på 'Kriger'
Anders Emil Rasmussen, antropolog på Moesgaard, indholdsansvarlig på 'Kriger'
Download
Udstillingsmontre med våden fra udstillingen 'Kriger'.
Udstillingsmontre med våden fra udstillingen 'Kriger'.
Download

Links

Moesgaard Museum

Moesgaard Museum er et kulturhistorisk museum, der viser arkæologiske og etnografiske udstillinger i international klasse. Museet forsker i og formidler menneskelivets mangfoldighed i et tæt samarbejde med Aarhus Universitet. Moesgaard Museum omfatter afdelingen i Højbjerg ved Aarhus, Vikingemuseet i Aarhus, Odder og Samsø museer.

Følg pressemeddelelser fra Moesgaard Museum

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Moesgaard Museum

Nye undersøgelser indikerer, at 2000 år gammel krigerkvinde er begravet ved militært centrum i Midtjylland24.4.2024 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Nye analyser af knogler fra en jernaldergrav ved Hedegård i Midtjylland giver overraskende resultat: En af de afdøde er tilsyneladende en kvinde begravet med fuldt våbenudstyr. Det 2000 år gamle militære centrum ved Hedegård skal nu undersøges af Moesgaard Museum, Museum Midtjylland og Museum Horsens som led i forskningsprojektet ‘Under Pres.’

Moesgaard Skovmølle genåbner efter stor renovering22.4.2024 14:06:57 CEST | Pressemeddelelse

Den historiske Moesgaard Skovmølle ved Giber Å åbner efter fire års stilstand igen for offentligheden med en helt ny udstilling i møllebygningen, hvor man kan lære mere om vandmøllens store betydning for datidens samfund. På åbningsdagen torsdag den 2. maj og i udvalgte weekender vil engagerede mølleentusiaster sætte gang i vandmøllen, hvor man kan opleve den imponerende mekanik i fuld vigør.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye