Nu bliver det lettere for SMV’er og iværksættere at få hjælp til at udvikle deres virksomhed
Danske SMV’er og iværksættere skal opleve, at det er nemt at finde det rette tilbud til at udvikle deres virksomhed. Derfor samles virksomhedsrettede indsatser finansieret via Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse fremover under det nye fælles brand Virksomhedsudvikling Danmark. Samtidig igangsættes også en række andre initiativer for at forenkle virksomhedernes brug af tilbuddene. ”Vi lytter til jer,” er signalet fra forperson Christian Motzfeldt.

Der er i dag ganske mange muligheder for SMV’er og iværksættere for at få hjælp til at udvikle deres virksomhed. Det nye samlede brand Virksomhedsudvikling Danmark skal gøre det nemmere for dem at finde vej og gøre brug af disse muligheder.
Erhvervsminister Morten Bødskov, udtaler:
”Danske virksomheder er ambitiøse og modige - og de skal vide, at vi er der for dem, når de vil videre i deres udvikling. Flere små og mellemstore virksomheder skal vokse sig større. Her spiller vores indsats for virksomhedsudvikling i Danmark en vigtig rolle. Tempo og enkelthed er nøglen. Og nu tager vi et vigtigt skridt ved at gøre det endnu lettere for SMV’erne og iværksætterne at finde frem til de rigtige tilbud. Samtidig sikrer vi, at der bliver mindre bøvl og færre byrder, når man som virksomhed skal deltage i indsatserne. Alt sammen så danske virksomheder og iværksættere kan løfte produktiviteten og konkurrere internationalt i en urolig tid.”
Forperson i Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, Christian Motzfeldt, peger på, at forenkling og det, at man nemt kan finde ud af, hvordan man får hjælp, er afgørende for virksomhedernes konkurrenceevne – og derfor bringer han deres stemme helt ind i bestyrelseslokalet:
”Vi har spurgt virksomheder fra hele landet, hvordan vi kan gøre det endnu nemmere for dem at styrke produktiviteten. Det har I svaret på – og vi lytter til jer. Det er en vigtig opgave, som vi tager meget seriøst, og som vi blandt andet vil imødekomme gennem en mere enkel og mere målrettet kommunikation. Det nye brand Virksomhedsudvikling Danmark skal gøre det lettere for virksomhederne at finde lige netop det, der kan skabe mest effekt for dem.”
Det nye brand Virksomhedsudvikling Danmark skal gøre kommunikationen til virksomhederne mere enkel og sammenhængende på tværs af aktører og vil blive implementeret i løbet af det kommende år. Målgruppen er iværksættere og små og mellemstore virksomheder med ambitioner om udvikling.
Det nye brand er ét ud af flere igangværende og kommende forenklingsinitiativer, der skal være med til at gøre det lettere for virksomhederne at deltage i bestyrelsens indsatser, og samtidig skabe større værdi og effekt for den enkelte. Af andre indsatser kan nævnes kortere udbetalingstider, mindre dokumentation og færre administrative krav. Derfor vil der blive indført en række ændringer, der reducerer de administrative byrder, får midlerne hurtigere ud til slutbrugerne og gør kommunikationen enklere over for virksomhederne.
Fakta om Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og forenklingstiltag:
- Hvert år deltager flere end 2.500 virksomheder i indsatser målrettet virksomhedsudvikling under Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.
- Indsatsen har dokumenteret effekt og bidrager til en gennemsnitlig meromsætning i virksomhederne på godt 5 pct. efter to år.
- Bestyrelsens forenklingstiltag er iværksat med udgangspunkt i strategien Virksomhedsudvikling i hele Danmark 2024-27 og på baggrund af bl.a. en brugerrejseanalyse blandt virksomheder, der har deltaget i Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses indsatser.
- Formålet med forenklingstiltagene er at gøre mødet med konkrete indsatser mere enkelt og indrette indsatserne med udgangspunkt i virksomhedernes oplevelser, behov og udfordringer.
- Brugerrejseanalysen bygger på et bredt datagrundlag, som kombinerer dybdegående interviews med mere end 100 brugere og aktører samt spørgeskemabesvarelser fra næsten 900 virksomheder.
Læs hele brugerrejseanalysen her: Brugerrejseanalyse af virksomheder der har deltaget i indsatser | Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Kontakt:
Ønsker du at vide mere, kan du kontakte specialkonsulent i sekretariatet for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse:
Anne Kristine Hundahl Mikkelsen
Mail: annmik@erst.dk
Tlf.: 3529 1729
Pressekontakt:
Natascha Kalika Østergaard
Mail: natoes@erst.dk
Tlf.: 3529 1709
Om Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse skal bidrage til at styrke udviklingen i dansk erhvervsliv. Det sker ved at fremme en sammenhængende, efterspørgselsdrevet og lokalt forankret erhvervsfremme- og turismeindsats for virksomheder på tværs af hele Danmark.
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse igangsætter og finansierer decentrale erhvervsfremmeindsatser, der tager højde for forskelle i de regionale og lokale erhvervsmæssige udfordringer, muligheder og prioriteter.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Vækstiværksættere fra Brande: ”Iværksætterforløbet er en af hovedårsagerne til, at vi er her i dag”23.6.2025 12:10:53 CEST | Pressemeddelelse
3DCP Group er i gang med at opføre 36 studieboliger i Holstebro. Nok ikke en nyhed, der for alvor ville trække overskrifter, hvis ikke det var fordi, at det er Europas indtil videre største 3D-printede byggeri. Med et kæmpe drive, tårnhøje ambitioner og hjælp fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses iværksætterindsats er de unge iværksættere bag den bare fire år gamle virksomhed i fuld gang med at skabe nye standarder for byggebranchen.
Eksportsamarbejde har åbnet døren til det tyske marked20.6.2025 09:31:11 CEST | Pressemeddelelse
Esbjerg-virksomheden Dansk Scanning A/S har fået hjælp til at realisere det store potentiale, som virksomheden havde identificeret syd for grænsen. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses eksportindsats åbnede for et eksportsamarbejde med det lokale erhvervshus, og det betød, at Dansk Scanning kunne få rådgivningsassistance i forbindelse med markedsafsøgning og deltagelse i udbud i Tyskland – og effekten har været tydelig.
Styrket indsats for danske iværksættere med vækstpotentiale18.6.2025 12:54:08 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse investerer 113 mio. kr. i at få flere vækstiværksættere i Danmark og i bedre betingelser for, at nye virksomheder kan vokse sig stærke og konkurrencedygtige.
Målrettede indsatser skal løfte tusindvis af SMV'er17.6.2025 12:51:48 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 300 mio. kr. annoncerer Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse til at styrke danske SMV’ers robusthed og omstillingsevne i en hastigt foranderlig verden. Ved at samle og forenkle en række behovsdrevne tilbud er målsætningen at løfte det brede SMV-segments produktivitet, omsætning, eksport og bæredygtighed.
En stærk klyngeindsats skal styrke virksomhedernes produktivitet og konkurrenceevne14.5.2025 10:08:56 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har tildelt midler til 11 klyngeorganisationer, der hermed er udpeget som nationale innovationsklynger for perioden 2025-2028.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum