
Danskernes demokratiske sindelag gælder ikke altid for personer med ekstreme holdninger
Forbud mod at stille op til valg, forbud mod fredelige demonstrationer og fratagelse af partistøtten.
Et forholdsvis stort mindretal af danskerne ser gerne, at myndighederne indskrænker grundlæggende demokratiske rettigheder for personer eller grupper med ekstreme holdninger. Det viser en ny undersøgelse fra VIVE.
”Langt de fleste danskere har et demokratisk sindelag. Men det er bemærkelsesværdigt, at hver fjerde dansker faktisk er parat til at fratage mennesker med ekstreme synspunkter demokratiske rettigheder, som vi normalt regner for helt fundamentale i vores samfund”, siger Rasmus Tue Pedersen, der er seniorforsker i VIVE.
VIVE har taget temperaturen på danskernes opbakning til en række konkrete, demokratiske normer. Omkring hver fjerde dansker ser gerne, at rettigheder bliver begrænset for personer eller grupper med ekstreme holdninger. De resterende tre fjerdedele er enten imod eller har ingen klar holdning.
Til gengæld er stort set ingen danskere klar til selv at handle aktivt udemokratisk. For eksempel mener under 3 procent af danskerne, at det er i orden at ødelægge valgplakater eller chikanere politikere eller vælgere med ekstreme holdninger.
”Danskerne tager helt klart afstand fra selv aktivt at begå udemokratiske handlinger. Det gælder også, selvom de har stærke politiske holdninger og har meget lidt sympati for politiske modstandere”, siger Rasmus Tue Pedersen.
Danskere, der er meget interesserede i politik, bakker mest op om demokratiske rettigheder. Det gør de, selvom de er langt ude på fløjene i forhold til enten udlændingepolitik eller økonomisk politik.
Tilslutningen til demokratiske normer er højest blandt danskere med en lang videregående uddannelse, og lavest blandt danskere, der har grundskole som højest fuldførte uddannelse.
Undersøgelsen er finansieret af Indenrigs- og Boligministeriet gennem deres årlige trækningsret på analyse- og forskningsopgaver fra VIVE.
Sådan svarer danskerne
- 26 procent er helt eller delvist enige i, at myndighederne bør kunne forbyde fredelige demonstrationer for grupper med ekstreme holdninger. 50 procent er helt eller delvist uenige.
- 27 procent er helt eller delvist enige i, at politikere med ekstreme holdninger ikke bør kunne få partistøtte. 42 procent er helt eller delvist uenige.
- 22 procent er helt eller delvist enige i, at politikere med ekstreme holdninger ikke bør have lov til at stille op til valg i Danmark. 52 procent er helt eller delvist uenige.
- 2 procent er enige i, at det er i orden at ødelægge valgplakater fra politikere med ekstreme politiske holdninger. 90 procent er helt eller delvist uenige.
- 2 procent er enige i, at det er i orden at chikanere politikere med ekstreme holdninger, hvis det kan få politikerne til at melde sig ud af politik. 89 procent er helt eller delvist uenige.
- 2 procent er enige i, at det er i orden at chikanere andre vælgere, hvis man ved, at de stemmer på politikere med ekstreme holdninger. 92 procent er helt eller delvist uenige.
Om undersøgelsen
VIVE har gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt flere end 2.000 danske borgere. Dataindsamlingen er gennemført i samarbejde med Epinion.
I den efterfølgende databehandling er data blevet vægtet for at sikre, at besvarelser afspejler den danske befolkning på centrale demografiske, geografiske og holdningsmæssige variable. Specifikt har VIVE vægtet på køn, alder, region, uddannelse og stemmeadfærd.
Kontakter
Nina Louise AagaardKommunikationskonsulent
Tlf:33 48 09 87niag@vive.dkRasmus Tue PedersenSeniorforsker, ph.d.VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Tlf:33 48 08 02ratp@vive.dkLinks
Information om VIVE
VIVE leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og den offentlige sektor. Vi beskæftiger os med socialområdet, sundhed, styring, uddannelse, børn og unge, beskæftigelse, integration, ældrepleje, økonomi og offentlig ledelse. VIVE er en uafhængig statslig institution under Indenrigs- og Boligministeriet.
Følg pressemeddelelser fra VIVE
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra VIVE
Frafald på erhvervsuddannelser er forskelligt afhængig af uddannelse og elevgruppe19.12.2023 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Vi har behov for et mere nuanceret blik på frafald blandt eleverne på erhvervsuddannelserne, hvis vi skal komme frafaldet til livs. For omfanget af elevers frafald er forskelligt for de enkelte uddannelser, uddannelsessteder og elevgrupper. Desuden kan frafald have vidt forskellige årsager, hvilket kalder på forskellige typer af tiltag til fastholdelse fra skolernes side.
Andelen af ikke-uddannede lærere er mindre alarmerende end hidtil antaget6.9.2023 08:51:26 CEST | Pressemeddelelse
På fem år er andelen af ikke-uddannede lærere i folkeskolen steget fra 9 procent til 12,9 procent. En væsentlig stigning, men ikke så alarmerende som hidtil antaget. Der er store geografiske forskelle, og andelen er størst i Nord- og Vestsjælland.
Stor forskel på mænds og kvinders løn blandt privatansatte funktionærer10.6.2023 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Blandt funktionærer i den private sektor tjente mændene i 2019 næsten 20 pct. mere end kvinderne. En lønforskel, der er væsentligt højere end for den samlede private sektor.
Direktør for VIVE, Lotte Jensen, fylder 60 år26.5.2023 12:44:39 CEST | Pressemeddelelse
Direktør for VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Lotte Jensen, fylder 60 år den 29. maj 2022.
Frisættelse af kommuner giver faglig nytænkning i velfærden14.3.2023 06:04:18 CET | Pressemeddelelse
VIVE har samlet de første erfaringer med velfærdsaftalerne, hvor syv kommuner er blevet frisat fra statslige og kommunale regler. Det har skabt et fagligt frirum, som giver medarbejdere energi til at tænke nyt.