225 mio. kr. skal styrke Danmarks nye erhvervseventyr med Power-to-X og brint

Verden over investeres der store summer i udviklingen af Power-to-X (PtX)- og brintteknologien, der anses for en af fremtidens innovative, grønne nøgleteknologier.
I Danmark har regeringen og otte af Folketingets partier i marts 2022 sat yderligere gang i udviklingen med en PtX-strategi. Og nu bidrager Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse med op til i alt 225 mio. kr. fra REACT-EU-programmet til 14 konkrete projekter, der målrettet arbejder med at udvikle PtX- og brintområdet.
Erhvervsminister Simon Kollerup:
”Hvis Danmark skal vinde det grønne kapløb, så skal vores virksomheder også være på forkant med de grønne væksteventyr. Og en af de lysende stjerner er PtX og brint, som har store potentialer. Det bekræfter de mange projekter også, hvor danske virksomheder, store som små, allerede har taget den grønne førertrøje på. Jeg kan ikke vente med at følge med, når projekterne både skal gøre vores verden grønnere, rigere og skabe flere danske arbejdspladser.”
Christian Motzfeldt, formand for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, er imponeret over niveauet i de 14 nye projekter:
”Projekterne har høj kvalitet, og det er perspektivrigt, at så mange virksomheder er gået sammen om at udvikle de nye, grønne teknologier. Deres interesse viser, at PtX- og brintområdet for alvor er blevet et indsatsområde for danske virksomheder.”
Hele værdikæden for PtX får et løft
Frem til 22. april 2022 har virksomheder kunnet søge om støtte til projekter. Det har mange virksomheder benyttet sig af – og flere af dem i partnerskaber og konsortier, der også omfatter videninstitutioner.
Hele værdikæden inden for PtX og brint er repræsenteret blandt de støttede projekter: Forprojekter (feasibility studies), forsknings- og innovationsaktiviteter, test- og demonstrationsanlæg, komponenter til anlæg (fx elektrolysefaciliteter), lagringsteknologi og nyttiggørelse af biprodukter fra anlæg.
Et af de projekter, der videreudvikler teknologi, er Topsoes elektrolyseprojekt Upscaling key Power-to-X SOEC electrolysis solutions, som bestyrelsen støtter med op til 88,8 mio. kr. Midlerne går til at videreudvikle Topsoes elektrolyseteknologi, der har en meget højere effektivitet end konventionelle anlæg.
Der er kolossale muligheder i PtX-teknologien, siger Roeland Baan, CEO i Topsoe:
“Power-to-X teknologi kommer til at spille en helt central rolle i energi-transitionen, og lige nu ser vi stærkt momentum i udviklingen af grønne løsninger i hele Europa. Hos Topsoe er vi klar til at gå forrest og bane vejen inden for Power-to-X med vores SOEC teknologi, som er 30% mere effektiv og kommer med en lavere omkostning – også derfor er vi enormt glade for tilliden og støtten fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse til at fremme teknologien yderligere og sikre, at vi hurtigere kan gøre den skalerbar."
Også mindre virksomheder, der samarbejder med videninstitutioner, får støtte til PtX- og brintprojekter fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. SMV’en Advanced Surface Plating i Højbjerg får 5,8 mio. kr. til at videreudvikle sin effektive og skalerbare produktion af elektroder til alkalisk elektrolyse. Virksomheden driver projektet i samarbejde med Institut for Bio- og Kemiteknologi på Aarhus Universitet, og det giver mulighed for at opbygge et research- og udviklingscenter for elektrodeudvikling.
Lars Pleth Nielsen, CEO i Advanced Surface Plating, forklarer:
”Målet for os er at udvikle elektrode-teknologien, så fremtidens brintproduktion bliver mere effektiv og konkurrencedygtig. Det vil reducere prisen på grøn brint på længere sigt. Vi er godt på vej, og støtten fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse betyder, at vi kommer hurtigere på markedet med den nye teknologi."
Fakta om Investeringsstøtteordning for grønne, innovative teknologier
- Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har på sit møde den 21. juni 2022 besluttet at støtte 14 projekter med op til i alt 225 mio. kr. fra REACT-EU-programmet under Investeringsstøtteordning for grønne, innovative teknologier.
- Bestyrelsen har modtaget 19 ansøgninger, og 14 projekter får nu støtte. Støtten til projekterne ligger på mellem 0,9 og 88,8 mio. kr. Udgifter og aktiviteter i projekterne skal være afholdt senest med udgangen af august 2023.
- Tildelingen er en direkte udmøntning af den nationale investerings-støtteordning for grønne, innovative teknologier, som indgår i regeringens Strategi for udvikling og fremme af brint og grønne brændstoffer (PtX-strategien) fra marts 2022.
Læs mere om Investeringsstøtteordning for grønne, innovative teknologier
Se listen over de 14 støttede projekter på Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses hjemmeside
Fakta om Power-to-X og brint
- Power-to-X (PtX) er en teknologi til fx produktion af grønne brændstoffer.
- Centralt for PtX- og brintområdet er produktionen af grøn brint, hvor strøm fra vedvarende energikilder (fx sol og vind) spalter vand, så resultatet bliver ren ilt og ren brint. Denne proces kaldes elektrolyse.
- Elektrolyseprocessen kan tilføres CO2 og derigennem skabe klimaneutrale brændstoffer, eller der kan tilføres kvælstof, hvilket resulterer i grøn kunstgødning. Brinten kan også benyttes som direkte energikilde, fx i tung industri og tung transport, eller den kan benyttes som et energilager til de perioder, hvor de vedvarende energikilder ikke producerer tilstrækkelig strøm.
Kilde: Energistyrelsen
Nøgleord
Kontakter
Hvis du ønsker at vide mere om de støttede projekter og Investeringsstøtteordning for grønne, innovative teknologier, kan du kontakte:
Rikke T. Angel, 3529 1789 og rikang@erst.dk
Billeder

Information om Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Vejlsøvej 29
8600 Silkeborg
3529 1700https://erhvervsfremmebestyrelsen.dk/
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse skal bidrage til at styrke udviklingen i dansk erhvervsliv. Det sker ved at fremme en sammenhængende, efterspørgselsdrevet og lokalt forankret erhvervsfremme- og turismeindsats for virksomheder på tværs af hele Danmark.
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse igangsætter og finansierer decentrale erhvervsfremmeindsatser, der tager højde for forskelle i de regionale og lokale erhvervsmæssige udfordringer, muligheder og prioriteter.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
En stærk klyngeindsats skal styrke virksomhedernes produktivitet og konkurrenceevne14.5.2025 10:08:56 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har tildelt midler til 11 klyngeorganisationer, der hermed er udpeget som nationale innovationsklynger for perioden 2025-2028.
Nu bliver det lettere for SMV’er og iværksættere at få hjælp til at udvikle deres virksomhed9.5.2025 13:46:14 CEST | Pressemeddelelse
Danske SMV’er og iværksættere skal opleve, at det er nemt at finde det rette tilbud til at udvikle deres virksomhed. Derfor samles virksomhedsrettede indsatser finansieret via Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse fremover under det nye fælles brand Virksomhedsudvikling Danmark. Samtidig igangsættes også en række andre initiativer for at forenkle virksomhedernes brug af tilbuddene. ”Vi lytter til jer,” er signalet fra forperson Christian Motzfeldt.
290 mio. kr. skal gøre flere små og mellemstore virksomheder cirkulære26.2.2025 09:44:34 CET | Pressemeddelelse
Nu får små og mellemstore virksomheder mulighed for at blive mere cirkulære med et nyt landsdækkende tilbud, der skal løfte flere hundrede virksomheders forudsætninger for at arbejde med bæredygtighed og cirkulær økonomi – og dermed skabe bæredygtig vækst. Samtidig skal projekterne sikre, at meget mere affald bliver anvendt som råvarer end i dag.
En pulje på knap 58 mio. kr. skal bidrage til mere bæredygtig vækst i dansk turisme6.2.2025 10:59:28 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse åbner nu for ansøgninger til en pulje målrettet lokale og tværgående turismeprojekter, der skal bidrage til bæredygtig omstilling i og styrke turismevirksomheder i hele landet samt skabe øget turismeomsætning også uden for højsæsonen.
Møde om fremtidens samhørighedspolitik – udfordringer og muligheder for Danmark og Europa20.1.2025 07:56:04 CET | Pressemeddelelse
Debatten om samhørighedspolitikken efter 2027 er i gang. Der skal i løbet af de nærmeste år udarbejdes et nyt sæt EU-regler, der skal sætte rammerne for samhørighedspolitikken, som finansierer en stor del af den danske indsats på erhvervsfremmeområdet. Tirsdag stiller centrale danske aktører skarpt på, hvilke udfordringer for samfund og erhvervsliv samhørighedspolitikken kan bidrage til at løse, og hvordan vi kan sikre det bedst mulige samspil mellem udfordringer og muligheder i Danmark og i resten af Europa.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum