En pulje på knap 58 mio. kr. skal bidrage til mere bæredygtig vækst i dansk turisme
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse åbner nu for ansøgninger til en pulje målrettet lokale og tværgående turismeprojekter, der skal bidrage til bæredygtig omstilling i og styrke turismevirksomheder i hele landet samt skabe øget turismeomsætning også uden for højsæsonen.

Turisme er en styrkeposition, som skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark. Foruden at bidrage væsentligt til dansk eksport og økonomi har turismen i mange dele af landet stor betydning for den lokale udvikling og for levedygtige samfund.
By-, land- og kirkeminister Morten Dahlin udtaler:
”Vi skal udnytte de seneste års fremgang og sørge for, at væksten i det danske turisterhverv fortsætter, og at branchens potentialer udnyttes bedst muligt. Og vi skal samtidig sørge for, at væksten sker på en mere bæredygtig måde til gavn for både turister og lokalsamfund. Derfor er er jeg glad for, at vi med puljen bidrager til et mere bæredygtigt turismeerhverv og kan gøre en indsats for, at Danmark forbliver en attraktiv turismedestination – hele året rundt.”
I oktober 2024 offentliggjorde regeringen sin nye nationale turismestrategi "Veje til bæredygtig turismevækst". Ambitionen er at fremtidssikre det danske turismehverv og tiltrække fremtidens turister. Strategien adresserer både udfordringer og muligheder for dansk turisme inden for områder som bæredygtighed, klima, teknologi og udvikling af lokalsamfund, men også som følge af den geopolitiske udvikling og internationale økonomi. Turismemidlerne udmøntes inden for rammerne af strategien med fokus på storbyturisme, kyst- og naturturisme og erhvervs- og mødeturisme.
Dansk turisme oplever vækst og fremgang, men i de kommende år forventes hård international konkurrence om de internationale turister. Det stiller krav til turismeaktørerne, som skal finde måder at tiltrække turister hele året.
Dorte Krak, medlem af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, udtaler:
”Hvis vi skal holde momentum på turismeområdet – og det skal vi – kræver det en kontinuerlig og målrettet indsats. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse udmønter derfor midler til turismeerhvervet for at understøtte den bæredygtige omstilling, som er nødvendig for, at Danmark også i fremtiden kan levere et relevant og efterspurgt turismeprodukt."
Puljen kan bl.a. støtte projekter, som udnytter eller udvikler de muligheder og potentialer, der ligger i øget digitalisering, dataanvendelse og bæredygtig omstilling i turismeerhvervet og i at forøge turismeaktiviteten uden for højsæsonen.
Fakta om indsatsen
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har afsat 57,6 mio. kr. til lokale og tværgående turismeprojekter i 2025:
- 46,1 mio. kr. kan alene søges af tværkommunale destinationsselskaber
- 11,5 mio. kr. kan søges af turismefremmeaktører til lokale og tværgående projekter, herunder til destinationsudvikling i ø-kommuner
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse fokuserer indsatsen inden for fire temaer:
- En bred vifte af turismetilbud - kultur-, events-, outdoor- og mødeturisme skal styrke det danske turismeprodukt
- Mod en grønnere rejse - turismen skal være en del af den grønne omstilling
- Et fundament af viden og data - iværksætteri, digitalisering og data skal drive turismens innovation
- Mennesker i midten - turismen skal styrkes i samspil med samfundet og understøtte social inklusion
Ansøgningsfristen er tirsdag den 6. maj 2025. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse forventer at behandle ansøgninger på bestyrelsesmødet den 11. september 2025, hvorefter ansøgere får besked om tilsagn eller afslag.
Læs mere om indsatsen på Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses hjemmeside
Kontakt
Hvis du ønsker at vide mere om den aktuelle pulje til lokale og tværgående turismeprojekter i 2025, kan du kontakte sekretariatet for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse:
Malene Bang Lindholm
Fuldmægtig
Mail: mallin@erst.dk
Tlf. 3529 1673
Kommunikation og presse:
Henrik Højlund Christensen
Kommunikationskonsulent
Mail: hencri@erst.dk
Tlf. 3529 1779
Om Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse skal bidrage til at styrke udviklingen i dansk erhvervsliv. Det sker ved at fremme en sammenhængende, efterspørgselsdrevet og lokalt forankret erhvervsfremme- og turismeindsats for virksomheder på tværs af hele Danmark.
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse igangsætter og finansierer decentrale erhvervsfremmeindsatser, der tager højde for forskelle i de regionale og lokale erhvervsmæssige udfordringer, muligheder og prioriteter.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Danske virksomheder er mere produktive end virksomheder i vores nabolande: ”Vi deler aktuelt data”30.6.2025 14:06:24 CEST | Pressemeddelelse
Det går godt for små og mellemstore virksomheder i Danmark, mens europæiske virksomheders konkurrenceevne generelt er udfordret. Herhjemme ligger produktiviteten mellem fem og 20 procent højere end i vores nabolande. Det glæder forperson i Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse Christian Motzfeldt, da det er, hvad bestyrelsen er sat i verden for at fremme – og pointerer, at de også spørger virksomhederne selv, hvordan det går. Aktuelle data, han nu vil dele.
Vækstiværksættere fra Brande: ”Iværksætterforløbet er en af hovedårsagerne til, at vi er her i dag”23.6.2025 12:10:53 CEST | Pressemeddelelse
3DCP Group er i gang med at opføre 36 studieboliger i Holstebro. Nok ikke en nyhed, der for alvor ville trække overskrifter, hvis ikke det var fordi, at det er Europas indtil videre største 3D-printede byggeri. Med et kæmpe drive, tårnhøje ambitioner og hjælp fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses iværksætterindsats er de unge iværksættere bag den bare fire år gamle virksomhed i fuld gang med at skabe nye standarder for byggebranchen.
Eksportsamarbejde har åbnet døren til det tyske marked20.6.2025 09:31:11 CEST | Pressemeddelelse
Esbjerg-virksomheden Dansk Scanning A/S har fået hjælp til at realisere det store potentiale, som virksomheden havde identificeret syd for grænsen. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses eksportindsats åbnede for et eksportsamarbejde med det lokale erhvervshus, og det betød, at Dansk Scanning kunne få rådgivningsassistance i forbindelse med markedsafsøgning og deltagelse i udbud i Tyskland – og effekten har været tydelig.
Styrket indsats for danske iværksættere med vækstpotentiale18.6.2025 12:54:08 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse investerer 113 mio. kr. i at få flere vækstiværksættere i Danmark og i bedre betingelser for, at nye virksomheder kan vokse sig stærke og konkurrencedygtige.
Målrettede indsatser skal løfte tusindvis af SMV'er17.6.2025 12:51:48 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 300 mio. kr. annoncerer Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse til at styrke danske SMV’ers robusthed og omstillingsevne i en hastigt foranderlig verden. Ved at samle og forenkle en række behovsdrevne tilbud er målsætningen at løfte det brede SMV-segments produktivitet, omsætning, eksport og bæredygtighed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum